Kig på den mørke genstand, eller lad os da bare kalde den for en figur, som står ved det nærmeste hjørne af altanen midt i billedet. Den ligner ikke noget længere, men det gjorde den, da jeg så den første gang for et par år siden. Dukken skulle ligne en hængt person. Den dinglede fra sin galge og spredte et politiske budskab med et skilt på maven, som for længst er faldet af, ligesom løkken om halsen er mørnet af solen og bristet til sidst.
Dukken er lavet af bløde, forgængelige materialer, der nu er sunket sammen som en sæk. Nu er det en affaldssæk, som ingen klatrer op og fjerner fra den utilgængelige altan uden for det tilmurede vindue.
Sådan er det jo også med gadekunsten. Den har et kort liv, fordi det også for kunst er et hård liv at bo på gaden. Og ingen fjerner den fra et ubeboet hus, når den forfalder til ugenkendelighed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar