Statistik

Jeg har en statistikfunktion her på bloggen, hvor jeg kan se, hvor i verden mine læsere befinder sig. Og langt de fleste plejer i sagens natur at kigge med fra en ip-adresse i Rusland. Russerne er et dannet og sprogligt velskolet folk, som alle kan læse dansk og gerne vil holde sig orienteret om ny dansk skønlitteratur. Det er tydeligt. Der er også altid læsere fra Ukraine, Spanien, Frankrig, Island, Indonesien og Togo. Og det må være af nogenlunde samme grund.

Sidste måned skete der så noget nyt. Pludselig dukkede der mange hundrede læsere op fra USA. Faktisk så mange, at Rusland røg ned på en skamfuld andenplads. Jeg tænker, at det skyldes, at noget, jeg skrev om Bernie Sanders' kampagne for at blive præsident, er dukket op i søgemaskinen hos hans ivrige kampagnefolk.

Nu er det lang tid siden, jeg skrev om Sanders, og den amerikanske interesse er døet hen. Så skulle man jo tro, at russerne hurtigt ville generobre deres naturlige førsteplads, men nu er der ud af det blå begyndt at dukke danske læsere op, sådan at russerne stadig må tage til takke med andenpladsen. Hvad det skyldes, kan jeg simpelthen ikke regne ud.

Fødselsdag og gravhund

I forgårs fyldte Serena seks. Det er ikke noget særligt, så her er et billede fra hendes tidlige og mere ubekymrede ungdom, hvor hun endnu hverken skulle læse, skrive, lære engelsk – eller selv vaske sit hår eller vælge sit tøj om morgenen, for eksempel.

For os andre er det på den måde blevet lettere, det skal indrømmes. Vi har ingen småbørn længere. Men for at overgangen til et friere og mere uafhængigt liv ikke skal blive alt for brat og angstfremkaldende, har vi anskaffet os en gravhund.

Jette Gottlieb med Afstande over vand

En af mine gamle gymnasieklassekammerater udtrykte for et par uger siden en vis bekymring for, om der nu skulle optræde virkelige personer som figurer i min nye roman, Afstande over vand. Den foregår nemlig på den egn, hvor både han og jeg er vokset op. Det kan jeg så bekræfte: Det gør der. Der optræder fire virkelige, nemlig fire offentligt kendte personer. Tre politikere og (lidt mere skjult) en afdød forfatter. De andre figurer i romanen er fiktive.

Også de virkelige personers handlinger i bogen er fiktive.

En af de virkelige personer, som optræder, er MF Jette Gottlieb. Her er den gode Gottlieb med bogen. Min fætter Simon, der arbejder i det samme hus som Jette Gottlieb, har været så flink at stikke hende bogen under vesten. Der optræder også to af hendes kolleger fra andre partier, nemlig de to tidligere MF'ere Joachim B. Olsen og Carolina Magdalene Maier, men dem har jeg desværre intet forbindelsesled til, da de nu arbejder et andet sted.

Foto: Simon Troels Knokgaard Halskov

Læs her om venners og bekendtes bekymringer for og forventninger til de bøger, man skriver.

Fiskesvær er på vej frem!

Tom er protagonisten i min nye roman, Afstande over vand, og han får den uforgribelige tanke, at restproduktet fiskeskind kan bruges til snack. Det skal sprødsteges og sælges på samme måde som flæskesvær, men er sundere og henvender sig samtidig til muslimer, jøder og pesco-vegetarer, der jo ikke spiser gris.

Toms fiskesvær bliver motoren i et stort erhvervs- og egnsudviklingseventyr på Vestsjælland. Hvordan det går, kan man læse, når romanen udkommer 6. marts.

Jeg fik idéen til fiskesværene, fordi jeg er fiskersøn, meget glad for fisk og helt vild med sprødt fiskeskind og derfor har undret mig over, at produktet ikke fandtes, særligt nu, hvor spisevanerne ændrer sig, og danskernes glæde ved at æde svin er vigende.

Men der er sørme også sket noget, siden jeg gik i gang med at skrive bogen for 3-4 år siden. I forbindelse med planlægningen af udgivelsesreceptionen gik min redaktør og forlægger Christel Sunesen i gang med at undersøge, om man kunne få en passende københavnsk café til at tilberede nogle fiskesvær, som vi kunne knase til den kølige hvidvin. Det kunne ikke lade sig gøre. Til gengæld fandt hun under vejs frem til et lille, økologisk, håndholdt firma i England, som faktisk har lanceret produktet. Det var en sjov overraskelse! De gik i gang i november 2017 og er endnu ved at finde en vej ind på snack-markedet. Men de findes, og Christel, som kan sparke alle døre ind, har lokket dem til at sende os et par poser af de lækre 'fish crackling', som ellers er forbeholdt det engelske hjemmemarked. Så dem skal vi smage på Café Pyt i Sydhavnen kl. 17:30 den 6. marts.

Da Christel havde fortalt om de engelske 'fish cracklings', gik jeg i gang med at google fiskesvær. Og nu viser det sig, at det danske Teknologisk Institut i april 2018 besluttede at undersøge muligheden for at udnytte fiskeskind som sund snack (og til fremstilling af kosmetik) i stedet for at bruge det som tilsætning til dyrefoder. Jeg tror ikke, Teknologisk Institut har konkluderet på den undersøgelse endnu, men egentlig kan de vel blot kigge til det lille firma i England. De har svaret.

Tom havde altså set rigtigt. Det er endnu i sin vorden, men fiskesvær er på vej frem! Kig gerne ind til en smagsprøve på Café Pyt den 6. marts.

Klik og læs om undersøgelsen fra Teknologisk Institut her:

Partiledelsens fusk i Iowa

Ved det såkaldte caucus, altså den demokratiske partiafdeling i Iowas særlige udgave af at stemme med fødderne og elektronisk vidererapportere de delresultater, som det demokratiske partis ledelse finder det mest opportunt at frigive, fik Bernie Sanders flest stemmer, ikke mange flere end Pete Buttigieg, men dog flest. Sanders og Buttigieg får lige mange delegerede med videre fra Iowa. Det er de konkrete resultater af denne bizarre valghandling.

Men i dag er Buttigieg alligevel blevet udråbt som vinder.

Det demokratiske partis ledelse vil nemlig ikke have, at Sanders vinder nomineringen og bliver partiets kandidat til præsidentvalget i november. Det vil de ikke, fordi Sanders vil arbejde for en økonomisk udligning i USA, hvor de rigeste bidrager mere til samfundet og på den måde giver mulighed for forbedringer af velfærden. Og det betyder, at det demokratiske parti nødvendigvis må lægge sig ud med den økonomiske elite, hvis Sanders bliver manden ved roret.

Det vil det demokratiske partis ledelse ikke, for den økonomiske elite er deres venner og største bidragsydere. Derfor har partiet stjålet Sanders' sejr i Iowa. De ville helst have givet den til den borgerlige Joe Biden, men det kan de ikke, for hans valgresultat var simpelthen for dårligt til at blive kaldt en sejr, så de satsede i stedet på at give den til ham, der med en snæver margen blev nummer to, nemlig Buttigieg, som godt nok ikke har en chance for at vinde over Trump, men som dog i det mindste også er borgerlig.

For at Sanders' kampagne ikke skal ride videre til primærvalget i New Hampshire på en bølge af succes, frigav partiet i første omgang kun resultaterne fra de valgkredse, hvor Buttigieg stod bedst og Sanders svagest.

Og så fokuserede man hverken på, hvem der fik flest stemmer, eller på hvem der fik flest delegerede, men på hvor mange procent af de 41 delegerede, de to topkandidater så ud til at erobre, og her viste de nøje udvalgte 67 % af statens valgkredse, at Buttigieg ville få 26,8 % af de delegerede, mens Sanders ville få 25,2 %. På den måde, kunne man i første omgang udråbe Buttigieg som favorit til den samlede sejr. Når Buttigieg stod til at få en højere procentandel af de delegerede, selvom Sanders fik flest stemmer, skyldes det, at Buttigieg vandt i de tyndt befolkede valgkredse, hvor en delegeret ikke 'koster' lige så mange stemmer.

For at styrke indtrykket af, at Buttigieg havde vundet, ringede partiledelsen til ham og sagde, at han roligt kunne holde sin sejrstale og fejre sig selv. Det gjorde de, selvom de til offentligheden fortalte, at de havde oplevet uregelmæssigheder med afrapporteringerne, sådan at man endnu ikke kunne sige noget endeligt om, hvem der havde vundet. Buttigieg greb naturligvis muligheden og holdt sin sejrstale, og det er den tale, den amerikanske offentlighed vil huske. De vil huske Buttigieg som vinderen, selvom om det var løgn.

Men det mest groteske er, at de 26,8 % og de 25,2 % af de delegerede er fuldstændig fiktive tal, fordi Buttigieg og Sanders selv i disse nøje udvalgte optællinger lå så tæt, at de to kandidater stod til at få nøjagtigt lige mange af de kun 41 delegerede, som var på spil i Iowa.

Siden er der blevet offentliggjort flere optællinger, sådan at vi først fik 97 % af det samlede valgresultat, og ikke overraskende stod Sanders nu stærkere, sådan at Buttigieg ville få 26,2 % af de 41 delegerede, og Sanders 26,1 %. Nu kunne enhver, som vidste blot lidt om procentregning, se, at dette betyder, at de to vil få lige mange delegerede, hvis de procenttal holdt. Men der skulle gå to døgn, inden vi fik de tal, og i mellemtiden har Trumps venner og partikammerater frikendt ham for hans forbrydelser, hvilket helt har fjernet befolkningens fokus fra den kaotiske afstemning i Iowa.

Nu er det samlede valgresultat så endelig offentliggjort. Buttigieg er officielt blevet udråbt som vinder. Her er det igen den fiktive procentdel af de 41 delegerede, der lægges til grund, og den viser ifølge The New York Times, at mindre end en tiendedel af et procentpoint adskiller Pete Buttigieg fra Bernie Sanders. Men dette tal skal godtgøre, at Buttigieg vandt, selvom de to kandidater altså ender med at få lige mange delegerede og Sanders flest stemmer.

Det demokratiske partis ledelse forsøger at svække Sanders, men de spiller højt spil. Det er tilsyneladende vigtigere for dem, at Sanders ikke bliver nomineret, end at partiets kandidat vinder over Trump.

Amerikanerne kommer, russerne gider ikke mere

Det plejer at være russerne – og i nogen udstrækning ukrainerne – der læser min blog. De er øjensynligt gode til dansk og meget interesserede i ukendte danske forfattere derovre.

Eller de var. For nu er russerne helt holdt op med at kigge med. Til gengæld er amerikanerne pludselig hoppet på. For tiden har jeg over 100 læsere fra USA om dagen. Jeg har ikke en anelse om hvorfor, men er naturligvis meget beæret over interessen.

Foromtale af Afstande over vand

Her er en foromtale af Afstande over vand fra Sjællandske nyheder.