tirsdag den 28. december 2010

Forsvar for Amagermanden

Alle er lige for loven. Enhver er uskyldig, indtil andet er bevist. Alle har ret til et kyndigt forsvar, og selv den skyldige har krav på en retfærdig rettergang og en rimelig straf, hvor han ikke straffes for noget, som han ikke beviseligt har gjort.

Det er nogle af de principper, som ethvert retssamfund må bygge på, og de lyder måske indlysende, men de er alle under konstant pres.

For tiden verserer en sag, hvor en mand fra Amager er sigtet for mord, voldtægt og rovmord. Meget tyder på, at den sigtede er skyldig. Forbrydelsernes karakter alene gør personen usympatisk i medierne, hvor sagen fylder rigtig meget. Vi hader alle sammen Amagermanden.

Nu vil politiet benytte lejligheden til at få lukket nogle gamle sager, som Amagermanden også kan kædes sammen med. Det er godt at få lukket gamle sager, men kun hvis man lukker dem med en retfærdig domsfældelse og en rimelig straf.

Fx vil politiet gerne have Amagermanden dømt for en et kvart århundrede gammel sag om rovmord. Han var mistænkt i sagen, da den efterforskedes for et kvart århundrede siden, men statsadvokaten kunne ikke rejse sigtelse, fordi de afgørende vidneudsagn var flertydige.

Men nu, så længe efter, har nogle af vidnerne fra dengang ændret forklaringer, sådan at Amagermanden nu bliver belastet af dem. Også vidnerne har fulgt de aktuelle sager mod Amagermanden og ser ham måske gerne dømt for så mange forbrydelser som muligt. Vi hader jo Amagermanden.

Vidneudsagn er altid tvivlsomme, om end ofte nødvendige, beviser i en straffesag. Vidneudsagn om et kvart århundrede gamle foreteelser er stort set værdiløse. Ingen kan gengive præcist, hvad de oplevede for så længe siden. Og vidneudsagn, som er ændret efter så lang tid, og som er ændret, sådan at de nu kan bruges mod en kendt, forhadt, mord- og voldtægtssigtet mand, er slet og ret ikke beviser for noget som helst.

Dette betyder ikke, at Amagermanden ikke kan være skyldig i den et kvart århundrede gammel sag om rovmord. Det kan han sagtens, men politiets strategi i denne sag hører ikke hjemme i et retssamfund. Hvis han ikke kan dømmes i denne sag i henhold til en rimelig bevisførelse, må de nøjes med de aktuelle sager.

Selv den skyldige har krav på en retfærdig rettergang og en rimelig straf.

torsdag den 9. december 2010

Småforlagenes fælleshus

Vi var otte ved bordet: fire store fad, en redaktør fra et nyere, netbaseret tidsskrift, en redaktør fra et veletableret, mindre københavnsk forlag, et helt nyt enmandsforlag og så mig, som hverken er fadøl eller er redaktør af noget som helst.

De tre redaktører ville alle gerne kunne bruge mere tid på det egentligt redaktionelle arbejde, og to af dem ville måske også gerne have et mere professionelt slutprodukt: en bedre hjemmeside, nogle flottere bøger.

Hvorfor så ikke, spurgte en af fire håndvarme fadøl, slå pjalterne sammen - hvad angår det praktiske altså?

Vi kunne lave et hus, hvor alle byens små skønlitterære forlag og tidsskrifter havde hver sit redaktionslokale, men deltes om en produktionsafdeling. Produktionsafdelingen kunne så efter de enkelte redaktioners direktiver stå for sats, korrektur, færdiggørelse af omslag, kontakt til trykkeri og bogbinder, marketing, netsalg, hjemmesideoptimering og lagerstyring. På den måde ville de redaktionerne kunne koncentrere sig om at redigere bøger og lave udgivelsesstrategier.

Der ville også komme mere professionelle slutprodukter ud af det, når grafikere kunne stå for grafikken, fx.

Og det ville være billigere med fælles husleje, kopimaskine og hvad der ellers er af stordriftsfordele. Måske kunne produktionsafdelingen til dels bemandes med praktikanter fra uni.

Og det ville være lettere at slå igennem over for boghandlerne. Vi ville have flere og mere salgsegnede titler at præsentere.

Og så kunne det være pisse hyggeligt at løbe ind i et hus med mennesker i, sagde en anden af de slatne fadbamser.

Da jeg hverken er fadøl eller redaktør, kan jeg bare spørge: Er nogen interesseret i ideen?

lørdag den 4. december 2010

En sted

Og nu vi er ved de små, ucharmerende ideosynkrasier, som jeg har samlet mig gennem årene, kan vi så ikke blive enige om at sige og skrive "i stedet for" i stedet for "i steden for"? Her på bloggen, om ikke andet :-)

Sted er jo neutrum, et t-ord.

Intet er for småt til Lystens værk.

fredag den 3. december 2010

Det næste par

Når vi vil fortælle, at vi betaler de lånte penge tilbage om to-tre dage, siger vi: "Du får dem om et par dage." Vi siger ikke: "Du får dem om nogle par dage." Vi er enige om, at det drejer sig om et og kun et par.

Anderledes er det åbenbart, når vi gør det eksplicit, at vi taler om nogle nærmere bestemte dage. Altså når vi taler i bestemt form. Så siger vi fx: "De næste par dage kan du ikke få dem." På den måde bliver det pludselig mere end et par. Det bliver til flere par, altså minimum fire dage. Ellers ville vi jo sige "Det næste par dage ..."

Det er en løjerlighed, at det, som i ubestemt form er ental (et par), bliver til flertal (de par), blot fordi det bliver sat i bestemt form.

Er det, fordi vi vil gardere os og give os selv lidt mere snor, når vi skal forpligte os på nogle bestemte dage (nemlig de næste)?

Eller er det mon ikke bare en sproglig fejl?

Måske kan vi enes om, at det hedder "det næste par dage" og ikke "de næste par dage", hvis vi taler om et og kun et par dage, altså 2-3 stykker?