mandag den 29. marts 2021

Musikladen


Den 6. August 1973 sad Stevie Wonder i en bil, som kørte op i røven på en lastbil. Han var nær ved at dø af hovedlæsionerne. Wonder mistede i første omgang både smags- og lugtesansen og fik aldrig lugtesansen tilbage.

Synet havde han mistet, da han som spæd fik for meget ilt i kuvøsen. Han var født for tidligt.

Wonder var ellers godt kørende, da ulykken skete i 1973. Han havde samme år udgivet albummet Innervisions, og året inden udkom både Music of my Mind og Talking book. Det er hans tre mest skelsættende skiver.

Men han kom hurtigt tilbage i rillen. Året efter udsendte han Fulfillingness’ First Finale, som måske ikke helt er på samme niveau, men stadig en god plade.

Han var også ret hurtigt klar til at give koncert igen. Her er en fed optagelse fra det tyske tv-show Musikladen 1974, hvor man både kan høre uudgivne ting og noget fra hans fire seneste album, men også en snas fra det fantastiske dobbeltalbum, som skulle komme to år senere.

Korsangeren med brillerne er ikke Dionne Warwick, som han har arbejdet meget sammen med, selvom hun ligner.

Hør fed koncert i Musikladen

Ingen kommentarer: