fredag den 5. juni 2015

30 timer om ugen?

Jeg har ikke stemt på Uffe Elbæks parti, men når Facebook flyder med latterliggørelse af nogle af deres mere fornuftige ideer, så får jeg alligevel lyst til at forsvare dem lidt.
Der er Krakas påstand om, at det vil koste 270 mia kroner at gennemføre en nedsættelse af arbejdstiden til 30 timer om ugen. Jeg har ikke regnestykket og er ikke økonom, men andre økonomer mener, at Krakas regnestykke er lavet uden at tage tilstrækkeligt højde for det forhold, at en så betragtelig nedsættelse af arbejdstiden uvilkårligt vil bringe tusinder af mennesker, som i dag er på overførselsindkomster, i arbejde.
Og lad os se lidt historisk på det: Er der nogen, som har regnet på, hvad det hen over årene har 'kostet' samfundet at sætte arbejdstiden ned fra 48 til 37 timer? Bragte denne 11-timers nedsættelse os tæt på statsbankerottens rand? Ikke rigtig tæt på, vel? Det vil de næste 7 timers nedsættelse heller ikke gøre.

Eftersom de fleste arbejdsulykker sker i den sidste, trætte arbejdstime, kunne man godt forestille sig, at en kortere arbejdsdag også ville kræve færre døds- og invaliderende ulykker på arbejdet, hvilket udover at være en stor værdi i sig selv også er noget, der potentielt vil kunne spare samfundet mange penge. Det vil også den formodentlig mindre eller langsommere nedslidning, som også giver mindre pres for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Så også samfundsøkonomisk må man formode, at sådan en ændring vil føre betragtelige sidegevinster med sig.
Der er naturligvis altid problemer med at nedsætte arbejdstiden, særligt på mindre arbejdspladser med få, fx 3 ansatte, altså hvor de 21 således frigjorte timer ikke vil udløse nogen ny fuld stilling, men dette har man tidligere kunnet håndtere, fx med en forsinket indfasning.
Under alle omstændigheder lever vi i en verden, hvor den teknologiske udvikling mindsker den samfundsmæssigt nødvendige mængde arbejde fra år til år. Kun en voldsomt øget og naturødelæggende vækst ville kunne hindre denne udvikling, og den er jeg ikke med på. Jeg tror ikke, at det klogeste svar på det vilkår er at lade færre og færre mennesker udføre det nødvendige arbejde. Hvis vi skal holde fast i at have et samfund, hvor langt de fleste er med i arbejdsdelingen, skal arbejdstiden sættes ned.
Så skal man høre på LA'erne, der galer op om munkekommunisme. Folk må da gerne arbejde mindre end 37 timer, hvis de kan blive enige med deres arbejdsgivere om det, men generelle aftaler er tvang og diktatur, mener de.
Jamen, hør nu her: De nuværende 37 timer er jo hverken er nogen naturlov, noget gudgivent eller for den sags skyld noget 'frivilligt', men netop en generel aftale, en kollektiv overenskomst, som kan ændres gennem nyforhandling. En 30-timers uge kan gennemføres på samme måde. Så er det trods alt heller ikke mere mystisk.

Ingen kommentarer: