mandag, marts 16, 2009

Snothvalp

Ja, sådan er det: Skildpadden har fået det forspring, fordi Achilleus er favorit. Først må Achilleus bevæge sig hen til det sted, hvor skildpadden begyndte. Det tager et vist tidsrum. Det tager to minutter. Altså to minutter. I løbet af de to minutter har skildpadden bevæget sig til et nyt punkt længere fremme på ruten, som Achilleus derefter skal løbe hen til, men mens han gør det, bevæger skildpadden sig igen et stykke. Og så videre. Afstanden mellem dem mindskes hele tiden, ja, men den vil aldrig nå nul. Det er en hyperbel, der går mod uendelig. Gå væk! Man må ikke glo på folk. Du mener ikke, Achilleus nogensinde indhenter skildpadden, Zenon. Man skal sætte sine penge på skildpadden, mener du. Nej, det skal man heller ikke. Du mener heller ikke, at skildpadden vinder. Der er ingen vinder. Det er for fanden det, du siger med dit andet paradoks. At for at gå en meter skal man først gå en halv meter, og for at gå en halv meter skal man gå en kvart. En ottendedel. Sådan fortsætter det. En hyperbel. Man skal tage uendeligt mange skridt for at gå en meter. Uendeligt små, ganske vist, men man kommer aldrig i gang, fordi man ikke kan tage uendeligt mange. Man kan slet ikke bevæge sig. For helvede! Nej nej! Den går ikke. Så, nu går jeg. Jeg går. Der, det var en meter. Ha! Men det er kun i vores bevidsthed, at vi kan bevæge os. I den fysiske verden er bevægelsen ikke mulig. Men jeg går jo. Idiot, Zenon! Der, det var en meter til. Du kigger på mig. Han kigger på mig. Zenon er en lille snottet unge med et lommetørklæde og savl på skjorten. Ha! Han glor på mig for at se, om jeg kommer nogen vegne. Om jeg flytter mig. Zenon kommer herover og kigger på mig. Bøøh! Skrid, for helvede, det kan ikke lade sig gøre. Det har du selv sagt! Det er kun inde i mit hoved. Nej, i min bevidsthed, at du bliver bange, når jeg råber ad dig, for lydbølgerne kan heller ikke bevæge sig. De kan aldrig nå derover. For de skal først gå den halve og den kvarte vej. Og ottendedelen. Og lysbølgerne. Du kan ikke se mig. Men jeg kan se dig? Selvfølgelig kan du ikke se mig, hvis han kun findes i min hukommelse. Men findes hukommelsen i rummet, i stoffet? Den må være i min hjerne. Hvis jeg smadrer min hjerne, findes min hukommelse ikke længere. Men man kan ikke smadre noget uden bevægelse. For satan, da! Hvad er det, Bergson siger? Bergson har løst paradokset. Jo, det med, at man ikke kan dele tiden op på den måde. At man ikke kan dele bevægelsen op i halve og kvarte. Halve og kvarte. Det er i rummet, der er halve og kvarte, og i rummet findes bevægelsen ikke. I min hjerne findes den ikke, men i min hukommelse, i min bevidsthed. I rummet findes kun genstande og genstandenes placering i forhold til hinanden, i nuet. Det er vigtigt. Kun i hukommelsen dannes bevægelsen. Men min hukommelse har ingen ben. For helvede! Nej! Så. Så. Vi laver bevægelsen selv. Når vi sammenholder tingenes placering i nuet med deres placering i et tidligere nu. Når vi tænker på alle disse nuer med hver deres indeks over tingenes placering, så glider det sammen i vores bevidsthed, som toner til en melodi, som billeder til en film. Det er det, vi forstår ved bevægelse. Billederne bevæger sig ikke; vores bevidsthed sammenholder bare de billeder, vi lige har set, med det billede, vi ser nu. I dette nu. Zenon bevæger sig ikke. Nej, du gør ikke. Han. Du. Det. Min bevidsthed oplever bare en varen ved, et tidsløb. At du før har været der og der og der, og nu er du her, nu er du det ikke længere, men her, der. Bevægelsen finder ikke sted i rummet. Den snottede eleat med lommetørklædet. Snottet løber ikke i rummet, kun i din bevidsthed. Som kun findes i min bevidsthed. Det var Zenons fejl, siger Bergson. Din. At du ville gøre bevægelsen og dermed tiden til noget rumligt. Tidsrum. Hakke den op, hvor den i virkeligheden er en udelelig, urumlig tankestrøm. Det kan man ikke. Idiot! Ha! Nu tager jeg et skridt. Baaah!! Men er det i virkeligheden ikke det samme, de siger? Nej!! For Bergson har løst paradokset! Det passer jo ikke, at Achilleus ikke kan overhale en skildpadde. En skide skildpadde. Hvad med alle bookingselskaberne? De ville ikke kunne overleve, hvis du havde ret. Hvad med Tipstjenesten? Bookmakerne beviser det. Ha! Idioter, for helvede! I findes ikke! Gu gør I så. Men Bergson og Zenon er jo enige. I er enige: Bevægelse findes kun i vores bevidsthed. I er da enige! Så er der ikke noget at gøre. Jeg kan ikke gå. Men nu tager jeg et skridt. Der var en meter. Ja, og jeg tog en halv og en kvart og en ottendedel imens, men det er jo en del af samme meter. Den meter bliver sgu da ikke længere af, at den skal rumme en halv og en kvart. Det er for helvede da ikke noget problem! Idioter! Nuet har ingen udstrækning. Hvad for noget? Nuet er et punkt, og et punkt har ingen udstrækning. Eller er det ikke Bergson? Hvis nuet ingen udstrækning har, findes det heller ikke. Kan man finde noget, der ingen udstrækning har? Men nuet er det eneste, der findes. Fremtiden findes ikke endnu, og fortiden findes ikke længere. Der er kun nuet, og nuet har ingen udstrækning. Tiden findes ikke i rummet. I rummet er kun genstande og deres placering. I nuet. Tiden findes kun i vores hukommelse. Der findes kun vores hukommelse. Du samler det hele der. Drengen med snotkluden findes kun i min bevidsthed. Han er en del af min bevidsthed og kan ikke blive bange for en anden del. Bøøøh! Nu ser han bange ud, men det kan han ikke. Det kan du ikke, Zenon! Bevidstheden kan slet ikke deles op. Bevidstheden findes i tiden, ikke i rummet. Den kan ikke deles op i parceller. I parceller, tag den! En bevidsthedstilstand kan ikke blive bange for en anden. Kan den ikke? Han ser bange ud. Nu tager jeg det skridt. Nu står jeg præcis, hvor jeg stod lige før. For satan, Zenon, du har ret, man kommer ingen vegne! Det var det, du ville se, hvad! Det er det, du glor på, snothvalp. Men lige før findes kun i min bevidsthed. Det siger Bergson. Ha!

Ingen kommentarer: