Christina designer
børnetøj under sit eget varemærke, KiSSe. I modsætning til næsten alle andre på
markedet får hun det produceret i Europa (nemlig i Spanien og Portugal), fordi
hun ikke vil producere på slavefabrikker i Kina, Indien eller Taiwan, men kun
under ordentlige arbejdsvilkår, som hun selv har mulighed for at kontrollere.
Det betyder så
også, at hendes produktionsomkostninger er langt højere, end de er for de
fleste af konkurrenterne. Dette bliver naturligvis kun forstærket af, at hun
også foretrækker at bruge gode, ugiftige materialer – og yderligere forstærket
af, at hun endnu sælger og producerer i et ret begrænset antal.
Derfor er hun
tvunget til at sælge tøjet til en relativt høj pris. Dette gør hende samtidig
meget sårbar over for kopister. Det er nemt at kopiere hendes tøj og få det
produceret i Kina til en tyvendedel af den pris, hun selv betaler i Toledo og Porto,
og sælge det for en tredjedel af, hvad Christina kan sælge det for.
Og det er
præcis, hvad der nu er sket. Nogle kinesiske banditter med nitter tilbyder nu
nøjagtige kopier af KiSSes tøj til spotpriser på internettet. Nøjagtige kopier
er ganske vist næppe, hvad de leverer, for de producerer formodentlig i ringere
materialer, men det er, hvad de reklamerer med. Det er især KiSSes seje vindjakker,
de er interesserede i.
KiSSes
vindjakker er syet af stoffer, som har vores søn Karls tegning af en dinosaurus
påtrykt. Derfor er de nemt genkendelige. Kineserne bruger helt skamløst KiSSes
egne kampagnebilleder til af sælge deres kopiprodukter med. Det vil sige, at de
reklamerer for deres varer med billeder, hvor man ikke alene ser Karls tegning
på jakken, men hvor Karl også selv står tøjmodel. De har ikke engang gidet at
slette KiSSes varemærke fra billederne. Man kan se, at der står KiSSe i nakken
af tøjet. Der står i øvrigt også KiSSe i panden af Karl.
Det ironiske er,
at netop, fordi Christina foretrækker at producere sit tøj under ordnede
forhold i Europa, bliver det kopieret på de usleste slavefabrikker i Kina. Det
er hendes høje produktionsomkostninger, der gør det.
Og det er der sådan
set ikke noget at gøre ved. Christina har talt med nogle af de andre (langt
større) børnetøjsproducenter, som bliver kopieret af de samme kinesere. De
siger, at de ikke længere orker at lægge sag an. Det kinesiske firma, som
tilbyder disse kopiprodukter, kan typisk ikke opspores. De eksisterer kun på
internettet i den korte periode, hvor de modtager ordrer, og så producerer de
varerne, hvis der er ordrer nok til at producere dem super billigt, ekspederer
ordrerne og forsvinder så ud i den blå luft. Et halvt år senere dukker de så op
under et andet dæknavn.
Man kan ikke
fange dem.
Det eneste, vi
kan gøre, er at opfordre til at lade være med at købe kopiprodukterne, men købe
KiSSes egne i stedet.
Og så kan man jo
med en bittersød smag i munden glæde sig over, at banditterne mener, at KiSSes
produkter er værd at kopiere. De andre varemærker, de kopierer, er fra
markedets absolutte top, giganterne, mens KiSSe trods alt endnu er et ganske
lille, nyt enkeltkvindefirma, hvor Christina altså laver det hele selv: design,
produktionsstyring, marketing, salg og bogføring.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar