torsdag den 2. april 2009

Chet

Chet Bakers stemme er sorgløs som ind i helvede. Stroferne driver på ensomme vægges lonely road og på nymalede døre, stroferne sætter sig på hylder, ordene gemmer sig inden i skabe. Chets stemme gør os gale af længsel. Hans trompet er en stemme, let og ukompliceret som en lysende udsigt. Kærlighed og død, eet og samme spor, som at falde ud af sin ramme og ned i et hul, der altid er der.

Ingen kommentarer: