Jeg kan ikke skrive, når jeg lige har spist et varmt måltid. Måske fordi jeg altid spiser for meget og bruger al min energi på at fordøje.
Jeg kan på den anden side heller ikke skrive, hvis jeg er genuint sulten.
Til gengæld kan jeg sagtens skrive, når jeg lige har løst praktiske problemer, som ikke har krævet min fulde opmærksomhed imens.
Jeg kan ikke så godt skrive, hvis nogen taler i baggrunden – og det er heller ikke optimalt, når jeg lige har talt med nogen, med mindre samtalen har været en leg.
Jeg skriver meget gerne til musik, helst klassisk eller jazz med ikke alt for store besætninger. Men der må absolut ikke være sang på den musik, jeg hører, mens jeg skriver. Det roder med mit sprog og får mig ofte til at rime. Jeg har en påtrængende tilbøjelighed til at rime. Eller det får mig til at tænke over teksten og digte videre på den i stedet for på min egen tekst.
Jeg skriver bedst, når jeg lige er vågnet. Måske fordi jeg ofte skriver videre på drømme. Nej, det er ikke bare det. Det er også det rensede sind, som jeg vågner med. At job og praktiske hverdagsbekymringer er fortrængt. Ofte sker det, når jeg vågner mellem 3 og 4 om natten, men det kan også være om morgenen, hvis jeg ikke skal på arbejde og er den første, der er stået op. Men øjeblikket er forpasset, hvis jeg lige sætter mig til at scrolle gennem Facebook eller læse sportsnyheder eller e-mails først.
Nye idéer til et langt manuskript dukker altid op under en gåtur eller et brusebad. Det er helt fint på gåturen, hvor jeg gerne har en notesbog med, men egentlig også ok under bruseren, hvor jeg ikke har langt til mit skrivebord.
Med at skrive mener jeg her skrive skønlitteratur, men ikke kun at skrive ny tekst, også gennemskrivninger. De kræver præcis den samme tilstand. Lad os af mangel på bedre kalde det for inspiration.
Hvad med dig?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar