lørdag den 11. august 2018

Captain Fantastic og Stenbjerglykke på Sydfyn

Captain Fantastic fik premiere på Sundance-festivalen den 23. januar 2016. Det er en velspillet dramakomedie med Viggo Mortensen i hovedrollen som den intellektuelle, men også nærmest absurd praktisk begavede Ben Cash, der har valgt forbrugersamfundet fra og således opdrager og underviser sine seks børn i en skov langt fra civilisationen. De skal være selvhjulpne og kunne klare sig uden det moderne livs bekvemmeligheder. Ben og børnenes mor lærer dem anarkistisk og marxistisk kapitalismekritik, økologi, filosofi, kulturhistorie, ansvarlighed og især selvstændig tankevirksomhed. Han er en supermand, som kan alt og end ikke er sårbar over for kryptonit, og det skal børnene også være. "Power to the people – stick it to the Man", siger han med et kækt og kærligt smil til børnene, når der er brug for moralsk oprustning.





De er naturligvis ateister i familien og fejrer derfor ikke jul, men i stedet den anarkistiske lingvist og imperialismekritiker Noam Chomskys fødselsdag.

Man elsker og beundrer Ben Cash fra første scene, selvom man også straks ser projektets begrænsninger. For kan børnene tilpasse sig livet i en storby, hvis de senere skulle få lyst til at arbejde, uddanne sig eller finde venner og kærester?

Hvad stiller en teenager, som lever isoleret i en skov, op med sin nysgerrighed over for den store verden? Læser! Ok, men hvad så med uroen i kroppen, læberne der vil kysse?

Børnenes mor dør, Lesley, og hendes forældre vil begrave hende i indviet jord i New Mexico, men Ben vil opfylde hendes egne helt anderledes ønsker for begravelsen, så han skaffer en bus og drøner af sted med børnene. Nu møder de endelig det samfund, de for så mange år siden forlod – eller for de yngstes vedkommende: aldrig har set. Det åbner for konflikter mellem Ben og hans ældste søn, som jo er opdraget til at tænke selv og derfor har sine egne tanker om farens radikale praksis.

Og hvordan fungerer denne isolationisme som politisk strategi? Er det i virkeligheden en elitær strategi, som nok opdrager seks politiske ledere, men ikke skaber bevægelse fra neden? For vi kan vel ikke allesammen bo i den skov?

Jeg vil anbefale at se filmen i sammenhæng med dokumentarserien "Søren Ryge præsenterer: Far, mor og børn" fra DR1. Den handler om en dansk familie, som på gården Stenbjerglykke på Sydfyn praktiserer en på mange måder tilsvarende strategi for tilværelsen og derfor rejser tilsvarende spørgsmål.


Ingen kommentarer: