torsdag, februar 25, 2016

Ud af skyggen

Venstrefløjen skal holde op med at interessere sig så meget for, hvad Socialdemokraterne mente engang, eller hvad venstrefløjen virkelig synes, at Socialdemokraterne burde mene. Det er spild af gode kræfter. Virkeligheden er, at Socialdemokraterne, ny formand eller ej, vil det samme som Venstre og Dansk Folkeparti. De vil det bare 10 procent langsommere. Retningen er der ingen forskel på. Derfor skal venstrefløjen koncentrere sig om at præcisere, hvad den selv vil, hvis den får flertal i Folketinget. Et flertal sammen med Socialdemokraterne er det ikke realistisk at bygge på, for der er ikke noget fælles projekt.


Det vidunderlige er, at hvis venstrefløjen fremlægger sin egen visionære reformplan for en kommende rød regering, kan det være, at det i de kommende år vil være disse visionære ideer, der kommer til at dominere den politiske dagsorden, og ikke den autoritære kapitalistiske dagsorden, som alle har skullet forholde sig til, siden Thatcher og Reagan kom til magten. Måske kan visionerne ovenikøbet vinde indpas hos Socialdemokraterne. Det er sket før ... ¡Vamos, amigos!

mandag, februar 01, 2016

På vej ud i mørket

Mange politiske kommentatorer forestiller sig, at Socialdemokraterne forsøger at vinde stemmer fra Dansk Folkeparti ved at forsøge at ligne dem mest muligt, sådan at Socialdemokraterne kan få flertal og danne regering sammen med "Rød Blok". Men jeg tror ikke længere, det er det taktiske hovedmål. Hovedmålet er nu at overbevise Dansk Folkeparti (ikke deres vælgere) om, at de skal "skifte side" og støtte en socialdemokratisk ledet regering. Om nødvendigt (men helst ikke) sammen med SF. Det skaber naturligvis fra dag til dag større og større afstand mellem Socialdemokrater på den ene side og Enhedslisten, Alternativet og til dels de radikale på den anden. Det kan Venstre og Dansk Folkeparti så sidde og godte sig over i fællesskab, for Dansk Folkeparti skifter naturligvis aldrig side. Hvorfor skulle de være interesserede i det? De er naturligvis interesserede i at true med muligheden, sådan at de kan få lidt mere for deres mandater hos Venstre. Men de vil aldrig hoppe over. De vil altid kunne få en lille bid mere hos Venstre end hos Socialdemokraterne. Det eneste, Socialdemokraterne opnår, er, at gøre sig selv helt overflødige. Ingen kan bruge dem til noget længere. Højrefløjen klarer sig fint uden. De radikale har mindre til fælles med dem end nogensinde. Og venstrefløjen vil næste gang gå til valg på sit eget reformprogram – ikke på urealistiske forhåbninger om at kunne nå til enighed med Socialdemokraterne om noget som helst.