Det er et fundamentalt menneskeligt behov at fortælle historier og at høre fortællinger, et eksistentiale. Der findes ikke menneskelige samfund, hvor man ikke tager vare på dette behov med samme alvor og respekt, som når det gælder de lige så fundamentale behov for at synge, elske eller høre til et fællesskab. Man kan måske ligefrem sige, at behovet for at høre og fortælle historier er intimt forbundet med behovet for at blive menneske, udvikle og udfolde sit menneskelige væsen i et fællesskab, fordi disse historier repræsenterer eksempler på menneskelighed, som vi kan måle os med og spejle os i, få blik for andre eksistensmuligheder, gode, dårlige og alt det grå ind imellem, for at fremkalde kvalmen, det enorme, det skvulpende, vægtløse, ubundne, få vores verden til at mærkes svimlende stor, langt større, end vores forældres og venners eksempler alene kan; lade os famle os frem i det fremmede.
En verden uden fortællinger er en umenneskelig verden, et fængsel.
Litteraturen kan indløse vores behov for at synge. Det gør den i lyrikken. Den forløser en følelse, som allerede er i os; vi elsker sangen, når vi genkender den, selvom vi aldrig har hørt den før, når vi overraskes af os selv. Sådan er det også med lyrikken. Så føler vi os set, hørt, forstået, elsket og tilgivet.
Konceptlitteraturen kan sætte en tanke i gang; det er en filosofisk genre, på linje med sciencefiction-litteraturen. De er ens i den forstand, at de bygger på en ide og har som mål at illustrere den, få den til at fremstå chokerende klart. Ofte er det en ide af institutionskritisk karakter, man afslører noget, der ellers tages for givet; nu ser vi det som uhensigtsmæssigt, for eksempel et tilsløret magtforhold.
Indimellem lykkes det at skrive alle disse tre former for litteratur (fortællingen, lyrikken og konceptet) i samme værk, ja i samme sætning, men blot en af delene lykkes, har man bidraget til at menneskeliggøre verden. Alle tre former er gamle, og alle tre knytter an til væsentlige menneskelige behov. I den forstand er de alle umistelige. Ingen af dem vil nogensinde gå ud af brug. Måder at skrive dem på kan forældes, men behovet kan ikke.
Lystens værk publicerer tekster skrevet af Jens Peter Kaj, som forbeholder sig ophavsretten.
fredag den 7. juni 2013
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Om litteratur
Om sprog
Sportsportrætter
Familieportrætter
Debat og politik
Stevie Wonder synger, til Søren Brostrøm er solbrændt på næsetippen
Flanør i Madrid
Glimt af et liv
Samtaler med børn
Gadekunst i La Victoria
- Start
- Gadekunst i La Victoria – 1
- Gadekunst i La Victoria – 2
- Gadekunst i La Victoria – 3
- Gadekunst i La Victoria – 4
- Gadekunst i La Victoria – 5
- Gadekunst i La Victoria – 6
- Gadekunst i La Victoria – 7
- Gadekunst i La Victoria – 8
- Gadekunst i La Victoria – 9
- Gadekunst i La Victoria – 10
- Gadekunst i La Victoria – 11
- Gadekunst i La Victoria – 12
- Gadekunst i La Victoria – 13
- Gadekunst i La Victoria – 14
- Gadekunst i La Victoria – 15
- Gadekunst i La Victoria – 16
- Gadekunst i La Victoria – 17
- Gadekunst i La Victoria – 18
- Gadekunst i La Victoria – 19
- Gadekunst i La Victoria – 20
- Gadekunst i La Victoria – 21
- Gadekunst i La Victoria – 22
- Gadekunst i La Victoria – 23
- Gadekunst i La Victoria – 24
- Gadekunst i La Victoria – 25
- Gadekunst i La Victoria – 26
- Gadekunst i La Victoria – 27
- Gadekunst i La Victoria – 28
- Gadekunst i la Victoria – 29
- Gadekunst i La Victoria – 30
- Gadekunst i La Victoria – 31
- Gadekunst i La Victoria – 32
- Gadekunst i La Victoria – 33
- Gadekunst i La Victoria – 34
- Gadekunst i La Victoria – 35
Ingen kommentarer:
Send en kommentar