lørdag den 22. december 2018

Om dengang jeg muligvis næsten mødte Václav Havel

I efteråret 1985 blev jeg inviteret med til et møde med den illegale oppositionsbevægelse Charta 77 i Prag. Charta 77 blev i 1989 med Václav Havel i forgrunden den ledende kraft i fløjlsrevolutionens opgør med det kommunistiske regime, men da jeg i oktober '85 som nittenårig var på tur med Krogerup Højskole, var de stadig blot en lille gruppe. En af vores lærere, Jakob Erle, var med i det danske parti Venstresocialisterne og havde derigennem forbindelse til den hemmelige, demokratiske venstreopposition i Tjekkoslovakiet, og fordi jeg også var medlem af VS, syntes han, at jeg skulle med til møde med Havels gruppe. Det takkede jeg nej til under henvisning til, at mødet skulle foregå på tysk, hvilket jeg ikke var nogen ørn til.

Men den virkelige grund var en helt anden. Jeg var forelsket i Gitte, og Gitte havde inviteret mig ud på en spadseretur ved Karlsbroen, og det ville jeg langt hellere. Spadsereturen har jeg ikke fortrudt, den fejlede ikke noget, men den kunne nok have ventet til aftenen efter, har jeg siden tænkt.

Om Havel faktisk dukkede op til Carta 77's møde netop den aften, ved jeg ikke med sikkerhed, men til gengæld ligger det fast, at jeg ikke blev kærester med Gitte. Dette kan muligvis til dels have haft at gøre med, at jeg i min tidlige ungdom var ganske varsom med at konkludere på kvinders tvetydigt signalerede ønsker. Jeg husker fx, at Gitte, da vi tilstrækkeligt længe havde siddet og kysset til en fest på højskolen, erklærede, at hun nu ville lægge sig ind på sit værelse og vente. "Nå?", svarede jeg befippet. "Og hvor vil du så befinde dig?", spurgte hun, hvortil jeg svarede, at det vidste jeg ikke rigtigt. Et par uger efter besøgte jeg Gitte i hendes lejlighed i Valby, hvortil hun havde trukket sig tilbage fra højskolens intense liv. Jeg kan huske, at jeg havde en orkidé med, som jeg aldrig nåede at få stillet fra mig. Til sidst sukkede Gitte, at hun ikke vidste, hvad hun skulle stille op med mig, men at hun nu ville lægge sig hen i sin seng, hvilket hun efterfølgende gjorde efter at have afklædt sig de mest generede lag af tøj. Det opfattede jeg som mit signal til at liste hjem til højskolen. Hun måtte være træt. Sytten år senere gik det op for mig, at jeg også kunne have tolket dette signal anderledes. Derfor ringede jeg til Gitte, som nu var enlig mor på Sydsjælland, og spurgte, om vi ikke skulle ses. Hun kom til Århus og besøgte mig, og jeg besøgte hende på Sjælland. Det blev en kort affære, men Havel nåede jeg slet ikke at ringe til.

Nu lyder det måske som pral, at jeg muligvis næsten mødte Václav Havel, men det er da slet ikke det bedste, som muligvis næsten er hændt mig. Da jeg i 1990'erne studerede filosofi i Odense, kom jeg muligvis næsten med på druk med det perfekte menneske! I hvert fald sov Claus Nissen, som spillede det perfekte menneske i Jørgen Leths film, en betydelig brandert ud i mit bofælleskab – og det endda i værelset lige oven over mit. At jeg ikke kom med Joachim på Tinsoldaten netop den aften, hvor han mødte det perfekte menneske, skyldtes hverken Gitte, Lene eller Lisbeth. Ikke som jeg husker det. Kan det have været i maj? Jeg tror, det var i maj, hvor jeg ofte brugte en del af min tid på at studere. Også det var en fejl. Det perfekte menneske findes ikke længere.


tirsdag den 18. december 2018

Man kan melde sig ind i Selskab for Filosofi og Litteratur!

Giv dig selv et medlemskab i julegave!

Hvis man interesserer sig for, hvad filosofi og skønlitteratur har og ikke har med hinanden at gøre, kan man overveje at melde sig ind i Selskab for Filosofi og Litteratur, som blev stiftet i september.

Det har taget længere tid at komme ordentligt i gang, end vi forventede, særligt af praktisk/administrative grunde. Det tog fx vældig lang tid at oprette en bankkonto, hvortil man kan indbetale kontingent.

Vi beklager den tøvende start. Nu kan man imidlertid endelig melde sig ind i Selskab for Filosofi og Litteratur. Det koster 150 kroner (årskontingent for 2019) for studerende, og 300 kroner for alle andre.

Vores næste arrangement løber af stablen lørdag den 23. marts 2019. Det kommer til at foregå i Odense, hvor forfatteren Kristian Ditlev Jensen indleder med at tale over emnet: "Autofiktion: Har forfatteren et moralsk ansvar over for de virkelige personer, som skildres i en fiktiv ramme? I givet fald hvilket?"

Entréen for medlemmer vil være 20 kroner, mens ikke-medlemmer må betale 150 kroner for at deltage i arrangementet.

Det er vigtigt, at man melder sig ind i foreningen. Når man gør det, bliver man automatisk orienteret om alle selskabets aktiviteter via mailinglisten, og man får adgang til den årlige generalforsamling, hvor man kan være med til at præge selskabets udvikling, og man kan stemme og stille op til arbejdsudvalget, som vedtager og tilrettelægger årets arrangementer, og naturligvis også til valg af formand og kasserer.

Det er også vigtigt af en anden grund: Ved at betale kontingent giver man os mulighed for at planlægge vores arrangementer, leje os ind i lokaler og frem for alt invitere oplægsholdere. Det kan vi ikke uden penge, og entréindtægterne alene kan vi ikke planlægge efter.

Du melder dig ind sådan her:

1) Send os en mail og oplys, at du gerne vil være medlem her: selskab.for.filosofi.og.litteratur@gmail.com,

2) vi sender dig en mail, hvor det oplyses, hvilket kontonummer du skal indbetale dit kontingent på,

3) indbetal dit kontingent og oplys dit navn i overførslen, hvorefter du er medlem af selskabet,

4) tilmeld dig vores mailingliste her: http://mls.sdu.dk/mailman/listinfo/filosofioglitteratur, hvorefter du automatisk vil modtage oplysninger om alle aktiviteter i selskabet.



tirsdag den 11. december 2018

10 røde roser til Vera

Vera fyldte ti år i lørdags, og det mente hendes bedstemor i Langeskov var værd at fejre, så hun sendte hende ti røde roser. Dem er vi glade for her i Madrid, både roserne og især Vera. De klæder ovenikøbet hinanden.

Foto: Christina Catarina Altuna Aagesen