'Isn't She Lovely' var det første nummer, jeg lærte mig at spille på saxofon. Det første, jeg prøvede at lære, var jazzballaden 'Misty', men jeg kom aldrig helt igennem. 'Isn't She Lovely' var nemmere. Det er en simpel melodi med en banal tekst, en popsang, men en virkelig god popsang, som også hen ad vejen blev en af Wonders mest populære sange.
Albummet blev et kæmpe hit. Som kun det tredje album nogensinde gik Songs in the Key of Life direkte ind på førstepladsen på Billboard Pop Albums Chart. Det blev også kåret som årets bedste album ved Grammy-uddelingen og fik i alt fire Grammy'er ud af sine syv nomineringer.
Wonder havde tidligere vundet 'Årets album' med både Innervisions og Fulfillingness’ First Finale.
Da Stevie Wonder i september 1976 sendte albummet på gaden, var der noget ukarakteristisk gået to år, siden han sidst havde udsendt et nyt. Faktisk blev albummet nærmest opfattet som et comeback for den 26-årige kunstner.
Det skyldtes nu ikke kun de to års ventetid, men også, at Wonder i mellemtiden havde kæmpet med at komme helt ovenpå efter sin alvorlige trafikulykke i 1973, fysisk, mentalt og kunstnerisk.
I 1975 havde Wonder talt om at trække sig tilbage fra musik-industrien. Han ville flytte til Ghana og arbejde med handikappede børn. Det er en ambition, som han gentagne gange er vendt tilbage til siden. Men i 1975 var planerne konkrete. Afskedskoncerten var under planlægning.
Berry Gordy og Motown var ikke pjattede med idéen om at miste deres guldfugl, så de greb til lommerne og tilbød Wonder en syvårig kontrakt, der økonomisk var den største, som nogen musiker havde fået. Og med fuld kunstnerisk frihed, naturligvis.
Det endte med, at Wonder sagde ja. Og så må det ellers være gået stærkt, for et år efter udkom dette dobbeltalbum med en indlagt EP med fire 'bonus-numre'. I alt er der 21 numre på albummet, 104.30 minutters spilletid, og efter min mening er i hvert fald 15 af de 21 numre stærke nok til at bære en hit-single hver for sig. Det album er et mesterværk, kunstnerisk på højde med Innervisions og Music of My Mind og samtidig lettere tilgængeligt.
Noget andet, der skete i 1975, var, at Wonder fik en datter med Yolanda Simmons. Pigen kom til at hedde Aisha, navnet på Muhammeds tredje og yngste hustru. Det kan måske undre, at Wonders datter fik et muslimsk navn. Han er selv baptist, men Wonder har også haft en muslimsk hustru og har i det hele taget været åben for en række forskellige åndelige praksiser, fx transcendental meditation. Manden er veganer.
Aisha er det første af de foreløbig ni børn, Wonder har med fem forskellige kvinder. Hans yngste datter, som blev født i 2014, hedder Nia, som betyder formål og er et af de syv principper i den panafrikanske kulturfest Kwanzaa.
Det er den spæde Aisha, som Stevie Wonder synger om på 'Isn't She Lovely'. Man kan også høre pigen smågræde sammen med Wonders mundharmonika i introen, ligesom man hører hende pludre med i slutningen af det 6.33 minutter lange nummer, hvor hun er i bad.
Hør Isn't She Lovely
Ingen kommentarer:
Send en kommentar