Til at begynde med sad vi bare i sengen
og slubrede mit venstre forlår i os med en plasticske. Vi skiftedes til at
tage. Jeg er ikke længere sikker på, hvem der begyndte, men det virkede som det
rigtige at gøre. Hun havde tømt bestikskuffen ud i dobbeltsengen og havde
fundet sin grønne yndlingsske.
Lidt efter lå vi med smøreknivene og
filede nogle gode lunser af vores respektive fødder og fodrede hinanden med dem.
Hun gav fra storetåen, jeg fra svangen. Vi tog kun de bedste stykker, sådan er
kærlighed også.
Det var først, da hun begyndte at skære
sine øjne ud for at sikre mig en ekstra lækkerbisken, at det faldt mig ind, det
måske ikke var rigtigt af mig at lære hende hengivenhed af denne type.
Men det
var kun en forvirring, jeg kunne intet lære hende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar