torsdag, maj 11, 2017

Intet er for småt til Big Brother

Indimellem er det interessant at tjekke trafik-statistikken på sin blog. Tidligere i dag lagde jeg en tekst op, hvor jeg blandt andet beskrev, hvordan Donald Trump har fyret FBI-chefen, mens denne var i gang med at undersøge Trumps valgkampagnes muligvis ulovlige forbindelser til Ruslands regering. Mindre end en time senere havde jeg sørme allerede runder de 100 besøgende på bloggen for i dag, og det er vel omtrent det dobbelte af mit daglige gennemsnit, så jeg kiggede lige på statistikkens verdenskort, og sjovt nok viser det sig, at langt de fleste besøg er fra russiske adresser.

Kræv sanktioner mod diktaturerne i Venezuela og USA

At folkevalgte præsidenter sætter demokratiet ud af kraft i en krampagtig klamren sig til magten, er ikke noget særsyn. Der er mange måder at gøre det på, men man kan vel uskille tre helt grundlæggende strategier:

1) Man kan kontrollere massemedierne, så de bringer et evigt nypoleret glansbillede af ens egen person, og sådan at dårlige historier om ens embedsførelse ikke rigtig får plads. Det var en af mediemogulen Silvio Berlusconis (mange) metoder til at fastholde sit diktatur til trods for utallige sager om embedsmisbrug og korruption.
2) Man kan sætte retsstaten ud af kraft, så eventuelle rigsretssager mod ens egen person aldrig bliver rejst, fordi ingen længere har myndighed til at undersøge anklagerne. Det er en af Donald Trumps metoder. Nu har han afskediget FBI-chefen James Comey, som ville undersøge Donald Trump-valgkampagnens formodet ulovlige forbindelser til den russiske regering.
3) Man kan udmanøvrere parlamentet, hvis det ikke vil indføre de love, man selv foreslår. Det er sådan, Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, forsøger at få sin vilje, selvom vælgerne har skaffet ham en modvillig nationalforsamling på halsen. Så lovgiver han per dekret og altså uden om dette parlament.

Man kan altså sætte den frie presse, retsstaten eller parlamentarismen ud af kraft for at befæste sin egen magt, og det er en fristelse, som utallige præsidenter er faldet for. Både nogle, der kalder sig socialister (som Maduro), og nogle, der bestemt ikke gør (som fx Berlusconi og Trump). Og uanset om man erobrer magten på et rødt, blåt eller sort program, går man fra at være præsident til at være diktator, hvis det er en af disse tre strategier, man benytter for at beholde magten.

Jeg er republikaner og vil gerne have en præsident i Danmark. Det vil jeg for at udvide demokratiet, altså for at gøre op med monarkiets opfattelse af, at nogen fødes med særlig ædelt blod i årene, en særlig værdighed og en privilegeret adkomst til magten.

Men skal det folkelige og demokratiske argument for afskaffelse af monarkiet tages alvorligt, må man virkelig kæmpe for at opretholde og styrke de institutioner, som skal begrænse præsidentens magt og forhindre, at præsidentvældet forvandler sig til diktatur. Man må altså råbe op, skrige, sparke og spytte, hver gang præsidenten forsøger at begrænse retsstaten, den frie presse og den folkevalgte lovgivende forsamling. Og det må man gøre, uanset hvilken politisk farve, præsidenten hævder at have.

Derfor må også borgerlige republikanere kræve sanktioner mod USA, indtil Trump som minimum har genindsat James Comey som FBI-chef eller muliggjort en uafhængig, men forpligtende undersøgelse af Rusland-forbindelsen.

Og også røde republikanere må kræve sanktioner mod Venezuela, indtil Maduro som minimum lader nationalforsamlingen fungere som landets lovgivende magt.

tirsdag, maj 09, 2017

Mens du venter på den næste roman

Jojo, der skal nok snart komme en ny roman. Men mens du venter, kan du jo lige gå ned på biblioteket og låne Celeste. Den fik du da vist aldrig læst. Celeste var den første skønlitterære bog fra Solidaritets Forlag, og den blev i det store hele ikke anmeldt, men enkelte fik da øje på den:

"Kønnenes borgerkrig.
I november udkommer forlaget Solidaritet med romanen 'Celeste', skrevet af filosoffen og forfatteren Jens Peter Kaj Jensen. Det er en på mange måder tankevækkende og smuk bog, og en sjælden afbalanceret bedrift i feltet mellem kunst og politik. ... Celeste er forlagets første skønlitterære udgivelse – og hvilken start.
Der er tale om litteratur af en ganske særlig klasse, som hermed får min varmeste anbefaling."
Morten Riis, Den Rød-Grønne


"Borgerkrig og kvindekamp.
'Celeste' er en flot fortalt skønlitterær fortælling fra 1930'erne, der inddrager både filosofi, kønskamp, religionskritik og politik.
Det politiske forlag Solidaritet er begyndt også at udgive skønlitteratur, og godt for det hvis dets første skønlitterære bog "Celeste" af Jens Peter Kaj Jensen angiver niveauet."
Bjarne Nielsen, Arbejderen


"Celeste er en original og velfortalt historie om en speciel kvinde. Samtidig er det en meget politisk roman om kampen mod uretfærdige magthavere, om politisk og økonomisk undertrykkelse, om 1930´ernes fascisme, der breder sig op igennem Europa og om forfølgelser af jøder og socialister. Det er en historie om krig og kærlighed. Om revolution og idealer og om en epoke i Danmarkshistorien, hvor unge danske mænd og kvinder deltog i kampen mod fascismen i Den Spanske Borgerkrig.
En stærk roman, som jeg meget gerne vil anbefale."
Pernille Lisborg, Litteratursiden


"Diskussioner om filosofi, politik og kunst hænger fint sammen med historie og figurer i Jens Peter Kaj Jensens roman 'Celeste'.
Forfatteren Jens Peter Kaj Jensen har skrevet en historisk roman med titlen Celeste, som netop er udkommet på Forlaget Solidaritet.
Der er tale om en velskrevet bog der både tegner et tidsbillede af 1930'erne og trækker tråde op til den verden vi lever i anno 2013."
Andreas Bülow, Modkraft