lørdag den 21. marts 2009

Fourier

Udgangspunktet for Charles Fourier (1772-1837) er en kritik af den undertrykkelse af drifter, følelser og alt sanseligt, som han oplevede i sin samtid. Kritikken er fremadrettet. Han opstiller en meget detaljeret plan for et alternativt samfund, Stammefællesskabet. Målet med samfundsforandringen er at lede de sanselige og følelsesmæssige behov ind i, hvad han kalder ‘en harmonisk bane’. Hvis Nero som dreng havde fået naturligt afløb for sin tilbøjelighed til at svælge i blod – fx ved at arbejde i et slagteri – i stedet for at blive tugtet for denne lidenskab, var han næppe blevet en sygeligt blodtørstig despot som voksen, siger Fourier.

Sanserne og drifterne skal gives fri, så længe alle involverede har glæde af det, og ingen lider overlast. Fourier ville selv i dag fremstå som en radikal fortaler for seksuel frigørelse. Men det er alle typer af drifter og tilbøjeligheder, der skal kultiveres, så deres gode natur kan folde sig frit ud. Fourier opregner med nuanceret indsigt og ubornerthed disse forskelligheder mellem mennesker. Fourier foragtede rutinen, det simple og det tvungne, som især skulle forhindres i at sætte sig igennem i det nødvendige arbejde.

I første omgang går han i stik modsat retning af, hvad man skulle forvente. Han opsplitter arbejdet endnu mere, end industrien havde fundet på at gøre på hans tid. Arbejdet organiseres i Serier og Grupper:

X-serien af kornavlere
– gruppen af hvedeavlere
– gruppen af havreavlere
– gruppen af majsavlere
Y-serien af slagtere
– gruppen af hesteslagtere
– gruppen af svineslagtere
– gruppen af frøslagtere

Også de videnskabelige sysler forestiller Fourier sig organiseret som et led i denne arbejdsdeling. Hvert af disse arbejdshold er dannet sådan, at det lige netop svarer til én bestemt hovedtilbøjelighed hos en række mennesker. Et stammefællesskab skal derfor have netop så mange medlemmer, at der kan dannes serier, der modsvarer enhver mulig sådan hovedtilbøjelighed.

Nu er pointen, at ethvert menneske har en lang række forskellige tilbøjeligheder. Derfor skal hvert individ ikke kun arbejde i én gruppe, men tværtimod vælge sig ind på op til 50 forskellige grupper (gerne fordelt på 50 forskellige serier) i løbet af en uge. Man arbejder en time eller højst to timer i en gruppe. Så fortsætter man til den næste. På den måde når arbejdet aldrig at blive ensformigt, man får brugt alle sine mentale og kropslige evner, og man får udfoldet alle sine væsentligste tilbøjeligheder.

“En mand kan fx befinde sig: klokken 5 om morgenen, i en gruppe af hyrder, klokken 7, i en gruppe af markarbejdere, klokken 9, i en gruppe af gartnere. Tidsrummet på to timer er det længste ophold, der er antageligt, hvis lidenskaberne skal indgå i et harmonisk samspil, da begejstringen ikke kan vedligeholdes længere end to timer.”

Ingen kommentarer: