lørdag, april 04, 2009

Vi irriteres over forskellige ting

Anders irriteres over alle de engelske ord, der er kommet ind i det danske sprog, talt såvel som skrevet. Det gør jeg også, men jeg irriteres mindst lige så meget over anglicismer forstået som engelske sætningsformationer, men med danske ord. Fx ”Hvad gør du for penge?” altså ”What do you do for money?” i stedet for ”Hvor får du penge fra?”

Når vi ser flere film og hører flere sangtekster på engelsk end på dansk, når it-sproget stort set er engelsk, når nyhederne kommer fra CNN og BBC, så vil der komme engelsk afsmitning på det talte danske sprog. Det er naturligt og uundgåeligt, som Anders også skriver. Er det også ønskeligt? Tja, Anders formulerer sit program sådan, at det er ok med engelsk, når der opstår fænomener, som vi ikke har sprog for på dansk. Det er meget fornuftigt. Når engelske ord og udtryk fortrænger velfungerende danske, forsvinder en del af vores historie, vores referencefællesskab. Noget af det, som gør, at vi kan forstå hinanden på tværs af generationer. Det kan jeg godt se problemer i.

Jeg synes, den islandske og norske modstand mod fremmed indflydelse (også) i sproget er for rigid. Men måske er den danske for slap. Dansk Sprognævn er styret af pragmatik, forstået på den måde, at de ser sproget som sprogbrugernes ejendom. De registrerer ændringer og nydannelser i sproget og reagerer typisk (med en uundgåelig forsinkelse) ved at gøre en nyfremkommen faktisk sprogbrug i København til gældende standard. Det er et politisk valg. Man kan diskutere meget af dette, fx hvorfor det lige nøjagtig skal være København, hvor kun en femtedel af landets borgere bor, der skal være normdannende. Jyderne laver masser af nye ord, som aldrig havner i Nudansk ordbog.

Man kan også diskutere, om det er fornuftigt at formalisere den så at sige overflødige del af engelsk afsmitning på dansk. Er det det?

1 kommentar:

Anders Vægter Nielsen sagde ...

Jeg er muligvis også enig i, at f.eks. den islandske tilgang til "sprogbeskyttelse" er for rigid. I det hele taget er jeg ikke sikker på, jeg går ind for sprogbeskyttelse overhovedet - bortset fra den der evt. kan ligge i retskrivningsregler, grammatiske normer osv. Jeg går ind for bevidsthed, hoho, altså at vi som almene borgere bliver i stand til at "se" og forholde os til sproget i brug, det er sgu svært, når dansk sprognævn ikke engang synes at være vilde med den slags. Andre irritationsmomenter, det er igen det her med engelskificeringen, og så er jeg måske mere over i Jensens anke: "at kommentere PÅ". Det er blevet helt gængs i f.eks. journalistik. Man kan spørge, hvorfor det ikke (længere) er nok at kommentere noget; man kan selvfølgelig diskutere om det lille PÅ (on) indstifter en form for indholdsforskel. Jeg synes bare det er overflødigt. Og grimt.