onsdag den 24. august 2022

Litterær troværdighed og sandhedsværdi

Under en tekstlæsning på Forfatterskolen anklagede en af lærerne den læste tekst for at være utroværdig. "Ingen vil tro på, at det er foregået på den måde," sagde han. "Men det gjorde det!" indvendte den elev, som havde skrevet teksten. "Jeg har skrevet det nøjagtigt, som det foregik!" Vores lærer kiggede på ham. "Det er da fuldstændig ligegyldigt, hvordan det foregik," sagde han. "Troværdighed og sandhedsværdi har intet med hinanden at gøre. En teksts troværdighed handler kun om, hvordan du har skrevet den." Og så gennemgik han ord for ord, hvorfor teksten var utroværdig. Det handlede blandt andet om en uklar brug af præpositioner som hos, ved, bag og på, som gjorde teksten uanskuelig.
Det er en sand historie. Om den er troværdig, ved jeg ikke, men jeg ved, at jeg fik meget ud af at lytte til dygtige lærere på den ofte udskældte forfatterskole. Ikke kun, når det var min egen tekst der blev læst og kritiseret, men også når mine klassekammeraters tekster blev det.

Ingen kommentarer: