Uwe Max Jensen sender uopfordret et foto af sin pik til en journalist. Det må man ikke. Det anses for blufærdighedskrænkelse, men Jensen må godt, siger retten, for han er kunstner, og hans dicpic er et kunstværk.
Ibi-Pippi Orup tværer lim ud over Asger Jorn-værket 'Den Foruroligende Ælling' og smækker et billede af sig selv på og forsyner værket med sin egen signatur. Værket tilhørte ikke Orup selv, men Silkeborg Museum. Det må man ikke. Det anses for hærværk. Men Orup er kunstner, og modificeringen af Jorns kunstværk, som selv var en modificering, er kunst. Der er således skabt et nyt værk, som hedder 'Den foruroligende Kælling'. Uwe Max Jensen, som var til stede under Orups modificering, tager afstand fra den. Han var der angiveligt kun, fordi han håbede, at Orup ville vise sin tissemand. Asger Jorn malede selv 'Den Foruroligende Ælling' oven på et naturromantisk maleri, han havde købt på et loppemarked. Det var således hans eget og derfor ikke hærværk. Når Orup i sin tweet om begivenheden sidestiller sin egen modifikation med Jorns, er der i hvert fald tre forhold, som gør, at han ikke har ret. 1) For det første er der en juridisk forskel. Jorn modificerede sin personlige ejendom. Det må man gerne. Orup modificerede Silkeborg Museums ejendom. Det må man som udgangspunkt ikke. 2) For det andet er der en kulturhistorisk forskel. Det billede, som Jorn modificerede, var til salg på et loppemarked. Det værk, som Orup modificerede, hang på et af landets førende kunstmuseer og opfattes som et hovedværk af en af landets vigtigste kunstnere. Orup modificerede med andre ord et værk, der i almindelighed blev opfattet som værende af umistelig kulturhistorisk værdi. Det gjorde Jorn ikke. 3) Jorns værk var ligesom Orups en provokation. Men Orups provokation var en efterligning af Jorns, og som efterligning kan man med god ret diskutere, om happeningen har samme kunstneriske berettigelse. Ud over disse tre markante forskelle kan og bør man også diskutere slutprodukternes kunstneriske værdi. Har Orups påklistring af et billede af hende selv samme kunstneriske værdi som Jorns påmaling af en kæmpe, foruroligende and? Man kunne måske ligefrem stramme den og spørge, om Orups selvpåklistring overhovedet er kunst. Vi kommer aldrig til at finde en definition på kunst, som kan bruges til kategorisering af ethvert værk. 'Kunst' er ikke blot en genre. Genrer kan vi godt definere. Men kunst er mere end en genre; det er også en værditilskrivning, en valorisering. Som sådan er det en relation mellem en genstand og en værditilskriver. Den værditilskriver, som vi bedst kan tildele sådan en autoritet, er publikum. Og hvis vi skal vurdere, om publikum mener, at en genstand er kunst, må vi se på, om tilskueren bruger den som kunst.Vil nogen bruge Orups Foruroligende kælling som kunst?
