mandag den 19. april 2021

Tak til fonden


Halløjsa! Sikken dag det blev, så ganske lige pludselig.

Tusind tak til Statens Kunstfond!

Fonden beder ydmygt om, at man ved lejlighed lige nævner dem på sociale medier, sådan at den befolkning, der betaler gildet, ikke glemmer, hvem og hvad fonden faktisk støtter og på den måde giver mulighed for at fortsætte virket.

Det gør jeg naturligvis med største glæde! Fondens arbejde er vigtigt, og den lægger et kæmpe arbejde i at scanne de mange danske udgivelser. Mange af os, der skriver, ville dårligt kunne klare os uden støtten. Selv ville jeg ikke komme gennem året med tag over hovedet uden.

Frem for alt giver pengene ro til at skrive på den næste bog.

Jeg ved godt, at ikke alle de forfattere, der fortjener et legat, har fået det. Det anerkender fonden også. Og sådan er det, når der er begrænsede midler at arbejde med. Det gør naturligvis ikke taknemmeligheden mindre.

#statenskunstfond | #kunstfonden | #danishartsfoundation 

Ingen kommentarer: