Da jeg i sin tid fortalte på Facebook, at jeg havde mistet næsten alle mine bøger, havde jeg virkelig ikke forestillet mig, at det ville blive opfattet som andet end den letbenede hverdagsbrok, vi (eller i hvert fald jeg) med jævne mellemrum smider op på Facebook-væggen, fordi vi ikke rigtig ved, hvad vi ellers skal stille op med den. Noget som man ser, lige netop når at registrere, inden man scroller videre, og som man og glemmer igen lidt efter, når den næste pudsige, hyggelige eller ærgerlige tildragelse præsenterer sig på skærmen.
Men nogen har alligevel bidt mærke i det. Den gode Peter-Clement har simpelthen sendt mig Forlaget Kronstorks bagkatalog, som kommer til at fylde godt og skønt på boghylderne. Sikke noget! Og P-C har virkelig insisteret på sin flotte gestus. Først ville han overraske mig og sendte derfor uden at varsko mig om det bøgerne til min adresse i Madrid, hvor jeg havde mistet alle mine bøger.
Men i mellemtiden var jeg uheldigvis flyttet til Malaga (som altså ligger cirka 600 kilometer derfra), så bøgerne nåede aldrig frem til mig og forvildede sig vist endda under hjemturen til Tyskland på grund af forviklinger, som postvæsnet må svare for.
Men da P-C erfarede, hvordan det var fat, bad han blot om min nye adresse her ved Middelhavet. Først tøvede jeg nogle måneder, for jeg syntes ikke, jeg kunne tage imod den flotte gave. Men til sidst besluttede jeg mig alligevel for at oplyse min adresse, for jeg ville heller ikke give det helt forkerte indtryk, at jeg var ligeglad med bøgerne. Kronstorks bøger er litteratur fra den øverste hylde. Det kan jeg godt være bekendt at sige, for de har aldrig udgivet noget, jeg har skrevet.
Og nu er bøgerne altså dukket op. Mere end to år efter, at jeg fortalte om min ødelagte bogsamling her på Facebook. Sikken herlighed! Og sikken fantastisk gestus fra min gamle forfatterskolekammerat, den glimrende digter Peter-Clement Woetmann.
