torsdag den 25. februar 2016

Ud af skyggen

Venstrefløjen skal holde op med at interessere sig så meget for, hvad Socialdemokraterne mente engang, eller hvad venstrefløjen virkelig synes, at Socialdemokraterne burde mene. Det er spild af gode kræfter. Virkeligheden er, at Socialdemokraterne, ny formand eller ej, vil det samme som Venstre og Dansk Folkeparti. De vil det bare 10 procent langsommere. Retningen er der ingen forskel på. Derfor skal venstrefløjen koncentrere sig om at præcisere, hvad den selv vil, hvis den får flertal i Folketinget. Et flertal sammen med Socialdemokraterne er det ikke realistisk at bygge på, for der er ikke noget fælles projekt.


Det vidunderlige er, at hvis venstrefløjen fremlægger sin egen visionære reformplan for en kommende rød regering, kan det være, at det i de kommende år vil være disse visionære ideer, der kommer til at dominere den politiske dagsorden, og ikke den autoritære kapitalistiske dagsorden, som alle har skullet forholde sig til, siden Thatcher og Reagan kom til magten. Måske kan visionerne ovenikøbet vinde indpas hos Socialdemokraterne. Det er sket før ... ¡Vamos, amigos!

Ingen kommentarer: