tirsdag, maj 09, 2017

Mens du venter på den næste roman

Jojo, der skal nok snart komme en ny roman. Men mens du venter, kan du jo lige gå ned på biblioteket og låne Celeste. Den fik du da vist aldrig læst. Celeste var den første skønlitterære bog fra Solidaritets Forlag, og den blev i det store hele ikke anmeldt, men enkelte fik da øje på den:

"Kønnenes borgerkrig.
I november udkommer forlaget Solidaritet med romanen 'Celeste', skrevet af filosoffen og forfatteren Jens Peter Kaj Jensen. Det er en på mange måder tankevækkende og smuk bog, og en sjælden afbalanceret bedrift i feltet mellem kunst og politik. ... Celeste er forlagets første skønlitterære udgivelse – og hvilken start.
Der er tale om litteratur af en ganske særlig klasse, som hermed får min varmeste anbefaling."
Morten Riis, Den Rød-Grønne


"Borgerkrig og kvindekamp.
'Celeste' er en flot fortalt skønlitterær fortælling fra 1930'erne, der inddrager både filosofi, kønskamp, religionskritik og politik.
Det politiske forlag Solidaritet er begyndt også at udgive skønlitteratur, og godt for det hvis dets første skønlitterære bog "Celeste" af Jens Peter Kaj Jensen angiver niveauet."
Bjarne Nielsen, Arbejderen


"Celeste er en original og velfortalt historie om en speciel kvinde. Samtidig er det en meget politisk roman om kampen mod uretfærdige magthavere, om politisk og økonomisk undertrykkelse, om 1930´ernes fascisme, der breder sig op igennem Europa og om forfølgelser af jøder og socialister. Det er en historie om krig og kærlighed. Om revolution og idealer og om en epoke i Danmarkshistorien, hvor unge danske mænd og kvinder deltog i kampen mod fascismen i Den Spanske Borgerkrig.
En stærk roman, som jeg meget gerne vil anbefale."
Pernille Lisborg, Litteratursiden


"Diskussioner om filosofi, politik og kunst hænger fint sammen med historie og figurer i Jens Peter Kaj Jensens roman 'Celeste'.
Forfatteren Jens Peter Kaj Jensen har skrevet en historisk roman med titlen Celeste, som netop er udkommet på Forlaget Solidaritet.
Der er tale om en velskrevet bog der både tegner et tidsbillede af 1930'erne og trækker tråde op til den verden vi lever i anno 2013."
Andreas Bülow, Modkraft 


Ingen kommentarer: