tirsdag den 7. august 2018

Det er tirsdag aften, der danses chotis nede på pladsen


Det er en ganske almindelig sommeraften i Madrid. Der sker noget dernede. Man går nysgerrigt ud på sin altan, vinker til Eva og Bruno i nummer 5 og kigger ned på den ydmyge Plaza de Cascorro. Jo jo, der er igen nogle madrilenere, som har støvet en træfigur af, der skal bæres rundt i kvarteret. Det er den bedste undskyldning for at holde fest en tirsdag aften.




For så skal der danses chotis. Det er de traditionelle madrilenske danse, som særligt ses under San Isidro, den store festuge i maj. En gruppe af ældre beboere fra kvarteret viser de lokale folkedragter frem. Særligt en af dansene imponerer mig. Her er manden rank og stiv som en saltstøtte og bevæger end ikke fødderne, mens kvinden bliver ved med at dreje ham rundt. Det ser helt umuligt ud. Har de hjul i kuglelejer under sålerne, eller bare olie?


Ingen kommentarer: