Når man ligger og drømmer om, hvor mange
Grand Slam-titler Billie Jean King og Martina Navratilova har vundet tilsammen,
har man ikke noget særligt imod at blive vækket af den treårige datter, som i
værelset ved siden af ligger og skraldgriner i søvne. Det er inderligt
livgivende. Det var, som om Serena grinede ad, hvor røvkedelig min drøm var.
Nej, Serena har naturligvis sine egne
drømme og drømmer ikke om mine.
Men der indtraf nu alligevel noget
pudsigt i min trivielle drøm: Da StoreMogens og jeg fik øje på de to
tennislegender, spurgte jeg ham straks, om han vidste, hvor mange Grand
Slam-titler, der sad der på bænken.
–
Næ, sagde StoreMogens uinteresseret.
–
Mindst 50! sagde jeg.
Så
spurgte jeg Navratilova:
–
Hvor mange Grand Slam-titler er det egentlig, du har vundet? Det er 30, ikke?
–
Nej nej, slet ikke, sagde hun og undertrykte et grin. – Jeg har nu kun vundet
18.
Jeg
blev naturligvis flov over at have foreslået noget så absurd.
–
Det kan da vist aldrig blive 50 tilsammen, sagde StoreMogens lakonisk.
Legenderne
grinte.
–
Nej, vi har kun 30 tilsammen. Jeg har vundet 12, sagde Billie Jean King.
Så var det, jeg blev vækket af Serena.
Det
pudsige ved drømmen er, at begge tal er korrekte. Jeg har lige tjekket det.
Navratilova har vundet 18 Grand Slam-titler i single og Billie Jean King 12.
Det vidste mit drømmende Jeg tydeligvis ikke, men bag dette Jeg må der jo
arbejde en drømmekonstruerende bevidsthed, som kender disse tal, og som har
ladet de to kvinder fortælle mit drømmende Jeg, hvordan det forholdt sig.
Jeg bør måske lige tilføje, at King i alt
har 39 Grand Slams, hvis man tæller doublerne med, og Navratilova hele 59.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar