tirsdag den 15. januar 2013

Leverpostej

Da jeg debuterede som skønlitterær forfatter med romanen Sofa, skrev en anmelder, at han ingen forventninger kunne have til en forfatter med så leverpostejfarvet et navn. Faktisk ville han ikke have læst bogen, hvis han ikke havde været betalt for det.
 
Nu endte han ganske vist med at synes rigtig godt om bogen, da han først havde kæmpet sig forbi titelbladet, men alligevel fik det mig til at tænke..., at det måske ikke er særlig hensigtsmæssigt at hedde Jens, Danmarks mest almindelige navn, hvis man vil være forfatter.
 
Her til morgen vågnede jeg så til den glædelige nyhed, at problemet havde løst sig selv. Jens er ikke længere nummer 1 på listen over almindelige navne i landet. Det er blevet overhalet af ... Peter.

2 kommentarer:

peder frederik jensen sagde ...

hvem skrev det?

Jens Peter Kaj sagde ...

Jeg har allerede glemt navnet, så han har sikkert heddet Ziggy schafferlytszky-Schwarzmüller von Launburgh. Ikke Jensen, i hvert fald.