torsdag den 8. juni 2017

Tænker ud af boksen

I 2010 udgav jeg novellen 'Linda', hvor en bestemt telefonboks på Østerbrogade i København indgår som en uundværlig rekvisit. Det var i sidste øjeblik. Kort tid efter var boksen pillet ned som den naturlige konsekvens af udviklingen inden for telefoni.

Det er ikke noget, jeg har skænket mange tanker siden, men for et par uger siden var jeg i Portugal med familien, og på vej gennem en ydmyg landsby langt fra alfarvej vågnede Vera pludselig op på bagsædet og udbrød fascineret: Hvad er det for et lille hus? Hun kunne ikke huske, at hun nogensinde havde set en telefonboks før, og det lille glashus på fortovet slog hende med forundring og begejstring. Da jeg havde forklaret hende formålet med den sære genstand, var hun endnu mere fortryllet: En telefon, som havde sit helt eget hus! Det måtte virkelig være længe siden, man havde brugt sådan nogle. Det var et levn fra en fjern tid, som en maurisk ruin i Andalusien, som en mexikansk pyramide. Vera er otte år. Jeg tænker, at Veras lillesøster, Serena, ikke vil kunne forstå novellen 'Linda', hvis hun som voksen skulle få den idé at læse den.


Savner jeg telefonboksene? Næ, vel egentlig ikke. Jeg har ofte haft det sjov i en telefonboks, men har trods alt haft det sjovere andre steder. Jeg har hørt, at man nu er begyndt at pille postkasserne ned i København. Er det sandt?

Ingen kommentarer: