En kvinde sidder hver morgen, formiddag, eftermiddag, aften og sen aften i nabolejligheden og messer den samme bøn til Jesus hundrede gange og så en til jomfru Maria andre hundrede gange. Det varer cirka en halv time hver gang. Hun gør det for åbent vindue, hvilket jeg godt kan forstå i den hede, men den gennemtrængende og vedholdende stemme i det hysteriske tempo er faktisk enerverende på en måde, hvor lufthammeren fra vejarbejdet uden for bygningen slet ikke kan være med.
Derfor har jeg sendt en tredje spiller på banen, nemlig John Coltrane. Han har altid kunnet lukke et rum omkring mig, som er til at være i. Og ja, han kan næsten overdøve den messende kvinde. Men så går det op for mig, at det er 'A Love Supreme', jeg har sat på. Det var vel det album, der gav Coltrane ry for være en religiøs komponist og musiker. Pludselig trænger kvindens stemme igen igennem. Det er umuligt at vinde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar