fredag, april 01, 2016

Cruijff er død

Blandt de største nogensinde 

Cruijff er en af kun tre spillere, som tre gange er kåret som årets spiller i Europa (siden er Cristiano Ronaldo tre gange kåret som verdens bedste og Leo Messi fem gange. Den titel fandtes ikke, da Cruijff spillede). Cruijff er også blevet kåret som århundredets bedste spiller fra Europa. Det skyldes dels hans helt unikke resultatmæssige betydning for de hold, han har spillet for, dels hans seværdige måde at spille på og endelig hans revolutionære spil. Mere end nogen anden inkarnerer Cruijff 1970’ernes vigtigste taktiske nyskabelse i fodbold, totalfodbolden.

Spillestil

Han er sendt på banen som angriber, hængende angriber, wing og central midtbanespiller, men som Cruijff praktiserede sin fodboldkunst, var udgangspositionen ikke væsentlig. Han spillede overalt. Cruijff var hurtig og teknisk bedre end alle andre på hans tid. Han var en stor målscorer, selvom han sjældent befandt sig i modstandernes straffesparksfelt. Hans løb med bolden var ubesværet og uforudsigeligt for modstanderne. Hans spinkle kropsbygning, flagrende hår, hurtige antrit og overraskende, flaksende bevægelser fik ham til at fremstå flygtig, som en springende vind uden retning og mål. Han var alt andet. Det unikke overblik var hans geni og særlige kendemærke. Hans evne til at finde og udnytte banens frie rum var enestående. Det gjorde han i løb uden bold med udgangspunkt i på wingen. Eller han gjorde det i løb med bold, ofte til overraskende positioner, hvorfra der åbenbaredes nye åbninger, som ingen andre havde set, før han skabte dem. Endelig gjorde han det i sit pasningsspil. Han spillede bolden, hvor kun han vidste, at hans medspiller ville dukke op.
Disse elementer er siden praktiseret af andre af spillets store mestre, Laudrup, Zidane og Ronaldinho, eksempelvis, men i begyndelsen af 1970’erne var løb uden bold ikke prioriteret så højt som i nutidens fodbold. Denne måde at udnytte de frie rum på var revolutionerende. Taktikken forudsatte, at holdet indstillede sig på det, at alle konstant bevægede sig som en fane med Cruijff som bevægeren.

Klubkarriere

Cruijff begyndte at spille fodbold som syvårig og kom til Ajax Amsterdam på sin tiårs fødselsdag.
Han var 17, da han debuterede som senior den 15. november 1964 i en kamp, som Ajax tabte 1:3 til Groningen. Cruijff scorede Ajax’ mål. Ajax sluttede sæsonen på 13. pladsen. I den efterfølgende sæson 1965-66 blev Cruijff stamspiller, og Ajax vandt det hollandske mesterskab. Han scorede 23 mål i 25 kampe. I de følgende år fik Cruijff stor succes med klubben, som han gjorde Europas førende klub i begyndelsen af 1970’erne.

Den legendariske træner Rinus Michels var Cruijffs træner i ungdomsårene i Ajax Amsterdam. Michels’ hold spillede totalfodbold, et spilsystem, der som oftest tager udgangspunkt i en såkaldt 4-3-3-opstilling med en centerforward og to hurtige og bevægelige wings i spidsen foran en midtbane med to defensivt orienterede midtbanefolk og en mere offensiv midbanemand, der har det som spidskompetance at tage mange dybdeløb uden bold. Den to wings laver overlab og bytter position med de meget offensive backs bag dem, sådan at der i realiteten er fire wings på holdet. De defensive midtbanefolk støder med frem i en anden bølge, og selv centrale forsvarsspillere er med til at føre bolden frem. Alle skulle magte at spille flere forskellige positioner, ingen var blot forsvarer. Kun hold med på en gang teknisk stærke og løbestærke spillere med stor rumlig begavelse på alle pladser kunne praktisere denne totalfodbold.
Den var som skræddersyet til Cruijff.
Rinus Michels skiftede i 1971 til FC Barcelona, hvor han forsøgte at praktisere samme fysisk og taktisk krævende form for fodbold. Det lykkedes først for alvor, da Cruijff kom til klubben i 1973. Det kollektive fodboldsystem havde brug for Cruijffs individuelle fortolkning. Barcelona havde ikke vundet et spansk mesterskab siden 1960 og lå næstsidst i den spanske liga, da Cruijff debuterede den 28. oktober. Han scorede to mål i debutkampen, en 4:0-sejr over Granada, og i resten af sæsonen tabte Barcelona ikke en kamp! De vandt mesterskabet uden problemer. 
Allerede fra begyndelsen var han en succes. Han blev elsket af klubbens fans, da han fortalte den europæiske presse, at han valgte Barcelona frem for Real Madrid, fordi han ikke ville spille for en klub, der var associeret med Spaniens fascistiske diktator Franco. Siden gav han sin søn det katalanske navn Jordi (hvilket det fascistiske regime forsøgte at forhindre), var med til at vinde 5:0 over Real Madrid på Bernabéu og til at sikre Barcelona mesterskabet. Det var sådan, han vandt sig navnet El Savador (Frelseren).
Cruijff havde et kortere, men profitabelt mellemværende med amerikansk soccer (og et endnu kortere gensyn med spansk fodbold), inden han vendte tilbage til Ajax i 6. december 1981 i en 4:1-sejr over Haarlem, hvor Cruijff scorede første mål. Ajax vandt mesterskabet og vandt året efter både mesterskab og pokaltitel, stadig med Cruijff på holdet. Herefter nægtede Ajax at forlænge kontrakten med den 36-årige Cruijff, som i vrede skrev kontrakt med rivalerne fra Feyenoord, som han i den følgende sæson gjorde til både mestre og pokalvindere. Det blev den selvvalgte og effektfulde afslutning på en enestående spillerkarriere.

Landsholdskarriere 

Cruijff debuterede på landsholdet 7. september 1966 i Rotterdam i en EM-kvalifikationskamp mod Ungarn. Kampen endte 2:2. I sin anden landskamp (mod USSR) blev han udvist efter 76 minutter. Det vakte opsigt, da ingen hollænder tidligere var blevet udvist i en landskamp.
Da Holland fik sølvmedaljer (efter 2:1-finalenederlag til hjemmeholdet fra Vesttyskland) ved VM i 1974, var det med Cruijff som anfører. Undervejs slog Rinus Michels’ publikumsfavoritter blandt andre Argentina med 4:0 og de regerende brasilianske verdensmestre med 2:0.
Cruijff afsluttede landholdskarrieren med en 1:0-sejr over Belgien i en VM-kvalifikationskamp den 26. oktober 1977. Holland kvalificerede sig til slutrunden i Argentina 1978, hvor de igen tabte finalen til hjemmeholdet. Cruijff ønskede ikke at deltage. Der er spekuleret meget i årsagerne, men de mest sejlivede rygter siger, at han var nervøs for at flyve, især i en situation med voldsom politisk uro i Argentina. Holland havde et stærkt hold, men uden Cruijff var de ikke længere de stærkeste. 

Cruijffs umulige mål

I en kamp for Barcelona steg Cruijff pludselig til vejrs i Atletico Madrids straffesparksfelt, som ville han heade til bolden på et fløjindlæg, der allerede havde passeret den fjerneste stolpe. Men bolden nåede Cruijff i skulderhøjde, og hans hoved svævede langt højere. Så vred Cruijff sin krop rundt i luften, så han fik ryggen mod mål, og sendte bolden over stregen med en flugter fra sin højre hæl. Målet er døbt Le but d’imposible de Cruyff (Cruijffs umulige mål).

I 1982 scorede han et mål på straffespark for Ajax, eller rettere: han scorede efter straffespark. Han udnyttede nemlig reglen om, at straffesparkskytten ikke nødvendigvis skal sparke på mål. Han skal blot sparke bolden fremad, og når han har gjort det, er spillet i gang. Cruijff prikkede bolden skråt fremad i feltet, og så kom hans holdkammerat, driblekongen Jesper Olsen, efter aftale stormende ind i feltet, overtog bolden, afdriblede den måbende målmand og afleverede tilbage til Cruijff, der kunne sende bolden i det tomme mål.

Ingen kommentarer: