torsdag den 31. januar 2019

Tvillinge-manuskripterne er færdige

Tvillinge-manuskripterne er færdige. De har ikke meget andet med hinanden at gøre, end at de er skrevet samtidig, nemlig inden for de seneste tre år. Eller måske snarere end skrevet samtidig: skrevet på skift. 

Frode-teoremet (cirka 600 bogsider) er en filosofisk fagbog, der handler om, hvad skønlitteratur er. Den udkommer på Forlaget Spring i foråret 2020.

Afstande over vand (359 bogsider) er en roman, der overhovedet ikke handler om, hvad filosofi er. Den udkommer på forlaget Ekbátana i februar 2020. 

fredag den 4. januar 2019

Russerne kommer!


Hvor læserne her på bloggen tidligere især kom fra Danmark og Spanien, har de på det seneste for cirka 80 procents vedkommende været russere. Det er ikke, fordi danskerne og spanierne har svigtet bloggen. Besøgstallene er mangedoblet med de nye læsere fra Rusland. Det er et pudsigt fænomen, da jeg jo udelukkende skriver på dansk, men kunne det måske hænge sammen med, at jeg for et par uger siden lagde en tekst op, som handlede om den tjekkiske dissident, Václav Havel, som jeg muligvis næsten mødte i det kommunistisk ledede Prag i efteråret 1985 ved et hemmeligt møde med den illegale oppositionsbevægelse Charta 77? Teksten var mest af alt tænkt som en pudsig, lille fortælling om livets vilkårlighed, men russerne har tilsyneladende haft smag for den diskrete humor ...

torsdag den 3. januar 2019

Mine vigtigste projekter i 2019

  1. Udgivelse af romanen Fuglede-planen
  2. Udgivelse af det litteraturteoretiske værk Frode-teoremet
  3. Udgivelse af børnebogen Stenen
  4. Udgivelse af romanen Celeste på engelsk
  5. Videreudvikling af Selskab for Filosofi og Litteratur


Ad 1) Fuglede-planen
Fuglede-planen er et manuskript på foreløbig 515.950 typeenheder, som er skrevet hen over de seneste knap tre år, dog med en længere pause, hvor jeg skrev Frode-teoremet. Jeg forventer at blive færdig med at skrive romanen inden for den næste måned.

Fortællingen foregår på Vestsjælland, syd for Kalundborg, hvor den økonomiske udvikling, men også mange andre sider af livet udefra set synes stagneret. En mand vender hjem til den hendøende fødeby, Lille Fuglede, hvor han straks sætter gang i et ambitiøst og fremsynet udviklingsprojekt, men hvem er egentlig interesseret i det? Og hvordan reagerer hans barndomsvenner på det, og han selv på mødet med disse stemmer fra sin fortid?

I manuskriptet møder vi flere karakterer fra novellesamlingen Kig på damen (særligt StoreMogens) og en enkelt fra romanen Celeste.

Fuglede-planen må i hvert fald kunne udgives i begyndelsen af efteråret.


Ad 2) Frode-teoremet
Jeg har skrevet et litteraturteoretisk manuskript på 616.472 typeenheder. Manuskriptet er færdigt og skal nu blot finde sig en udgiver. Det bør kunne udgives i foråret 2019.

Jeg arbejder mig under vejs deduktivt frem til en intentionel definition af skønlitteratur, og den kalder jeg for Frode-teoremet. Det er således en angivelse af, hvad der adskiller skønlitteraturen fra alle andre genstande i verden. Særlig relevant er det at skelne mellem skøn- og faglitteratur, hvorfor det er netop denne skelnen, der optager mig mest i manuskriptet.
           
Frode-teoremet præsenterer sig som opposition til forståelser af skønlitteratur, der enten hævder, at andre træk end Frode-teoremets angivelser er mere anvendelige end dette som definition af genren, eller at skønlitteratur slet og ret ikke lader sig definere eller kun lader sig definere ved brugen af teksten, ikke ved tekstens egenskaber.

Jeg indleder med at klarlægge, hvad en intentionel definition overhovedet er, og hvorfor det er en fordel at have sådan en. Derefter forsøger jeg at vise, hvorfor ingen af de kendte definitioner af skønlitteratur (eller afvisninger af en sådans mulighed) er brugbare. Så undersøger jeg deduktivt og under en stadig inddragelse af især skønlitterære teksteksempler, hvorvidt Frode-teoremet er den rigtige definition. Dette leder frem til en operationalisering af definitionen. Operationaliseringen er en angivelse af, hvad der skal være tilfældet for, at man i henhold til teoremet kan klassificere et værk som skøn- og ikke faglitterært. Altså af hvad der ifølge teoremet skal være tilfældet for, at man kan karakterisere et værk som skønlitteratur.

Operationaliseringen bruges siden i analysen af en case, nemlig Det uperfekte menneske af Jørgen Leth, som er et bogværk i et formodet grænseområde mellem skøn- og faglitteratur. Denne analyse skal dels teste teoremet slidstyrke, dels illustrere, hvordan det kan anvendes til at foretage en skelnen mellem de to hovedgenrer.

Til sidst lader jeg teoremet diskutere med Jørgen Dines Johansens definition af skønlitteratur.


Ad 3) Stenen 
Stenen er en opfølger til den gennemillustrerede børnebog Bo fra Østerbro, hvorfra vi allerede kender de fleste af karaktererne. Ligesom sin forgænger består Stenen af små selvstændige, men alligevel indbyrdes forbundne historier.

Protagonisten Bo er blevet ældre, nærmere bestemt 9 år. Derfor er historierne nu mere komplekse, både hvad angår indhold, sprog og struktur. Alle fortællingerne i Stenen handler om, hvad der sker, når forskellige mennesker i Bos nærhed fortæller ham en historie. Det er således historier med en rammefortælling, der flere steder smelter sammen med selve historien.

Foreløbig har jeg skrevet tre fortællinger færdig, nemlig
  • 'Tyndskid og tøserne'
  • 'En løve'
  • 'Stenen'

Og så er jeg godt i gang med den fjerde fortælling. Jeg vil tro, at der derudover skal være en femte, mens der i forgængeren kun var tre. Der bliver således mere tekst i denne børnebog end i den første af den simple grund, at den er til større børn, som selv kan læse.

Dette stiller også nogle andre krav til illustrationerne. Niels Thomas Jensen, som malede de fantastiske illustrationer til Bo fra Østerbro, har heldigvis sagt ja til også at illustrere denne bog, men formatet bliver et andet. Der vil formodentlig blive tale om en læseselv-bog med stort/hvide stregtegninger i.

Vi forventer, at Forlaget Vilde dyr vil kunne udgive bogen i det sene efterår 2019.


Ad 4) Celeste på engelsk
Christine Gasbjerg er i færd med at oversætte romanen Celeste til engelsk. Jeg håber, den således kan nå ud til det internationale publikum, som teksten henvender sig til.


Ad 5) Selskab for Filosofi og Litteratur
I september 2018 stiftede en mindre gruppe fagfilosoffer, litterater og skønlitterære forfattere Selskab for Filosofi og Litteratur. Jeg er med i det fem mand store arbejdsudvalg.

Vores næste arrangement løber af stablen lørdag den 23. marts 2019. Det kommer til at foregå i Odense, hvor forfatteren Kristian Ditlev Jensen indleder med at tale over emnet: "Autofiktion: Har forfatteren et moralsk ansvar over for de virkelige personer, som skildres i en fiktiv ramme? I givet fald hvilket?"

Siden skal vi holde generalforsamling i september, hvor der også vil være et litterært/filosofisk emne på programmet, og vi brygger desuden på yderligere et par spændende aktiviteter i 2019.

onsdag den 2. januar 2019

Status over 2018 på bloggen

Jeg vil ønske alle gæsterne på bloggen et bragende godt nytår, og en hjertelig tak skal I have for at have kigget ind på Lystens værk i det forløbne år.

2018 har været et aktivt år på bloggen med 54 opslag. Det gør året til det næstmest aktive siden begyndelsen i 2007. Flest opslag var der i 2009, hvor bloggen udkom med 62 originale tekster, men i 2009 fik jeg hjælp af Anders Vægter Nielsen og Lars Bo Nørgaard, som begge gæstebloggede med adskillige tekster på Lystens værk, noget jeg trods succesen aldrig har gentaget, og 2018 har således været det år, hvor jeg selv har lagt flest tekster op nogensinde. Og august 2018 blev samtidig min rekordmåned med hele 16 opslag.

Desuden blev 2018 året, hvor jeg for første gang siden begyndelsen gav bloggen et nyt layout. Der er kommet nye farver på, og mit elskede, gamle sidehovedbillede blev afskaffet til fordel for et renere snit. Layoutet er blevet mere overskueligt, og det er nemmere at finde frem til ældre tekster af interesse. Nu kan man desuden klikke sig frem til en omtale af alle mine bøger ude til højre, og i bunden af denne bjælke finder man en menu med forskellige artikler, som jeg har publiceret i andre medier. Der er også links til anmeldelser af udvalgte bøger og links til interview og tekstuddrag fra bøgerne. I midterfeltet finder man forneden nogle eksempler på blogtekster opdelt efter forskellige hovedtemaer, nemlig

·      Flanør i Madrid
·      Fri tekst
·      Sportsportrætter
·      Glimt af et liv
·      Familieportrætter
·      Samtaler med børn
·      Om litteratur
·      Debat og politik
·      Om sprog

Det er overraskende for mig selv, at der ikke blev brug for en kategori for filosofitekster, men dem har jeg simpelthen ikke skrevet ret mange af på bloggen.

Årets top 12 over de mest læste opslag:
  1. Vær med til at fejreudgivelsen af Bo fra Østerbro!
  2. Ja-hatten
  3. Banditter med nitter
  4. Kvindehår er som et mandelår – om den vanskelige brug af adjektiver om menneskekroppe
  5. Min første børnebog på vej
  6. Med sin tilslutning til højrefløjen har Socialdemokratiet slået midten ihjel
  7. En dag, jeg var sur, gik jeg ind på en anarkistisk bar
  8. Afhent gratis bog i Århus
  9. Til min mor, som fylder 80
  10. Forfatterskolen som universitetsuddannelse?
  11. Peter havde et godt hug med begge skanker
  12. Stiftende møde i Selskab for Filosofi og Litteratur

Årets mest læste postering handler om maj måneds udgivelse af børnebogen Bo fra Østerbro. Nummer fem på listen handler også om den bog, som derfor må siges at være årets historie på Lystens værk. Andenpladsen indtages af en feministisk tekst, som tager udgangspunkt i #MeToo-bølgen. Teksten om Forfatterskolen som mulig universitetsuddannelse er i virkeligheden også en udløber af #MeToo, som således må siges at være det næstpopulæreste emne på bloggen. Men som man kan se, er det ikke let at sige, hvilke temaer der generelt tiltrækker sig størst interesse fra bloggens læsere. I top-12 finder man fx to familieportrætter (en fødselsdagstale til min mor og en sen nekrolog om min fætter Peter). Der er dog også tekster, som handler om den politiske udvikling i Danmark, brugen af adjektiver om menneskekroppe, et hverdagsbillede fra Madrid, en tekst om kinesiske gangstere, der kopierer det børnetøj, som min kæreste laver, om muligheden for at få et gratis eksemplar af romanen Piazza del Popolo og om stiftelsen af Selskab for Filosofi og Litteratur.

Min konklusion vil derfor være, at jeg bliver ved med at skrive om præcis det, der til enhver tid måtte interessere mig, men at jeg naturligvis forpligter mig til at holde bloggens læsere orienteret, når jeg udgiver nye bøger.

Som et kuriosum kan det nævnes, at næstefter danskerne og spanierne synes russerne at være de mest interesserede i teksterne fra Lystens værk.