– Hvor kommer du fra? spurgte han.
Jeg fortalte det.
Han forklarede, hvorfor kohuder var bedre til tasker end svine- og gedeskind.
Jeg var stadig i tvivl om, hvorvidt den skuldertaske, jeg havde kigget på, nu også var det, jeg havde brug for. Den kostede det dobbelte af, hvad jeg havde tænkt mig at bruge.
– Du taler virkelige godt spansk, sagde han og kiggede på mig med store opspilede øjne.
– Arh, det ved jeg ikke, sagde jeg.
– Jojo, insisterede han og fortalte historien om, at de fleste udlændinge, som kom ind i butikken, kun ville tale engelsk.
– Nå, ja, men jeg har nu også boet i landet i snart 12 år, sagde jeg og famlede forlegen efter betalingskortet i rygtasken.
Han nikkede og gentog sin ros, blot med andre ord, og rakte diskret automaten frem mod mig.
Nu sikrede han sig, at betalingen var gået igennem, og så kiggede han uskyldigt på mig og sagde:
– Flyttede du så til Spanien, da du var blevet pensioneret?
Da jeg trak døren i efter mig, forekom det mig, at jeg hørte et lille undertrykt grin derinde fra. Jeg vidste ikke helt, hvordan jeg skulle tolke det. Men nu har jeg barberet det meste af det hvide skæg af. Jeg har ladet lokumsbrættet stå. For sidst, jeg boede i Danmark, var netop dette skæg det foretrukne blandt midaldrende mænd, som gerne ville se yngre ud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar