tirsdag den 30. august 2016

Døgner udkommet


Foto: Helle Bøg Brandt

Oplæsning i LiteraturHaus den 23. august fra min første digtsamling, Døgner, som udkom samme dag på Solidaritets Forlag.

Døgner kan købes for 40,00 kr. hos forlaget eller bestilles hos en boghandler.

Forlaget Solidaritet

Solidaritet findes, først og fremmest som socialt fænomen, naturligvis, men også både som et magasin, der bringer politiske, historiske, teoretiske og aktuelle artikler om og fra hele verden. Artikler af høj kvalitet. Og som et forlag, der især udgiver skide gode politiske og historiske bøger fra venstrefløjen, men som altså også er begyndt at udgive skønlitteratur, blandt andet min seneste roman, Celeste fra 2013, og min første digtsamling, Døgner, som udkom den 23. august i år. Der er mere på vej fra den skønlitterære redaktion. Og der er gang i disse vellykkede oplæsningsarrangementer i "Herfra hvor jeg står"-regi. Og der er ovenikøbet formidlet et samarbejde mellem musikere, billedkunstnere og forfattere. Det er virkelig godt gået. Det hele er på aktivistbasis. Ingen fra Solidaritet får løn for arbejdet. Det kalder ikke kun på undren, men især på dyb respekt.

Solidaritet holder til i

Solidaritetshuset
Griffenfeldsgade 41,
2200 København N.

Åbningstid: mandag - fredag kl 13.00 - 17.00

Her kan man købe magasinet og forlagets bøger.

onsdag den 3. august 2016

Den amerikanske valglov

Der er rigtig meget, jeg ikke kan lide ved USA's valglov. Man kunne ønske sig forholdstalsvalg til Kongressens to kamre, for eksempel. Det ville give flere partier en chance for at opnå valg og ville således give en langt bedre og mere nuanceret afspejling af befolkningens vilje.

Når det kommer til præsidentvalget, ville jeg ønske, at man havde mindst to valgrunder (som man kender det fra Frankrig), sådan at alle kandidater, uafhængige og repræsentanter for partier, stillede op til valgets første runde, mens kun de to med flest stemmer stillede op til anden runde. På den måde kunne man ved første runde stemme på den kandidat, man helst ville have. Hvis denne kandidat så ikke kom i top to, kunne man stemme på det mindste onde i anden runde. Når der kun er en runde, som nu, kan vi teoretisk forestille os, at den grønne Jill Stein og den blå Hilary Clinton får henholdsvis 25 % og 35 %, mens den sorte Donald Trump får 40 % og vinder valget. Og man kan samtidig forestille sig, at stort set alle Jill Steins vælgere ville foretrække Clinton frem for Trump. Der ville altså være næsten 60 %, som foretrak Clinton frem for Trump, men Trump ville vinde alligevel. Kun at have en valgrunde er et skidt system, når man skal vælge en enkelt person. To runder ville være mere demokratisk, tre runder endnu bedre.

Hele det amerikanske valgsystem er indrettet på, at der kun må være to partier, hvilket samtidig får disse to partier til at ligne hinanden til forveksling, fordi begge partier dels slås om de såkaldte midtervælgere, dels slås om de stenrige og prominte støtter fra erhvervslivet. Dette sikrer, at begge partier bliver systembevarende, og det er netop derfor, man har lavet disse udemokratiske valglove. Det er et skuespil, som befolkningen i det store hele godt kan gennemskue, men føler sig magtesløse overfor.


Hvis jeg var amerikaner, ville jeg være nødt til at stemme på Jill Stein, fordi det er hende, jeg er mest enig med. Men velvidende, at hun ikke har en chance, ville jeg gøre det med rystende hænder og håbe, at andre samtidig sikrede Clinton sejren. Alternativt kunne jeg stemme mod min overbevisning (noget jeg endnu aldrig har prøvet) for at sikre Clinton sejren og holde Trump fra fadet. Under alle omstændigheder ville jeg gå ind i stemmeboksen med klamme hænder. Det rigtige ville være mindst to valgrunder.