onsdag den 24. februar 2016

En ikke ganske lugtfri siven

På vej ud fra Zerbenas dagpleje sanser jeg en ikke helt lugtfri siven, der ved en nærmere undersøgelse viser sig at stamme fra de røde bønner, vi har spist dagen inden. Da jeg i næste øjeblik uden at tænke videre over sammenhængen passerer det lokale menighedshus, som netop har indledt det ugentlige bønnemøde, får jeg øje på et dæksel, hvorpå der med tydelig indgravering står 'gas'. Sådan noget er bare ikke tilfældigt. Man placerer ikke så tungt et støbejernsdæksel i et cirkulært hul i fortovet ved et tilfælde. Men det er kun begyndelsen. Lidt senere samme dag går jeg i mine egne tanker på vej til Kavls og Vegavas skole. Ved en pludselig indskydelse kigger jeg op, og hvem står foran mig? En mand, som ligner en ung Søren Berlev. På. En. Prik! Og der har jeg netop gået og tænkt på, at Kavl måske nok kunne have fået noget mere ud af at gå til trommer sidste år. Manden kan se på mig, at der er indtruffet noget ekstraordinært, og jeg bliver også selv lidt rystet, det er klart. Det er i sådan en situation, man bliver bevidst om, at der er mere mellem himmel og jord. Mere end hvad, kan jeg jo ikke vide, det er ikke en eksakt videnskab, men i hvert fald mere. Nu tror I, det er noget, jeg finder på. Men kun et år efter, under samme stjernebillede, krebsen, vandtegn naturligvis, sidder jeg og tæller de salte lakridsfisk i en Haribopose, jeg har købt på, ja, rigtig gættet: Fisketorvet! Og da jeg når til fireogtredive, begynder jeg pludselig og helt uforklarligt at hoste. Først kan jeg ikke få det til at hænge sammen, men da jeg kommer hjem, begynder jeg systematisk at google på "34 og fisk", og så viser det sig, og hold nu fast, at der på Fiske Drive 34 i Bridgewater, MA, ligger lige præcis sådan et fireværelsers træhus, som børnene aldrig har ønsket sig at bo i. Og her tænker I måske, at det bare er sådan nogle sammentræf, der sker engang imellem. Men fakta er, at jeg aldrig tidligere er begyndt at hoste uforklarligt, mens jeg har talt salte lakridsfisk på Fisketorvet. Nu hvor vi er flyttet til Bridgewater, og børnene er begyndt i den numerologiske rideskole præcis halvanden times kørsel herfra, er jeg ude at hoppe karmahop sammen med læreren, da det slår ned i mig som et lyn, at jeg havde drukket nøjagtigt halvanden liter rødbedesaft, da jeg 34 månefaser tidligere kom til at kaste op på en plakat for ‘De Røde Heste’ i Filmoteket. Jeg har fundet mine gamle optegnelser, og det stemmer. På centiliteren. Og det er så derfor, jeg skriver for at høre, hvor man skal henvende sig, hvis man har brug for at adoptere en enkelt af Poul Reichardts efterladte hopper. Utrolig hilsen Yenz Biltur Cwai Yenzen

Ingen kommentarer: