Jeg har sjældent markedsført parolen om dansk udmeldelse af EU, fordi det for mig snarere handler om en fælles international modstand mod EU, mod EU's usolidariske euro-protektionisme, og mod EU's dominans af national lovgivning og udhuling af den nationale selvbestemmelsesret. Bliver jeg spurgt, om jeg går ind for dansk udmeldelse, siger jeg ja, for det gør jeg da, selvom den udmeldelse ikke står højest på min dagsorden.
Dansk udmeldelse forudsætter for mig at se, at der opstår en situation, hvor en kampagne for udmeldelse kan arbejde sammen med en stærk folkelig bevægelse for progressive krav, der nødvendiggør sådan et brud med EU. Den situation befinder vi os mildest talt ikke i nu, og heldigvis er der da heller ingen i Enhedslisten, som taler for at sætte en kampagne for dansk udmeldelse i gang nu. Gjorde vi det, ville vi netop være nødt til at basere kampagnen på højrenationalismen, for det er den eneste folkelige kraft, som kunne bære sådan en kampagne frem til sejr.
Men den situation kan jo ændre sig.
Vi kan føre kampagner for politik, som umuliggøres af eksempelvis EU's konvergenskrav, hvilket vel godt kunne blive relevant i forbindelse med de hjælpepakker, der er nødvendige at vedtage under pandemien. Det er blot et eksempel.
De kampagner måtte meget gerne koordineres med venstrekræfter i andre EU-lande, som står i en tilsvarende situation.
En fælles kampagne for progressive, men EU-stridige krav fra den europæiske venstrefløj kan være vejen til at nedbryde EU eller stække EU's magt eller måske ligefrem ændre EU til noget bedre. Vi skal naturligvis være åbne for alle de tre positive udfald.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar