– en appel fra en
række foruroligede borgere
Vi ser nu for første gang i mange år et utilsløret antidemokratisk parti søge
valg til Folketinget. Her tænker vi naturligvis på Stram Kurs, som truer med
internering af politiske modstandere i lejre og med landsforvisning af
tusindvis af muslimske medborgere og borgere med etnisk oprindelse i lande, som
partiets frontfigur fyndigt omtaler som 'lortelande'.
Partiets frontfigur taler
samtidig stærkt nedsættende om arbejdsløse, handicappede og andre, som befinder sig i
vanskelige sociale omstændigheder, og partiet nægter at forholde sig til de
menneskeskabte klimaforandringer, som synes at være vor tids største trussel
mod civilisationen.
Adskillige
politikere fra både venstrefløjen, højrefløjen og midten i dansk politik har
allerede tilkendegivet, at de ikke vil basere deres politiske magt på
samarbejde med det antidemokratiske Stram Kurs. Det, synes vi, er rigtig godt.
Men sådanne løse
tilkendegivelser har vi trods alt hørt før. De har det med at miste betydning,
når de står i vejen for den politiske magt. Vi har derfor skrevet en appel til
politikerne om at lade handling følge ord og på en mere forpligtende måde
vedkende sig bærende værdier, som vi forsøgsvis har sammenfattet i en erklæring,
en sindelagstilkendegivelse, der kan sættes til afstemning i Folketinget. En
del af punkterne er omskrivninger af paragraffer fra FN's verdenserklæring om
menneskerettigheder. Andre er slet og ret opsummeringer af, hvad vi opfatter
som grundlæggende værdier i det danske demokrati.
Punkterne er
formuleret i generelle vendinger, altså ikke som konkrete lovforslag. Vi har
gjort det sådan for ikke at fortabe os i uenigheder om teknikaliteter. De mange
punkter er med for at vise, hvor meget der faktisk samler os. Dog er kun
medtaget punkter, som det store flertal af befolkningen – på tværs af partiskel
– efter vores bedste overbevisning vil kunne støtte. Intentionen med nærværende
brev er at samle, men samtidigt og ikke mindst at dæmme op for antidemokratiske
kræfter, der tværtimod ønsker og arbejder på at splitte befolkningen.
Venlig hilsen
Allan Hilton Andersen (oversætter), Anna Hansen (pensioneret
pædagogmedhjælper), Beata O. Brammer, Bjarne Thagaard Jensen,
(pedel/altmuligmand), Bo Vangsø Iversen (lektor), Christian Dyrst (musiker,
komponist m.v.), Christina
Reeder Ryborg Jørgensen (adjunkt), Dorte Hummelshøj Jakobsen
(forfatter og redaktør), Elisabeth Halskov Jensen
(psykologistuderende), Elizabeth Japsen (socialrådgiver), Flemming Chr. Nielsen
(forfatter, oversætter og journalist), Helle Bøg Brandt (skolelærer), Helmuth Hauberg Mikkelsen (efterlønner),
Jens Peter Kaj Jensen (forfatter), Jens Stoumann Jensen (pensionist), Jesper
Brygger (forfatter), Jørgen Richter (pensioneret højskolelærer), Kaj Weber
(musiker), Karl Egon Halskov (pensioneret efterskoleforstander), Kirsten Brun
(forfatter), Knud Lindhart Halskov (pensioneret postbud og taxachauffør), Knud
Steffen Nielsen (billedkunstner og forfatter), Lars Lynge Nielsen (pensioneret
rektor), Line Vesterheim, (Pædagogisk sociolog), Lis Mulvad Kingo (mentor),
Lise Bitsch Simonsen (fuldmægtig), Margit Sidsel Halskov (pensioneret
efterskolelærer), Mette Richter (lektor i pædagogik), Mikkel Bruun Zangenberg
(litteraturkritiker), Morten Thing (historiker),
Nanna Holm (studenterpræst), Ole Bundgaard (forfatter, musiker og
billedkunstner), Nora Halskov (folkepensionist), Palle Krabbe (musiker), Per
Brahde (cand.mag.), Per André Sidor (Digital restaurerings- og masterings-tekniker),
Pernille Clemmensen (selvstændig erhvervsdrivende og pædagog), Peter H. Olesen
(sangskriver og forfatter) og Stig Halskov (musiker og tømrer).
Vi opfordrer
således Folketingets medlemmer til at vedtage nedenstående tværpolitiske
minimumserklæring til forsvar for Danmarks demokrati og tilliden til, at
demokratiet er funderet i en retsstat.
Folketinget
konstaterer følgende og går derefter over til næste punkt på dagsordenen:
∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞
Det er afgørende
for demokratiets måde at fungere på,
at alle myndige
borgere med dansk indfødsret, eller med et af Folketinget fastsat åremål af
forudgående og sammenhængende ophold i landet, både kan stemme og opstilles til
folketingsvalgene.
– at regeringen
svarer sandfærdigt, fyldestgørende og hjælpsomt på spørgsmål fra Folketingets
medlemmer, og at lovforslag fremsættes og behandles på en måde, som muliggør en
lødig og fyldestgørende debat på grundlag af en grundig overvejelse, en
folkelig høring og en saglig vurdering af implikationerne.
– at fungere på,
at landets domstole tilser og sikrer, at landets love overholdes, og
tilsvarende vigtigt at domstolene ganske vist finansieres af staten, men i
øvrigt fungerer uafhængigt af regeringen og Folketinget.
– at der
stilles undervisningstilbud, således folkeskoler, gymnasieskoler og
videregående uddannelser, med ikke-forkyndende, vidensbaseret undervisning til
rådighed for borgerne på en måde og i et omfang, som gør det muligt for alle
borgere at benytte sig af dem.
– at der gives mulighed for fri,
vidensbaseret og ikke-forkyndende forskning inden for alle forskningsfelter, og
at forskningens resultater i videst muligt omfang gøres tilgængelig for hele
befolkningen.
– at der gives mulighed for at udbyde
undervisningstilbud, således friskoler, efterskoler og højskoler, som ikke
følger den statslige eller kommunale uddannelsesplan.
– at der stilles
kunstneriske og kulturelle tilbud, således museer, teatre, koncertsale,
biblioteker, medborgerhuse, legepladser, naturparker, sportsfaciliteter m.v.,
til rådighed for borgerne på en måde og i et omfang, som gør det muligt for
alle borgere at benytte sig af dem.
– at udøvende
kunstnere gives mulighed for at uddanne og udfolde sig kunstnerisk og i videst
muligt omfang gøre deres kunst alment tilgængelig, og at enhver har ret til
beskyttelse af de moralske og materielle interesser, der hidrører fra en
hvilken som helst videnskabelig, litterær eller kunstnerisk frembringelse, som
vedkommende har skabt.
– at der for alle
borgere i hele landet gives gode, sunde og alment tilgængelige
pasningsmuligheder for børn, som endnu ikke er i skolealderen, således
vuggestuer og børnehaver.
– at der
forefindes gode og tilstrækkelige landsdækkende kommunikations- og informationskanaler,
således internetforbindelse, telefonnet og ukommercielt landsdækkende tv og
radio m.v..
– at politi og
domstole beskytter borgerne mod enhver form for vold og tyveri af personlige
ejendele, og at ingen gøres til genstand for vilkårlig indblanding i private
forhold, familie, hjem eller korrespondance, ej heller for angreb på ære og
omdømme, og at enhver således modtager lovens beskyttelse mod sådan indblanding
eller angreb. Dette gælder også indgreb og angreb fra statens side.
– at domstolene
giver enhver borger lige og tilstrækkelige muligheder for at påklage
ulovligheder.
– at domstolene
giver enhver borger lige og tilstrækkelige muligheder for at forsvare sig mod
anklager, således om fornødent med hjælp fra en beskikket forsvarer, og at ingen
borger kan underlægges straf, med mindre det hinsides enhver rimelig tvivl er
påvist, at borgeren på strafbar vis har forbrudt sig mod landets love, og at
enhver person, der anklages for et strafbart forhold, således anses for
uskyldig, indtil vedkommendes skyld er godtgjort i henhold til lov ved en
offentlig retshandling.
– at ingen anses
for skyldig i noget strafbart forhold på grund af nogen handling eller
undladelse, der ikke i henhold til national eller international ret var
strafbar på det tidspunkt, da den blev begået. Og tilsvarende, at ingen idømmes
strengere straf end den fastsatte på den tid, hvor det strafbare forhold blev
begået, og at ingen borger kan underkastes tortur eller grusom, umenneskelig
eller vanærende behandling eller straf.
– at enhver
person, som opholder sig i Danmark, anerkendes som retssubjekt, således at alle
sikres lige ret for loven og krav på uden nogen form for forskelbehandling at
modtage lovens beskyttelse.
– at enhver, der
har nået myndighedsalderen, uden begrænsninger af etniske, seksuelle,
kønsmæssige, nationalitetsmæssige eller religiøse grunde har mulighed for at
gifte sig og at stifte familie, og at alle har krav på lige rettigheder med
hensyn til indgåelse at ægteskab, under ægteskabet og ved dettes opløsning, og
tilsvarende at ægteskab udelukkende kan indgås med begge parters frie og fulde
samtykke.
– at ingen borger
med dansk indfødsret, uanset religion, politisk overbevisning eller etnisk
herkomst, kan fortabe indfødsretten og de pligter og rettigheder, der følger af
denne.
– at enhver borger
i landet, uanset religion, politisk overbevisning eller etnisk herkomst, kan
ytre sig, færdes og udfolde sig frit under skyldigt hensyn til landets love.
– at enhver har
ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder sit eget, og til at
vende tilbage til sit eget land, men også at enhver frit kan vælge opholdssted
inden for hver stats grænser, og at enhver har mulighed for i andre lande at
søge og få tilstået asyl mod forfølgelse.
– at ingen
underkastes vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse eller landsforvisning.
– at enhver borger
i landet har tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed; denne ret omfatter
frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i
fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion
eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af
religiøse forskrifter, og således at ingen borger kan pålægges straf for sine
religiøse eller politiske overbevisninger.
– at enhver borger
i landet har menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde
sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og
tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel.
– at enhver under
fredelige former frit kan forsamles og danne foreninger, men også at ingen kan
tvinges til at være medlem af en forening.
– at enhver myndig
borger i landet har lige adgang til offentlige embeder og hverv uden nogen form
for forskelsbehandling på grundlag af køn, alder, etnisk eller social herkomst,
seksualitet, politisk eller religiøs overbevisning, og tilsvarende at ingen i
udøvelsen af sit arbejde eller i sin adgang til statens ydelser
forskelsbehandles eller diskrimineres.
– at enhver borger
har ret til alene eller i fællesskab med andre at demonstrere offentligt for
politiske eller andre formål.
– at enhver borger
har ret til at tilslutte sig faglige organisationer, som arbejder for at fremme
medlemmernes løn- og arbejdsvilkår, og tilsvarende at enhver borger har ret til
at deltage i strejker eller på anden vis aktionere fagligt for at fremme løn-
og arbejdsvilkår.
– at alle landets
arbejdspladser på bedst mulig måde er sikret mod ulykker og sundhedsskadelige
påvirkninger af medarbejderne, og at enhver sikres hvile og fritid, herunder en
rimelig begrænsning af arbejdstiden, og til periodisk ferie med løn.
– at enhver sikres
lige løn for lige arbejde.
– at enhver borger
inden for rimelig afstand fra sin bopæl og uden urimelig forsinkelse har adgang
til kvalificeret helbredsundersøgelse, behandling og sundhedsrådgivning på
hospitaler, hos praktiserende læger og i sundhedsklinikker.
– at enhver borger
har mulighed for betryggende hjælp og pleje, når de ikke længere er i stand til
at klare sig uden, og at borgere, som grundet arbejdsløshed eller andre
uforskyldte sociale omstændigheder ikke kan forsørge sig selv, sikres
overlevelsesmuligheder og et værdigt liv.
– at sikre
naturens biodiversitet og luftens og grundvandets renhed.
– at landet i
forpligtende samarbejde med andre lande arbejder seriøst og målrettet på
drastisk at nedbringe udledningen af miljøødelæggende og klimaforandrende
gifte.