onsdag den 27. maj 2009

Min kære, kloge Matilde

Skrevet af Lars Bo Nørgaard


Jeg har været tilbageholdende med at lægge tekster ud på bloggen. Årsagen er den, at ”l’homme-qui-crie” hurtigt begyndte at udvikle sig til en større tekstur, som jeg syntes det var vanskeligt, at plukke enkelttekster ud af. Men min kære, kloge Matilde har læst mine ting igennem, og overbevist mig om at noget af det godt kunne lægges ud, selvom der er tale om skitser. Det har jeg valgt, at stole på. To tekster er lagt ud i dag, og – hvem ved? – måske når jeg endda lidt mere, inden måneden er omme.

(Appendix til ”Rotten”: Som læseren kan se, har vi fået adgang til internettet på en anden café, som er god og dejlig, og som sjovt nok hedder ’Au Chat Noir’ (’Hos den sorte kat’) – tag dig i agt bette Rotte, tag dig i agt!)

1 kommentar:

Jens Peter Kaj Jensen sagde ...

Matilde har ret.