mandag, april 13, 2009

Tårs-Spodsbjerg, talende løver etc

Nu er det ikke fordi alting skal handle om skibe og vand, men okay, bus nr. 800 trillede med mig og nogle andre indeni ind på dækket af Frigg Sydfyen, eller måske var det Odin, i hvertfald mindede færgen mig om en stor Kung Fu is på grund af den blå-hvide lagdelte farvning af skroget (en Kung Fu is er sort-hvid, ja), og jeg måtte straks ud, jeg mener op, på toilettet, hvor en høj, kraftig mand i helly hansen trøje og med hvidt skæg om mulen ved kummen ved siden af, han var ved at gøre sig færdig, helt uden anledning og før jeg havde åbnet til kronjuvelerne overhovedet sagde ”nu skal du passe på, den sidste dråbe kommer jo gerne med ud. Sådan er dét!”, og ikke at jeg forstod en hujende fis, men jeg smilede vænnesælt, jeg mumlede mit velkendt udglattende & samfundsbevarende ”njerhahahrm!” og jeg vaskede mine hænder, jeg kan godt lide at vaske mine hænder, og jeg fortsatte durk ud, jeg mener ind, i tv-stuen med let dryppende fingre, jeg passerede et bord, jeg glædedes, mit øje frydede sig sandelig ved synet af disse to 9-10-årige børn, der sad med åbnede munde og gloede på en naturudsendelse, det var vist om løver, vist var det så, og jeg kan godt lide løver, indtil jeg opdagede at de her virkelige løver, de var 0,5% computermodificerede eller sådan, især i hovederne, det virkede som ansigter pga deres ligesom anderledes tænder og smil, ja, smil, kun en lille bitte anelse, det lignede langt hen rigtige løver, og de kunne tale, selvfølgelig kunne de det, det var en udsendelse med filosofiske løver, vor civilisations fornedrelse af dyr har ingen nedre grænse, og så var der en løve, det var en hun, der meddelte at den desværre ikke kunne få sig selv til at jage, jeg fik ikke helt fat i, om den havde ondt af byttedyrene, da en ca. 50-årig kvinde et par borde væk diverterede, hendes mobiltelefon gjorde, et par sms-beskeder trillede ind, ikke just trillede, thi lyden var indstillet på en skinger latter, der fik alle i lokalet med ryggen til lyden til at vende sig, og nu var løverne, her var det to hanner, i gang med at diskutere deres fælles ansvar, den ene løve brugte simpelthen ordet, ansvar altså, for at jage en flok hyæner væk fra middagsjorden, skønt de egentlig ikke gad, men jeg forstod det sådan, at en moralsk kodeks spillede en rolle, der var tale om løver, der var deres ansvar bevidst, og faktisk nåede jeg vidt, jeg kom til at tænke på at man kunne overveje om dyrene har virkelige følelser ligesom os, ikke at de kan tænke som os, selvfølgelig, nej, men om mediehalløjet påvirker os på den måde, at vi tror det, og færgen er i havn om få minutter og jeg trener følsomt ned på vogndækket og op og ind i bus nr. 800 sammen med de andre og allerede i Rudkøbing stiger en kvinde på, som er under 25 og som alligevel hiver en landsdækkende betalingsavis frem, og ligeså sætter en anden lidt mere aldersfremskreden kvinde sig på sædet foran mig, hun er en kende koparret på den højre kind, som hun vender til, idet hun kigger ud af vinduet, og jeg opstemmes erotisk af den koparrede kind, jeg nævner ikke, hvordan jeg kan vide det, noget skal overlades fantasien, og hun har en tydelig klat ørevoks i øret.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Tak for en interessant blog