torsdag den 25. februar 2016

Ud af skyggen

Venstrefløjen skal holde op med at interessere sig så meget for, hvad Socialdemokraterne mente engang, eller hvad venstrefløjen virkelig synes, at Socialdemokraterne burde mene. Det er spild af gode kræfter. Virkeligheden er, at Socialdemokraterne, ny formand eller ej, vil det samme som Venstre og Dansk Folkeparti. De vil det bare 10 procent langsommere. Retningen er der ingen forskel på. Derfor skal venstrefløjen koncentrere sig om at præcisere, hvad den selv vil, hvis den får flertal i Folketinget. Et flertal sammen med Socialdemokraterne er det ikke realistisk at bygge på, for der er ikke noget fælles projekt.


Det vidunderlige er, at hvis venstrefløjen fremlægger sin egen visionære reformplan for en kommende rød regering, kan det være, at det i de kommende år vil være disse visionære ideer, der kommer til at dominere den politiske dagsorden, og ikke den autoritære kapitalistiske dagsorden, som alle har skullet forholde sig til, siden Thatcher og Reagan kom til magten. Måske kan visionerne ovenikøbet vinde indpas hos Socialdemokraterne. Det er sket før ... ¡Vamos, amigos!

onsdag den 24. februar 2016

En ikke ganske lugtfri siven

På vej ud fra Zerbenas dagpleje sanser jeg en ikke helt lugtfri siven, der ved en nærmere undersøgelse viser sig at stamme fra de røde bønner, vi har spist dagen inden. Da jeg i næste øjeblik uden at tænke videre over sammenhængen passerer det lokale menighedshus, som netop har indledt det ugentlige bønnemøde, får jeg øje på et dæksel, hvorpå der med tydelig indgravering står 'gas'. Sådan noget er bare ikke tilfældigt. Man placerer ikke så tungt et støbejernsdæksel i et cirkulært hul i fortovet ved et tilfælde. Men det er kun begyndelsen. Lidt senere samme dag går jeg i mine egne tanker på vej til Kavls og Vegavas skole. Ved en pludselig indskydelse kigger jeg op, og hvem står foran mig? En mand, som ligner en ung Søren Berlev. På. En. Prik! Og der har jeg netop gået og tænkt på, at Kavl måske nok kunne have fået noget mere ud af at gå til trommer sidste år. Manden kan se på mig, at der er indtruffet noget ekstraordinært, og jeg bliver også selv lidt rystet, det er klart. Det er i sådan en situation, man bliver bevidst om, at der er mere mellem himmel og jord. Mere end hvad, kan jeg jo ikke vide, det er ikke en eksakt videnskab, men i hvert fald mere. Nu tror I, det er noget, jeg finder på. Men kun et år efter, under samme stjernebillede, krebsen, vandtegn naturligvis, sidder jeg og tæller de salte lakridsfisk i en Haribopose, jeg har købt på, ja, rigtig gættet: Fisketorvet! Og da jeg når til fireogtredive, begynder jeg pludselig og helt uforklarligt at hoste. Først kan jeg ikke få det til at hænge sammen, men da jeg kommer hjem, begynder jeg systematisk at google på "34 og fisk", og så viser det sig, og hold nu fast, at der på Fiske Drive 34 i Bridgewater, MA, ligger lige præcis sådan et fireværelsers træhus, som børnene aldrig har ønsket sig at bo i. Og her tænker I måske, at det bare er sådan nogle sammentræf, der sker engang imellem. Men fakta er, at jeg aldrig tidligere er begyndt at hoste uforklarligt, mens jeg har talt salte lakridsfisk på Fisketorvet. Nu hvor vi er flyttet til Bridgewater, og børnene er begyndt i den numerologiske rideskole præcis halvanden times kørsel herfra, er jeg ude at hoppe karmahop sammen med læreren, da det slår ned i mig som et lyn, at jeg havde drukket nøjagtigt halvanden liter rødbedesaft, da jeg 34 månefaser tidligere kom til at kaste op på en plakat for ‘De Røde Heste’ i Filmoteket. Jeg har fundet mine gamle optegnelser, og det stemmer. På centiliteren. Og det er så derfor, jeg skriver for at høre, hvor man skal henvende sig, hvis man har brug for at adoptere en enkelt af Poul Reichardts efterladte hopper. Utrolig hilsen Yenz Biltur Cwai Yenzen

mandag den 1. februar 2016

På vej ud i mørket

Mange politiske kommentatorer forestiller sig, at Socialdemokraterne forsøger at vinde stemmer fra Dansk Folkeparti ved at forsøge at ligne dem mest muligt, sådan at Socialdemokraterne kan få flertal og danne regering sammen med "Rød Blok". Men jeg tror ikke længere, det er det taktiske hovedmål. Hovedmålet er nu at overbevise Dansk Folkeparti (ikke deres vælgere) om, at de skal "skifte side" og støtte en socialdemokratisk ledet regering. Om nødvendigt (men helst ikke) sammen med SF. Det skaber naturligvis fra dag til dag større og større afstand mellem Socialdemokrater på den ene side og Enhedslisten, Alternativet og til dels de radikale på den anden. Det kan Venstre og Dansk Folkeparti så sidde og godte sig over i fællesskab, for Dansk Folkeparti skifter naturligvis aldrig side. Hvorfor skulle de være interesserede i det? De er naturligvis interesserede i at true med muligheden, sådan at de kan få lidt mere for deres mandater hos Venstre. Men de vil aldrig hoppe over. De vil altid kunne få en lille bid mere hos Venstre end hos Socialdemokraterne. Det eneste, Socialdemokraterne opnår, er, at gøre sig selv helt overflødige. Ingen kan bruge dem til noget længere. Højrefløjen klarer sig fint uden. De radikale har mindre til fælles med dem end nogensinde. Og venstrefløjen vil næste gang gå til valg på sit eget reformprogram – ikke på urealistiske forhåbninger om at kunne nå til enighed med Socialdemokraterne om noget som helst.