torsdag, april 16, 2015

Vi møder Jørgen i Rudsvedby


I virkeligheden vidste ingen,
          hvorfor Jørgen gik med de dykkerbriller.
Jo, det startede, da han begyndte at komme sammen med Tina.
Så havde vi nok en anelse.
Ellers var Jørgen ikke ligefrem den, der gik mest sladder om
          i Rudsvedby.
Ikke dengang.




Jeg siger ikke, at det var tante Thyras skyld
          alene.
Men hvis han ikke var kommet så tidligt i gang,
          havde det måske ikke været så overvældende
          med al den hud.
Vi ved, hvordan Jørgen havde det
          med hud,
          da han var yngre.
Man skal vænne sig gradvis til
          hud i det omfang.
Siden lærte han da også at håndtere
          helt enorme mængder.




Han sprang ud ad vinduet
          nøjagtig en tredjedel inde i afskriften af litteraturlisten til fjerde kapitel i en
          svensk førskolepædagogik.
Listen fyldte mere end kapitlet,
          siger de.
Det var bare ikke det, Jørgen havde forestillet sig,
          da han sagde sit speditørjob op og flyttede til Skagen
          for at leve som fagbogsoversætter.
At han landede på taget af Tinas Seat og kun brækkede ryggen,
          gjorde ikke sagen bedre.
Jeg havde sagt til hende, at hun skulle blive
                    i Rudsvedby.

Ingen kommentarer: