lørdag, september 14, 2013

Solidaritets forlag

Solidaritets forlag er et forholdsvis nyt sideskud på udgivelsesvirksomheden Solidaritet, som i årevis har produceret magasinet af samme navn. Det er et venstresocialistisk blad med aktuelt baggrundsstof og teoretiske samfundsanalyser.

Forlaget har i et års tid udgivet bøger inden for det samme felt, men nu har de udvidet perspektivet og kaster sig også over skønlitteratur!

Hele Solidaritets udgivelsesvirksomhed er baseret på aktivisme, altså gratis arbejdskraft. Hverken forlægger, redaktører, grafikere, korrekturlæsere eller trykker får løn for deres arbejde. De gør det, fordi de synes, det er vigtigt. Vigtigt at udgive en stor bog om Rosa Luxemburg eller om krisens former i den moderne kapitalisme - eller vigtigt at udgive god skønlitteratur.

Der er heller ingen aktionærer, som skal have penge ud af forretningen. Fordi de driver deres virksomhed på den måde, kan de udgive gode bøger til en ualmindeligt lav pris.

Aktvismen er ikke et perspektiv for hele den danske publicistbranche, men det er sgu da meget godt gået af folkene i Solidatitetshuset, som får det til at lykkes i deres hjørne af den!

Ingen kommentarer: