Han blev født i Saginaw, Michigan den 13. Maj 1950, og det var en postgang for tidligt, så drengen måtte en tur i kuvøse. Der fik han så meget ilt, at øjnene blev ødelagt. Stevland Hardaway Judkins hed han fra begyndelsen. Da hans mor fire år senere blev skilt, ændrede hun drengens efternavn til Morris og flyttede til Detroit, hvor Stevie kom til at synge i Whitestone Baptist Church’s kirkekor.
Sammen med kammeraten John begyndte Stevie at spille på gaden. Hvad John spillede på, aner jeg ikke, men Stevie sang og spillede mundharmonika og trommer. Efterhånden begyndte de at få job til fester og på danserestauranter, hvor Stevie også kunne spille klaver.
Hans mor Lula skrev selv sange og blev imponeret over ‘Lonely Boy’, som Stevie skrev i 1961, så hun fik ham til at synge den for Ronnie White, der var sangskriver for The Miracles. Han var på og hev Lula og Stevie op til Motown Records, som dengang boede i industribyen Detroit. Den gamle mesterbokser, Berry Gordy, som var boss, syntes, det lugtede af hit og gav Stevie en kontrakt med fast hyre, hvor han skulle synge, spille og skrive under Motowns Tamla-varemærke, hvor han fik 2.50 dollars om ugen og fik tilknyttet en assistent, når han skulle på turne.
'Lonely Boy' blev nu ikke et hit, og i begyndelsen blev Stevie sat til at optræde med coverversioner af populære Ray Charles-sange. Det var den oplagte iscenesættelse af en blind, sort knægt, som kunne synge og spille klaver.
Det var produceren, Clarence Paul, der gav ham navnet Little Stevie Wonder, da han som 12-årigt vidunderbarn alligevel brød igennem med ‘Fingertips’, som blev nummer 1 på Billboard Hot 100. Det var aldrig sket for en 12-årig før.
Billedkvaliteten på den her live-optagelse er elendig. Lyden er ikke bedre. Der findes en velpoleret studieoptagelse med meget bedre lyd og tværfløjte (klik på billedet), men jeg synes, det er sjovt at se, hvordan Stevie bliver lanceret, og også hvordan han spiller med og overtager scenen.
Se Fingertips
Ingen kommentarer:
Send en kommentar