lørdag den 2. august 2014

Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne om Celeste

Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne har været så venlige at skrive en lille anbefaling af Celeste:

"Det er en velskrevet politisk bog, der både tegner et tidsbillede af 1930’erne og trækker trådene op til den verden vi lever i anno 2013.

Bogen starter i 1932 i Silkeborg. Hovedpersonen Celeste er en ung kvinde, der arbejder som servitrice i et cafeteria, der bestyres af en jødisk grosserer ved navn Karpáz. Gennem Celeste får vi et portræt af livet i en dansk provinsby dengang.

Inden længe bliver det landets politik, at standse jøder i at drive forretning. For at Karpáz kan opretholde forretningen, må Celeste nemlig ikke bare arbejde med servering, hun bliver også nød til at give sin krop til den sleske menighedsformand og avisredaktøren for lokalbladet - en venskabstjeneste.
Celeste accepterer det i første omgang, selvom hendes hjerte banker for den jødiske pige Sarah fra seddelfabrikken, som ofte kommer og spiser frokost i cafeteriet.

Det er den forbudte kærlighed, som er et af de vigtigste omdrejningspunkter i historien, for Sarah er dybt antiautoritær og tager til Spanien for først at deltage i slaget om den asturiske kommune og senere i selve den spanske borgerkrig. Celestes kærlighed til Sarah fører hende til Spanien, hvor hun skal ud for mangt og meget, som ikke bør afsløres her.

Jens Peter Kaj Jensen: Celeste. Solidaritet.

Anmeldt af Gitte Bækdal"

http://www.riskbib.dk/Default.aspx?ID=4157&M=News&NewsID=12859

Ingen kommentarer: