Søren K. Villemoes, som til daglig skriver
i Weekendavisen, var sammen med reggae-kollektivet Firehouse booket til at
vende plader på Bolsjefabrikken. Men det kommer han ikke til, og det er ikke
fordi Villemoes ikke er rap nok til at vende skiverne, inden de brænder på, men
vist nok fordi hans journalistiske arbejde bliver opfattet som borgerligt eller
højreorienteret af bolsjefabrikanterne. Og sådan spiller klaveret altså ikke
der. Pladevenderkollektivet er kun velkomne, hvis Villemoes lige bliver
siddende hjemme på avisen imens.
"Vi føler ikke, at Søren K.
Villemoes' værdigrundlag, som udtrykt gennem hans virke som offentlig debattør
og journalist, stemmer overens med vores," skriver Bolsjefabrikken i en
mail til Firehouse.
Jeg kender helt sikkert ikke
Villemoeses værdigrundlag lige så godt, som bolsjefabrikanterne gør. Hvad det
er, der diskvalificerer ham som grammofon, ved jeg ikke. Jeg kan forstå, at han
ofte kører i samme rille med en lille trille om ytringsfrihed, en sag, som han
skulle være meget optaget af.
Det er jeg også, det er man nemlig
nødt til være, hvis man som jeg er socialist. Af mindst to grunde. Socialisme
er blandt andet at udvide demokratiet eller folkemagten til også at gælde
produktionssektoren, altså at lade demokratisk valgte organer tage væsentlige
dele af beslutningerne om, hvad der skal produceres og hvordan. Hvis det skal
kunne lade sig gøre, er det helt afgørende, at alle har adgang til at vide,
hvad befolkningen har af lyster, præferencer og behov, så man kan tage det i
betragning, når man vælger, hvad der skal produceres. I en ren markedsøkonomi
kan man være pisse ligeglad med de lyster, præferencer og behov. Der skal man
bare tage hensyn til, hvad man kan sælge. Hvad folk uden penge føler og synes,
er bedøvende ligegyldigt. Hvis man i en socialistisk økonomi skal vide dette,
er man pinedød nødt til at lade folk ytre sig frit og utvungent. Så et
socialistisk demokrati hænger intimt sammen med ytringsfrihed.
Der er også en anden, mere
pragmatisk, grund. Og det er, at begrænsninger i ytringsfriheden altid primært
kommer de magtfulde til gode, borgerskabet og den politiske elite. Så hvis man
vil svække de magtfuldes magt, og det vil man som socialist, så er det klogt at
gå helhjertet ind for ytringsfrihed. Derfor er ytringsfriheden og alle andre
såkaldt borgerlige frihedsrettigheder da også i det store hele blevet kæmpet
igennem af de røde og frisindede. Og de er blevet og vil til enhver tid blive
angrebet af de magtfulde og af højrefløjen. Det gælder den islamiske højrefløj,
som forsøger at begrænse friheden til at forhåne eller kritisere deres profet.
Og det gælder den dansk nationalistiske højrefløj, som nu vil forbyde
samfundsskadelige ytringer. De vil naturligvis også selv have ret til at
definere, hvilke ytringer der hører til den kategori.
Så hvis Villemoeses værdigrundlag
er uforeneligt med Bolsjefabrikkens, fordi han går ind for ytringsfrihed, så
bør jeg og andre socialister heller ikke kunne komme ind og vende skiver der.
Jeg gik ellers og glædede mig til den invitation ...
Når det er sagt, er Bolsjefabrikken i deres gode ret til ikke at ville lade Villemoes optræde. Jeg havde selv valgt noget andet, men kan ikke blande mig i det. De er ikke forpligtede til at sende alle og enhver op på scenen. Der er også masser af steder, hvor jeg aldrig ville få lov til
at komme og/eller sige min mening, eller vende plader for den sags skyld.
I sig selv handler Bolsjefabrikkens afbooking af Villemoes ikke om ytringsfrihed. At få hyre som pladevender er ikke en rettighed, som naturligt følger med ytringsfriheden. Det handler heller ikke om menneskerettighedskrænkelser, som nogen ellers har forsøgt at få det til. Menneskerettighedskonvensionens artikel 27 om retten til at deltage i kulturlivet har ikke til formål at sikre alle mennesker retten til at optræde på alle scener til enhver tid. Villemoes er ikke blevet forment adgang til Bolsjefabrikken. Han må gerne komme der, lytte til musikken og danse og drikke håndbajere, hvis han vil. Det bliver bare ikke til flere optrædender ved pladespilleren i denne omgang.
I sig selv handler Bolsjefabrikkens afbooking af Villemoes ikke om ytringsfrihed. At få hyre som pladevender er ikke en rettighed, som naturligt følger med ytringsfriheden. Det handler heller ikke om menneskerettighedskrænkelser, som nogen ellers har forsøgt at få det til. Menneskerettighedskonvensionens artikel 27 om retten til at deltage i kulturlivet har ikke til formål at sikre alle mennesker retten til at optræde på alle scener til enhver tid. Villemoes er ikke blevet forment adgang til Bolsjefabrikken. Han må gerne komme der, lytte til musikken og danse og drikke håndbajere, hvis han vil. Det bliver bare ikke til flere optrædender ved pladespilleren i denne omgang.
Sagen fra Bolsjefabrikken er med andre ord i sig selv en virkelig lille prut, men ikke mindre, end at det er lykkedes at sætte ild til den.
På Facebook har forfatteren Asta
Olivia Nordenhof undret sig over, at så mange af hendes ellers
venstreorienterede venner har støttet Villemoes (som hun altså opfatter som borgerlig,
"men jeg er jo ikke borgerlig", siger Villemoes ganske vist selv i
samme tråd) og gerne ville putte ham i lommen og liste ham med ind på
bolsjefabrikken.
"Jeg opfatter ikke de
borgerlige og dem der er glade for tingenes nuværende orden som mine samtalepartnere
men som undertrykkere der splitter folks liv ad. Willemoes har igen og igen
vist sig som den borgerlige ordens vogter. skal jeg synes at det har han da lov
til at være? det synes jeg ikke han har," skriver hun i en kommentar til
de venstreorienterede venner, der til hendes overraskelse støtter Villemoes.
Nordenhof er ikke forpligtet til
at diskutere med nogen, hun ikke gider diskutere med. Det er der ingen, der
skal blande sig i. Villemoes vælger også selv sine samtalepartnere.
Mere problematisk er det, når
Nordenhof ikke mener, at Villemoes er i sin gode ret til at være "den
borgerlige ordens vogter." Her skiller vandene, synes jeg. Hvis Villemoes
ikke har lov til at skrive og sige, hvad han vil, bliver vi jo nødt til at
definere, hvem der så har lov til det. Og man kan være helt sikker på, at dem,
der har magten, ikke vil tildele de magtesløse sådan et ytringsprivilegium.
Også derfor er vi nødt til at insistere på, at retten til at ytre sig ikke skal
være et privilegium, men en universel og ubegrænset ret.
Nordenhofs røffel til alle de
venstreorienterede venner, der har støttet Villemoes, er så faldet forfatteren
Niels Lyngsø for brystet. Det kan jeg, for så vidt den sidste sætning angår, godt
forstå, men nu får dette ham så lidt overraskende til at gå til angreb på en
anden del af venstrefløjen, nemlig dem, der har 'liket' Nordenhofs røffel. Og
denne anden del af venstrefløjen gør han med et trylleslag til repræsentant for
venstrefløjen som sådan.
"Sagen om Bolsjefabrikken og
Søren K. Villemoes er blevet for venstrefløjen hvad sagen om Grimhøjmoskeen var
for højrefløjen: Nu står det pinagtigt klart hvem der faktisk går ind for
frisind og ytringsfrihed, og hvem der er hykler," skriver Lyngsø, som på den måde holder liv i den svage gasflamme.
Det er klart, at alt, hvad Nordenhof skriver i denne erklæring, er tænkt og skrevet som en kamp mod magthaverne, herunder de borgerlige politikere. "De borgerlige ejer hele verden, undtagen skønheden og festen og fremtiden, vi bestiller næsten ikke andet end at leve med deres aggressioner, lad os da lukke dem ude fra alt hvad vi kan," skriver hun. Så hendes hensigt med det er i udgangspunktet venstreorienteret. Og udsagnet om, at de borgerlige ejer (næsten) hele verden, er slet og ret rigtigt. Opfattelsen af, at os, der ikke er borgerlige, så til gengæld ejer skønheden, festen og fremtiden, er jeg langt hen ad vejen enig i, og i hvert fald rummer den et rødt håb. Men det betyder hverken, at substansen i alle Nordenhofs sætninger faktisk også er venstreorienteret, eller at venstrefløjen som sådan nødvendigvis er enig med hende i alt – eller enig med likerne. I øvrigt kan man jo også 'like' en opdatering uden at være enig i det hele. Det gør folk hele tiden.
Det er klart, at alt, hvad Nordenhof skriver i denne erklæring, er tænkt og skrevet som en kamp mod magthaverne, herunder de borgerlige politikere. "De borgerlige ejer hele verden, undtagen skønheden og festen og fremtiden, vi bestiller næsten ikke andet end at leve med deres aggressioner, lad os da lukke dem ude fra alt hvad vi kan," skriver hun. Så hendes hensigt med det er i udgangspunktet venstreorienteret. Og udsagnet om, at de borgerlige ejer (næsten) hele verden, er slet og ret rigtigt. Opfattelsen af, at os, der ikke er borgerlige, så til gengæld ejer skønheden, festen og fremtiden, er jeg langt hen ad vejen enig i, og i hvert fald rummer den et rødt håb. Men det betyder hverken, at substansen i alle Nordenhofs sætninger faktisk også er venstreorienteret, eller at venstrefløjen som sådan nødvendigvis er enig med hende i alt – eller enig med likerne. I øvrigt kan man jo også 'like' en opdatering uden at være enig i det hele. Det gør folk hele tiden.
Jeg kender kun få af disse
likere, men det siger sig selv, at de ikke repræsenterer hele venstrefløjen.
Dels af den indlysende grund, at de ikke repræsenterer dem, som Nordenhof
røfler, dels fordi mig bekendt ingen af venstrefløjspartierne SF, Enhedslisten
eller Alternativet (ja, vist nok ikke engang nogen af deres medlemmer) har
støttet Nordenhof i det synspunkt, at Villemoes ikke må mene, hvad han vil. Og
endelig fordi Nordenhofs slutbemærkning om, at Villemoes ikke må være den borgerlige ordens vogter, ikke i
sig selv er venstreorienteret, men nærmest det modsatte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar