Leverpostej

Da jeg debuterede som skønlitterær forfatter med romanen Sofa, skrev en anmelder, at han ingen forventninger kunne have til en forfatter med så leverpostejfarvet et navn. Faktisk ville han ikke have læst bogen, hvis han ikke havde været betalt for det.

 

Nu endte han ganske vist med at synes rigtig godt om bogen, da han først havde kæmpet sig forbi titelbladet, men alligevel fik det mig til at tænke..., at det måske ikke er særlig hensigtsmæssigt at hedde Jens, Danmarks mest almindelige navn, hvis man vil være forfatter.

 

Her til morgen vågnede jeg så til den glædelige nyhed, at problemet havde løst sig selv. Jens er ikke længere nummer 1 på listen over almindelige navne i landet. Det er blevet overhalet af ... Peter.

Kære Røde Helle

Nu er den igen gal med de arbejdsløse, som ikke vil bestille noget, fordi du giver dem alt for meget i understøttelse og bistandshjælp.


Jeg har fx en virksomhed, som har ikke mindre end 11 (elleve!) ledige stillinger, som jeg ikke kan få besat. Vi er en virkelig velfungerende og moderne ledet fodboldklub i den fjerdebedste række på Møn, hvor vi helt akut står og mangler: en Iker Cassillas, en Carlos Puyol, en Sergio Ramos, en Danny Alves, en Jordi Alba, en Xabi Alonso, en Xavi Hernandes, en Andres Iniesta, en Cristiano Ronaldo, en Leo Messi og en Zlatan Ibrahimovich.

Vi har tilbudt lønramme 34, pensionsordning og gratis tandlæge, og ingen har nogensinde kunnet sige vores kantine noget på.

Det rystende er, at vi ikke har fået en eneste henvendelse fra en arbejdsløs, hvis kvalifikationer svarede til jobbeskrivelsen. Ikke en!

Jeg vil opfordre til, at man nu fra regeringens side tager problemet alvorligt og skærer den offentlige forsørgelse ned, så det kan mærkes.

Og det må gerne gå lidt hurtigt. Vi har ikke råd til at rykke ned i år, for vi har jo købt den nye opkridtningsmaskine på afbetaling.