mandag, juni 16, 2014

Bålene brænder

For et par uger siden modtog jeg en genlukkelig og gennemsigtig plasticpose med posten. Indeni var Lars Bo Nørgaard & Troels Emigs værk Bålene brænder. Værket er hverken en skulptur, en lysestage eller en installation, men sådan set en bog, det har et ISBN-nummer og et oplagstal. Det består af en tekst, som er trykt med san serif-typen Lucida Grande, centreret på siden og med lige højre- og venstremargin på hamrende hvidt karton i A-4-størrelse. Der er hverken kommaer, punktummer eller store begyndelsesbogstaver, for der er hverken noget, der ender eller begynder. Teksten er en strøm af indtryk fra og reflektioner over de to kunstneres rejse i Indien.

"Litteraturens særlige opgave er at give ord til det, som ellers bedst beskrives af musikken. Hvad der bedst beskrives af musikken, er svimmelhed. Alt hvad der sker med os, når vi ikke er svimle, beskrives bedre af filosofien, psykologien eller sociologien. Hvad angår indhold, er musikken litteraturens nærmeste slægtning, og beskrivelsen af svimmelhed er dens væsentligste opgave", foreslog en klog mand engang.

Ud fra denne opfattelse må teksten til Bålene brænder være litteratur i den mest egentlige forstand, for den beskriver ikke alene en rystende svimmelhed ved mødet med det fremmede, men fremviser også svimmelheden ved sin tekstmæssige form.

"hver eneste lille sten i Varanasi er hellig for det var der universet begyndte hver eneste lille sten er rester af begyndelsen de er det første stof vi indsamlede nogle af dem lagde vi i en vitrine så var de kunst og kom i avisen nu ved jeg ikke hvor de er febrilt samlede vi ind lagde stumper og stykker af vores tur igennem Indien i poser for at bekræfte at det fandtes at vi virkelig var der og du kære læser skal bevidne det du må tro på os at det virkelig er sandt føler mig som ja som hvad som mine piller måske de små kapsler med små gryn af venlaflaxin mod min angst rasler mod ganen videre ned gennem halsen altid den kvalme min mave afviser dem som om kroppen min hjerne vil ikke være ved sin lidelse at den er blevet den påtvunget det er sådan jeg føler mig som kapslerne ned gennem halsen til maven og videre ud i blodbanerne til hjernen og alligevel bliver de optaget det er nødvendigt vi er uafviselige vi har lommerne fulde af guld fra flyet så vi solen stå op over Indien og vi dykkede ned i mørket de små bål brændte i Delhi lige før solen stod op og vi overlevede og vi ventede og ventede i lufthavnens nedkølede tomrum mellem derhjemme og hvad-ved-vi og ingen alkohol i miles omkreds og himlen udenfor gul gusten forbrændt fossile tågebanker umulige for sunde lunger vi ventede mens hæren kaprede vores fly og fløj til Kashmir for at nedkæmpe en opstand vores fly nu med bugen fuld af våben vi vidste ikke hvad men man kommer ikke nødvendigvis frem"

Og sådan fortsætter teksten i en vekslen mellem svimmel eller ligefrem angst impressionisme og refleksion. Der er seks upaginerede siders tekst adskilt af sider med fine, i visse tilfælde ufærdige, sort-hvide stregtegninger af fx hunde, tøj, primitive sovepladser og sten.

Bogsiderne er uhæftede, altså løse ark, en indpakningsmæssig radikalisering af nøgenheden, eller måske ligefrem hudløsheden, fra Chresten Forsoms uindbundne, men dog i ryggen sammenlimede digtværk fra Anblik, 2009.

Desuden består værket så af et indsamlet objekt fra rejsen. Med et oplag på 150 må der altså være 150 forskellige, indsamlede objekter. Jeg fik et udklip fra den engelsksprogede avis The Tribune, en leder, tror jeg. Den handler blandt andet om inflation og vækstpolitik i Indien.

Endelig er der en cd med, som jeg forbandet nok ikke kan afspille, fordi min Mac er skide moderne, men jeg ved, at det er en lydoptagelse.


Tekstdelen af værket kan jeg anbefale på det varmeste. Det er Lars Bo Nørgaard i glimrende form, og det siger ikke så lidt!

søndag, juni 08, 2014

For republikken!

Og spanierne fortsætter med at demonstrere for republikken! 

De vil have den republik, de udkæmpede en borgerkrig for at forsvare mod Francos Hitler-støttede kupgeneraler fra 1936-1939. De flager med republikkens rød/gul/lilla trikolore fra altanerne.

Men så er socialdemokraterne (PSOE) sørme kommet i tanke om, at de egentlig er tilhængere af monarkiet, lige som det regerende konservative parti, PP, naturligvis er det. For den afgående konge var jo fornuftig nok til at støtte en slags parlamentarisme efter Francos død og til ikke at ville deltage i det udsigtsløse fascistiske statskup i 1982. Og så 'skylder' spanierne altså hans efterkommere kronen og tronen for tid og evighed?

Heldigvis faldt over 20 % af stemmerne ved EU-valget i Spanien til venstre for PSOE!

Cirka 8 % stemte fx på et helt nyt parti, Podemos, som er vokset frem af gadeprotesterne mod den borgerlige krisepolitik. Det er fedt! Og under halvdelen af stemmerne gik til de to store gamle partier, PSOE og PP, til sammen! Det er en sensation i dette land, som jo på skift har været regeret af disse to partier siden Francos død.

Der er en bevægelse i gang!

Til venstre: demonstration for republikken, Madrid 2. juni. Til højre: demonstration for monarkiet samme sted 4 dage senere.