Henrik Dahl forsøger med underlødige påstande om venstrefløjens angivelige hemmelige motiver at fratage kritikken af den israelske regering sin legitimitet.
Mette Frederiksen er blevet kritiseret af den politiske midte og venstrefløjen for at undersøge mulighederne for at skaffe danskerne Corona-vaccine fra Israel, hvor den højreekstreme regering samtidig nægter borgerne i de besatte palæstinensiske områder muligheden for at blive vaccineret.
Det er Liberal Alliances Henrik Dahl da fløjtende ligeglad med. Og det har han selvfølgelig lov til at være. I går benyttede han så lejligheden til at svine venstrefløjen til på den mest infame, men effektive måde. Om venstrefløjens kritik af Frederiksens Israel-flirt skriver han simpelthen på Twitter (og det er altså et direkte citat, som han i skrivende stund stadig ikke har slettet):
"Hvorfor kan den ekstreme venstrefløj i Danmark ikke bare stå ved sin antisemitisme ligesom Jeremy Corbyn gjorde?"
Hvad Dahl her siger må være,
- at den ekstreme danske venstrefløj er antisemitisk;
- at denne ekstreme venstrefløj er dem, der i Folketinget kritiserer Mette Frederiksen for at rejse til Israel for at fiske efter vaccine – hvilket altså må være Enhedslisten, Frie Grønne, SF, Alternativet, Jens Rohde og Det Radikale Venstre, mens den ikke-ekstreme venstrefløj vel så må udgøres af den moderne udgave af Socialdemokratiet, der ikke er så fanatisk optaget af menneskerettigheder, som de var i Ole Espersens tid;
- at det er denne 'ekstreme venstrefløj's angivelige antisemitisme, der er den hemmelige, men virkelige grund til kritikken af statsministerens besøg i Israel;
- at den suspenderede Labour-leder Jeremy Corbyn også skulle være antisemit;
- at samme Jeremy Corbyn ligefrem skulle have vedstået sådan en antisemitisme.
Der spilles igen på den taktisk geniale anklage om, at Israel-kritik er – eller i virkeligheden hemmeligt bunder i – en antisemitisme. Og det gælder selv, hvis den fremsættes af jøder.
Og samtidig drages der næring fra det langvarige og systematiske karaktermord på Corbyn, som højrefløjen i hans eget parti, Labour, måske ikke ligefrem har iscenesat, men i hvert fald spillet meget aktivt med på i håbet om at skade ham og hans venstrefløj så meget, at højrefløjen kan genvinde magten og igen placere partiet der på den bløde midte, hvor de lå under Tony Blairs regeringstid.
Donald Trump har hæmningsløst benyttet sig af denne taktik, og med vældig succes: Man kan bare slynge vilde, faktuelt forkerte og absurde påstande ud fra sin privilegerede, magtfulde position med tusindevis af følgere og sin frie medieadgang, velvidende at kun nogle få hundrede nogensinde vil få øje på de desperate forsøg på at tilbagevise absurditeterne. Og langt de færreste af disse få vil læse dem. Det kan være inkriminerende beskyldninger mod politiske modstandere eller andre løse påstande, der passer i ens kram. Det er et uhyre effektivt våben i kampen mod virkelighedens indflydelse på den politiske offentlighed. Den metodes styrke har socialvidenskabsmanden Henrik Dahl åbenbart også fået øjnene op for.
Jeg vil ikke forsøge at argumentere mod påstanden om, at venstrefløjen som sådan simpelthen hemmeligt skulle være antisemitisk – og vel således kun på skrømt skulle studere og lade sig inspirere politisk og filosofisk af jødiske tænkere som Bernie Sanders, Naomi Klein, Noam Chomsky, Jacques Derrida, Morten Thing, Georg Metz, Rosa Luxemburg, Èmmanuel Lévinas, Hannah Arendt, Sigmund Freud, Martin Buber, Emma Goldman, Ernst Bloch, T. W. Adorno, Walther Benjamin, Herbert Marcuse, Karl Liebknecht osv. Det er jo en håbløs opgave. Ingen af Dahls følgere vil interessere sig for, hvad jeg kunne finde på at skrive om den sag.
Og denne påstand er særligt snedig, for hvordan modbeviser man overhovedet, at man 'i virkeligheden' – og altså på trods af, hvad man faktisk siger og gør – er antisemit? Det kan man ikke. Man kan jo ikke bevise sine tanker og følelser på anden måde end gennem sine ord og handlinger, så når de ikke godtages som bevis for sindelaget, kan man ikke stille noget op.
Derfor vil man heller aldrig kunne modbevise, at en skjult og uudtalt antisemitisme er den hemmelige og underliggende grund til kritikken af den israelske politik over for palæstinenserne. Hokus pokus!
Dahl kan selvfølgelig heller ikke bevise, at den fremsatte og temmelig absurde påstand om, at venstrefløjen helt fra Det Radikale Venstre til Enhedslisten skulle gå rundt med sådan en fælles og tophemmelig, uudtalt racistisk dagsorden samtidig med, at den samme venstrefløj er ledende i kampen mod racisme. Men det behøver Dahl jo heller ikke. Hans påstand flyder rundt derude og gør sin virkning.
En del af den virkning er, at Israels regering får frit spil til at fortsætte sin apartheid-lignende politik. For Israels regering kan man ikke kritisere uden at bekræfte Dahls påstand om, at man er antisemit, altså racist.
At Jeremy Corbyn ligefrem skulle have vedstået at være antisemit er jo så absurd en påstand, at det nærmest ville være pinligt at bruge tid på at forsøge at modbevise den.
Hvad Dahl her siger er jo, at "her er en fra venstrefløjen, som åbent indrømmer at være antisemit. Kan resten af jer ikke bare gøre det samme i stedet for at lade, som om jeres kritik af Israel handler om Israels politik."
At Corbyn selvfølgelig aldrig har erklæret sig som antisemit, men tværtimod har bekæmpet antisemitismen gennem et langt liv i politik (se evt. opgørelsen over Corbyns faktiske handlinger over for antisemitismen nedenfor), er ligegyldigt. Hans modstandere har beskyldt ham for det. Det er nok.
Men selv hvis Corbyn faktisk var antisemit, fortæller det jo intet om 'virkelige og hemmelige' bevæggrunde for den danske venstrefløjs kritik af Israels politik. Det gør det heller ikke den dag, Dahl faktisk finder en antisemit på den danske venstrefløj. For sådan en skal der nok være derude et sted. Der findes alle slags synspunkter på både højre- og venstrefløjen. At Breivik fra den yderste norske højrefløj er massemorder, gør jo heller ikke den norske højrefløj over en bred kam til tilhængere af massemord på ungsocialdemokrater.
Det er ikke bare underlødigt af Dahl. Det er meget usundt for den politiske kultur og endnu mere usundt for udviklingen i Israel, at enhver kritik af landets regering på forhånd er udlagt som racistisk og derfor bagud på point.
Ingen politik eller politiker – hverken til højre eller til venstre – skal på forhånd være fritaget fra kritik. Især skal politiske magthavere det ikke, og især især ikke magthavere, der forvalter en besættelse af et andet folks land mod dette folks vilje. Dem har den politiske verdensoffentlighed faktisk en helt særlig forpligtelse til at holde under kritisk lys. Permanent.
