Jeg tror, den første sang, jeg hørte med Stevie Wonder, var 'You Are the Sunshine of My Life'. Jeg har formodentlig hørt den i radioen, da jeg var 8-9 år. På det tidspunkt havde jeg ingen 'musiksmag', men hørte i det store hele det, som min storesøster hørte, og tænkte, at det var det, jeg kunne lide.
Men da jeg hørte Stevie Wonder, var der lys i lygten på en ny måde.
Der var selvfølgelig meget andet, som jeg blev glad for i drengeårene, fx Gasolin', Beatles, Billy Joel, Steely Dan, Doors, Dire Straits, Pink Floyd osv. Det var noget, jeg delte med mine venner, men Stevie Wonder havde jeg for mig selv. Der var ingen, som hørte den salgs musik, hvor kom fra. Det var heller ikke tit, man hørte det i radioen, og stort set ingen danske musikere spillede noget, der minde om soul, i de år.
Det var nu ikke genren, jeg faldt for, men stemmen. Og er det ikke der, det begynder, når man falder for en sanger?
Jeg har forelsket mig i vanvittigt dygtige sangere som Aretha Franklin, men også mindre dygtige som Billie Holliday. I smukke, rene stemmer som Dinah Washington, men også i grimme som Nina Simones.
Genren har aldrig betydet noget. Det er sangere som Tom Waits, Otis Redding, Billy Joel, Amy Winehouse, Édith Piaf, Sammy Davis Jr., Frank Sinatra, Mark Knopfler, Annisette Koppel ...
Man får sympati for en stemme, og man får lyst til at høre den hele tiden.
Stevie Wonders stemme har altid været lidt nasal, men engang var den også en stor og fyldig stemme, som han havde sublim kontrol over. På et tidspunkt begyndte legebarnet at frasere for meget, komplicere sin vokal. Man kan vel sige, at det faldt sammen med, at han holdt op med at lave genial musik, altså i begyndelsen af 1980'erne.
Men i 1972, hvor han som 22-årig udgav 'You Are the Sunshine of My Life' på albummet Talking Book, var hans stemme på sit bedste. Derfor er det måske også lidt overraskende, at sangen slet ikke indledes af Wonders egen vokal, men af Jim Gilstraps. Ham kender jeg ikke. Heller ikke Lani Groves, som synger anden strofe. Så tager Wonder den ellers selv. Helt overlegen og ubesværet, som han sang i de år, og som det skal være i sådan en dejlig ubekymret popsang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar