Stakkels Ove

Fra 2014 til 2017 havde jeg et fjollet lille teksteksperimentarium, et alter ego på Facebook, som hed Stakkels Ove. Ove var næsten 18 år, var aktiv i Sugemalleklubben, var blevet færdig på husholdningsskole og gjorde nu rent i dameomklædningen i Åbyhøj svømmehal. Og her var han mål for betydeligt ældre damers attrå, særligt Faster Ydas.

Ove blandede sig engageret i debat-trådene på Facebook, og alle de indlæg er naturligvis forlængst diffunderet ud informationsjunglens overflod. Men nogle af hans egne opslag kan man stadig finde. Her er 10 stykker:

1)
Og hvorfor skulle jeg aldrig have en svingtur? Sådan en, hvor ens far tager fat om ens håndled, og man holder om hans, og det kildrer allerede i maven, mens man løber rundt og rundt, men endnu ikke har sluppet jorden med fødderne. Så kan man se på hans smil, at han er lidt nervøs for, om man nu også kan tåle det, men man kigger på hinanden og man smiler på lige præcis den måde, som giver ham lov til at sætte fuld fart på, og man bliver svimmel, blodet løber fra hovedet og ned i fødderne, man kan mærke den der summen i tæerne, det er dejligt, og man ønsker, at det aldrig holder op, og så går man på bordel sammen og slår hinanden på skuldrene og går hjem og vækker mor og fortæller hende, hvor dejligt det var med den svingtur, hvor meget det kildrede i tæerne, og at det vil vi snart gøre igen.

2)
Tak til alle dem, der gerne vil være venner med mig. Skal vi så ikke sige, at vi ses det sædvanlige sted i aften? Eller måske er der lige en, der kommer forbi Åbyhøj og henter mig foran politistationen ved nitiden, bare hvis jeg nu ikke skulle kunne finde det sædvanlige sted. Det er mig den sexede med bøllehatten.

3)
Nå, men mens jeg stod der og ventede foran Åbyhøj politistation nu til aften, kom jeg til at tænke på noget, som min far altid sagde: Det var det med, at jeg ikke skulle gå efter dem, som alle de andre drenge ville ha. Det er noget med at finde sin egen niche. "En tosset kone på 45 har osse en kusse siddende mellem benene", sagde Papa gerne. Men nu har jeg spurgt dem alle sammen. Tuller-Fie sagde godt nok, at jeg bare kunne ringe. Eller sådan forstod jeg det i hvert fald, men nu har vi lyttet det igennem, og hun sagde godt nok ikke "kan bare ringe", men "er bare ringe", så det kunne jeg altså ikke holde hende op på, sagde hun, da jeg spillede båndet for hende.

4)
Efter det med Tuller-Fie er der kun Yda tilbage, og hun har da også sagt, at jeg godt kan begynde at glæde mig, til jeg fylder 18. Og det gør jeg også. Så udløber hendes tilhold nemlig, og så er der ingen, der kan sige noget, for vi er jo ikke beslægtet i lige linje, som hun plejer at sige. Men lidt bange er man jo også. I hvert fald får hun mig ikke med hen til skruestikken igen.

5)
I dag var der en dame, der smilede til mig i bussen hjem. Hun var en værre en, det var tydeligt nok. Jeg havde været inde og få lavet hår. Så skal man helt ind til Midtbyen. Der er ingen parykmager her i Åbyhøj. Papa siger, at mandlig skaldethed er tegn på høj potens, og at det er da noget damerne godt kan lide. De bliver helt pjattede, når de ser sådan en ung tyr som mig med glat nakke, siger han. Især de lidt ældre. Det er dem jeg er bedst til. Måske var det derfor, hun smilede. Jeg havde fumlet lidt med bøllehatten, så håret sad ikke rigtigt, kunne jeg se, da jeg kom hjem. Hun havde nok luret, at der er godt gang i banditten. Damen var lige ved at stå af sammen med mig ved politistationen, men så blev hun alligevel siddende. Det var alle de poser, hun var flov over at slæbe rundt på. Hvis hun ikke havde haft de sager med, var det blevet helt vildt. Jeg tror jeg tager med bussen igen samme tid næste mandag.

6)
Så er det af sted til Falster! Det er der sugemalleentusiasterne holder sommerlejr i år. Sidste år var det Karen Kro der stod i køkkenet. Jeg tror hun havde et godt øje til mig. Der var altid lige en ekstra klat kartoffelmos på tallerkenen når det var min tur. Sådan noget er ikke tilfældigt. Men det var jo i Hansens Pensionat på Langeland, og jeg er ikke sikker på, at Karen tager rejsen med over til barakkerne på Falster. Åh, mit urolige hjerte!

7)
Efter skuffelsen på Falster (hvordan kunne du få dig til det, Karen Kro?) flakkede jeg lidt om på Sydsjælland og vidste ikke rigtig hvordan jeg skulle komme videre. Papa lovede at se efter sugemallerne hjemme i Åbyhøj. De kræver ikke så meget. Det synes jeg heller ikke jeg selv gør. Men man har jo sit lidenskabelige væsen at slås med. Og så en dag hvor jeg sad i Næstved Naturistcenter og læste i avisen om en digterdreng ude fra Gellerup som var blevet misbrugt af sin sagsbehandler, kom jeg pludselig i tanke om at jeg da også snart trængte til at få min sag behandlet. Og så var det ellers hjem til Aarhus. Nu er jeg jo blevet fyret i svømmehallen så jeg gik ned for at høre om der ikke kunne blive noget kontanthjælp til sådan en som mig. Og det kunne da godt være og hun ville også gerne med i biografen. En af dagene sagde hun, helt sikkert, og hun kunne også godt lide Lars von Trier og jeg havde sagt at jeg nok skulle betale, og Papa havde lovet at hjælpe med en femhundredmand så der også var til en kop kaffe bagefter og hvad der ellers var brug for. Hun har bløde hvide hænder. Og jeg har da også fået vasket bøllehatten. Men så er hun kommet til at give mig det forkerte telefonnummer. Det er bare så uheldigt! Typisk at det sker for mig. Og nede på borgerservice siger de at der ikke arbejder nogen af det navn. Jeg tror det er faster Yda der har snakket med dem. Hun er så jaloux og nu hvor jeg snart fylder 18 vil hun bare ikke risikere noget. Jeg synes der er så lang tid til alting. Måske skal jeg alligevel prøve at ringe til Tuller-Fie igen?

8)
Jeg vil gerne sige tak for alle fire fødselsdagshilsner. De varmede. I hver faller de tre af dem. Nu har jeg osse siddet og ventet på om der ikke lige skulle komme nogle flere, som jeg osse skulle takke for, men jeg vil hellere sige tak nu, for det er ligesom ved at klinge lidt af.
Det har været en travl uge. Ikke kun fordi jeg skulle hjælpe med at arrangere min fest og løbe ud med invitationen til Tante Yda og hendes nye lumre filejs, som Papa syntes jeg skulle invitere med alligevel. Oprydningen tog ikke mange minutter.
Men så har jeg jo osse skullet blive færdig med min jobansøgning. Det kan godt tage tid sådan noget. Den ledige stilling som prinsgemal er jo ikke en man bare søger om i en lukket kuvert. Man skal gøre sine hoser grønne, som Papa gerne siger. Og det er rigtigt. De er virkelig grønne nu.

9)
Så kom svaret fra Margrethe. Det gik godt nok hurtigt, synes jeg. Faktisk var brevet ikke fra Margrethe, men fra en der hedder Michael Ehrenreich. Ham kender jeg ikke, og jeg blev lidt skuffet, fordi jeg jo selv havde været oppe på Amalienborg med ansøgningen. Og det er en lang tur fra Åbyhøj, når ens ben er lidt korte i det.
Men ham Michael mente ikke, at de havde brug for en ny prinsgemal, selvom den gamle er holdt op. Og det var ikke, fordi han ikke kunne se det fine ved mine anbefalinger fra svømmehallen og sugemalleklubben. Han var ret imponeret. Det var tydeligt nok. Men sagen er, at Margrethe har lovet at arbejde over om onsdagen, og så skulle de nok kunne klare sig alligeveller, skriver Michael.
Papa havde ellers sagt, at der var mere i det job, end vi sådan lige kunne læse os til i BT, og at det da krævede en mand med min erfaring med modne kvinder at fylde Henriks ridestøvler.
Sådan sagde han. Men hvis det ikke er værre, end at Margrethe selv kan klare det onsdag aften, så er der nok også mere brug for mine evner andre steder.

10)
Jeg er lissom the cleaner i Pulp Fiction. Harvey Keitel. Det er altid mig de ringer til når der er noget de andre ikke kan klare i dameomklædningen i Aabyhøj svømmehal. Når Bette-Svendsen har ramt ved siden af spanden med sin seniorble. Det tager mig ti minutter så er der ikke skyggen tilbage af de gule ærter. Når Kawazaki-Finn har glemt at lufte køteren før han tar den med i fællesbassinet. Hvem står så parat med ketcheren? Hvem suger i slangen når Tølle skal have tømt sin punkterede lunge? Og hvem ringer de til når ingeniørskolen igen har holdt den berømte White Russian-rusintroduktion i hjørnesaunaen! The cleaner! Og jeg har altså ikke Samuel L. Jackson og John Travolta til at skylle kluden op for mig. Så er man alligevel lidt sej.

Lars Bo

En ven skrev for lidt siden til mig og fortalte, at Lars Bo er død. Så ved jeg ikke hvordan og hvornår og vil da heller ikke vide det. Det er noget, der sker i min computer. Hvis jeg slukker den, sker det ikke.

Men selvfølgelig slukker jeg ikke computeren. Jeg skal vide, om det er sandt. Jeg nåede at sende en besked til en fælles ven for at få det afkræftet, inden jeg så mindeord dukke op her på siden.

LB var et særlig litterært talent, ja, en mange af os nok gerne ville være, da vi gik på Forfatterskolen sammen fra 2005-2006. Der var en utvungen humor, charme, et forbløffende sprog, overraskende, men troværdige skrig og en stoflig nødvendighed på højeste niveau i det, han skrev. Og i den han var, der var ingen forskel. Og der var en verden til forskel. For teksterne ville aldrig dø, som LB døde i går. Der var noget, teksterne ikke vidste om LB.

LB udgav engang et fremragende værk under titlen 'Bålene brænder', som jeg modtog med posten i Madrid. Teksten hverken begynder eller slutter:

“hver eneste lille sten i Varanasi er hellig for det var der universet begyndte hver eneste lille sten er rester af begyndelsen de er det første stof vi indsamlede nogle af dem lagde vi i en vitrine så var de kunst og kom i avisen nu ved jeg ikke hvor de er febrilt samlede vi ind lagde stumper og stykker af vores tur igennem Indien i poser for at bekræfte at det fandtes at vi virkelig var der og du kære læser skal bevidne det du må tro på os at det virkelig er sandt føler mig som ja som hvad som mine piller måske de små kapsler med små gryn af venlaflaxin mod min angst rasler mod ganen videre ned gennem halsen altid den kvalme min mave afviser dem som om kroppen min hjerne vil ikke være ved sin lidelse at den er blevet den påtvunget det er sådan jeg føler mig som kapslerne ned gennem halsen til maven og videre ud i blodbanerne til hjernen og alligevel bliver de optaget det er nødvendigt vi er uafviselige vi har lommerne fulde af guld fra flyet så vi solen stå op over Indien og vi dykkede ned i mørket de små bål brændte i Delhi lige før solen stod op og vi overlevede”

Jeg skrev om det her:

Skrev han også den geniale, sprudlende roman, som flere forlag sultent ventede på at udgive fra hans hånd og forsøgte forlods at lægge billet ind på? Jeg ved det ikke, men han udgav den i hvert fald ikke. En indsigtsfuld forfatter og litterat indskrev ligefrem LB ind i sin moderne litterære kanon, selvom LB på det tidspunkt intet havde udgivet.

Jeg tror ikke, at LB selv var lige så overbevist om sit talent, som alle vi andre var. Og måske var det ikke ubetinget godt for ham konstant at få at vide, at han ville få et bragende gennembrud, når 'blot' han fik skrevet den roman, som alle regnede med var på vej.

LB gik på Forfatterskolen. Han læste også historie. Det forstod jeg godt. Det overraskede mig først, at han ville være gartner, men han talte om sin læreplads med en faglig optagethed, som gjorde mig glad, men som jeg muligvis ikke burde have stolet på, da han sidste år dukkede op til min udgivelsesreception. Der var flere tegn på håb, som jeg valgte at fæste lid til: LB og kæresten forsøgte at blive forældre.

Men han talte ikke om det med samme glød i stemmen, som han havde før. LB's stemme var blevet svagere. Han råbte sig ikke ind i selskabets centrum. Han kunne ikke længere lide, at man spurgte dybt til det liv, han levede. Jeg ved, at han i de senere år havde trukket sig ud af flere sammenhænge, hvor han tidligere fyldte godt op. Facebook, hvor han gennem mange år udfoldede sig med et vældigt overskud, et både fintfølende og grusomt vid, havde han ikke gæstet længe. Jeg har før set sådan en tilbagetrækning i slutningen af en ung mands liv.

Det er allerede længe siden, vi vandrede frygtløst tværs over Irland sammen:

Det er også længe siden, det lille litterære selskab spiste stegt flæsk og kartofler med ækelt sødet persillesovs til, men det er sådan: sky, men ikke desto mindre kærligt, vitalt skæmtende i godt selskab og bare blændende god, dejlig og skøn, han stadig lever, hvis jeg klemmer øjnene i og slukker min computer.

For 12 år siden spurgte jeg LB, om han ville være gæsteskribent her på bloggen. Det ville han gerne. Blandt andet skrev han denne tekst:

Jeg går i supermarkedet efter morgenmad

I går, Vesterbro
Jeg går i Netto for at købe morgenmad. En mor, der ser ud til at komme fra den veluddannede middelklasse, skubber rundt med klapvognen, som drengen ikke gider sidde i. Hun kigger uafvendeligt på mobilen. Drengen er mere interesseret i butikkens varer og finder hurtigt køledisken, hvor der står en kasse med ostehapsere. Han er ikke mere end to år gammel, men han ved godt, hvordan man åbner sådan en kasse. Den indre plasticembalage får han også flået af. Men han kan ikke lide osten og smider den på gulvet. Så får han øje på en snackpølse. Den kan han bedre lide. Moren er også nået frem. Hun kigger op fra mobilen engang imellem. Da drengen har spist så meget af pølsen, som han gider, går de videre.

Den unge, lavtlønnede kassemedarbejder, som ser ud til at være af mellemøstlig oprindelse, har også set tålmodigt til. Nu rydder hun op efter drengen. Det kan hun lige nå, fordi der i netop det øjeblik ikke er kunder ved kassen. Moren med drengen skulle nemlig ikke have noget alligevel.

I dag, Malaga Centrum
Jeg går i Lidl for at købe morgenmad. Foran mig står to høje, unge mænd, som ser ud til at slide i det med håndvægtene adskillige timer hver dag. Eller først er jeg ikke helt sikker på, om de faktisk står foran mig i køen, for de står og kigger på mobilen og 'fylder ikke op' foran sig i køen. De svarer ikke, da jeg spørger, om de står i kø, men antyder dog et lille skridt fremad som for at lukke hullet. Lidt efter må den allerede kendeligt trætte, underbetalte kassemedarbejder kalde dem hen til kassen, fordi de ikke har set, at det er deres tur. De tager deres energibarer, havrekiks og kildevand op af kurven. Kassemedarbejderen skubber flere gange den trekantede adskiller frem mod dem for at få dem til at lægge den på båndet, så jeg kan komme til at lægge mine varer op. Det overkommer de ikke.

– Jamen, så gør jeg det da, siger jeg og rækker nok en anelse demonstrativt hen over deres varer for at fange adskilleren. Jeg lægger mine varer på båndet og sætter min kurv op i stablen. Så sætter jeg også den kurv på plads, som de to muskelbundter har efterladt midt i gangen. De kigger et øjeblik forbløffede på mig og slentrer så ud af supermarkedet.

Af med masken

I lørdags blev det spanske påbud om altid at bære mundbind i det offentlige rum ophævet. Nu skal man kun være maskeret, når man går ind i en bank ... eller på en restaurant eller befinder sig i en butik, et offentligt transportmiddel eller på et offentligt kontor.

Jeg havde forventet et frihedsjubelbrøl og offentlige afbrændinger af de her i sommervarmen ret gerende mundbind. Men det er altså foreløbig udeblevet. Langt de fleste bærer dem tværtimod stadig også på gaden, hvor det jo ikke længere er obligatorisk. Selv på stranden ser man mange maskerede. Det forbløffer mig virkelig.

(N.B. Det her er ikke en meningstilkendegivelse og da slet ikke et forsøg på at genstarte den ørkesløse diskussion om, hvorvidt mundbind virker. Det er blot en observation.)

Om aktivisk forskning og V 237

Folketingets vedtagelse nr. V 237 fra den 28. maj: 

»Om overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer 
Folketinget har den forventning, at universiteternes ledelser løbende sikrer, at selvreguleringen af den videnskabelige praksis fungerer. Det vil sige, at der ikke forekommer ensretning, at politik ikke forklædes som videnskab, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget faglig kritik. Universiteterne er oprindeligt et særkende for Europa, med rødder i middelalderen. I vore dage fungerer de som afgørende samfundsinstitutioner, der danner en ramme om den frie og kritiske tænkning. Grundprincippet i det frie universitet er en akademisk selvregulering. Den består i, at forskersamfundet gennem fri og kritisk debat når til konsensus om såvel de idéer, forskersamfundet anser for at være levedygtige, som om de idéer, der i lyset af den kritiske debat ikke lader sig opretholde. Folketinget har den samme ret som alle andre forsamlinger af borgere, eller borgere enkeltvis, til at udtrykke holdninger til forskningsresultater. Men det bestemmer ikke, hvad der kan forskes i, eller hvordan.«

Det er godt nok en underlig vedtagelse. 

Den er for det første underlig, fordi Folketinget nu har vedtaget, at akademiet i sit fundament er en kristen institution. Det virker sært polemisk og enøjet, når man vel lige så godt kunne mene, at akademiet har sine rødder i det antikke Grækenland som i den middelalderlige, pave-indstiftede forskning. Hvorfor er det mon nødvendigt at Folketinget vedtager, at den kristne arv er den vigtigste? Ok, lad nu det ligge.

Den er nemlig også underlig af en anden grund. V 237 siger kun noget, som de fleste betragter som en selvfølgelighed, og som det derfor i princippet ingen konsekvenser har at vedtage: At universitet skal tilse, at der ikke forekommer ensretning, og at forskningen ikke systematisk unddrager sig berettiget faglig kritik, men at der tværtimod skal være plads til fri og kritisk debat.

Når Folketinget vedtager noget, som synes at være en selvfølgelighed, skal man være opmærksom, for så er der altid en uudtalt dagsorden på spil. Her er den uudtalte dagsorden, at den allestedsnærværende sociolog, politiker og forfatter Henrik Dahl sammen med Morten Messerschmidt har fået Folketingets flertal overbevist om, at der faktisk er et problem med enøjet og kritikresistent forskning ved de danske universiteter. Og det, de er ude efter, er selvfølgelig forskning, som de anser for venstreorienteret eller identitetspolitisk. Det er en form for politisk aktivisme forklædt som forskning, mener de.

Og når landets lovgivende magt på denne indirekte måde vedtager, at der er sådan et problem, så fortæller de naturligvis også universiteterne og forskerne, at de har tænkt sig at løse det problem, hvis ikke universiteterne gør det selv.

Hvordan kan Folketinget så løse det problem? Ja, velsagtens på samme måde, som Bertel Haarder som undervisningsminister i firserne løste det problem, han mente, der var med venstreorienteret forskning på de sociologiske studier på Københavns Universitet: Ved at lukke den forskning ned, som de ikke kan lide.

Det er altså en trussel. Det kan dårligt forstås anderledes. Bertel Haarder er da også meget symbolsk gået i medierne med sin støtte til Dahl & Messerschmidt.
Det vink med vognstangen har forskerne godt forstået, og både dem, der faktisk er enige med Dahl & Messerschmidt i beskrivelsen af problemet, og dem, der ikke er, har protesteret over Folketingets indblanding i den frie forskning.

Det er den nye faste alliance mellem Socialdemokratiet og resten af højrefløjen, der har vedtaget V 237. De radikale og venstrefløjen stemte imod. Men selvfølgelig er venstrefløjen lige så lidt som forskerne enige om, hvorfor det beslutningsforslag skulle stemmes ned. Nogle mener, at Dahl & Messerschmidts beskrivelse af tilstanden på universitetet er forkert. Andre mener, at det spørgsmål er irrelevant, for Folketinget skal under alle omstændigheder blande sig udenom.

Og så er der nogle, som mener, at Dahl & Messerschmidt sagtens kan have ret i deres beskrivelse, men at sådan skal det være. Lars Lundmann fra Solidaritet er enig i beskrivelsen af dansk universitetsforskningen som politisk og aktivistisk. Men er den ikke det, bliver den ligegyldig, skriver Lundmann i sin leder.

"At være politisk er faktisk en essens i god forskning. For selvfølgelig er forskning motiveret, og selvfølgelig har forskere en interesse i det, som de forsker i – ellers ville de ikke forske i det."

Jeg er enig i begge Lundmanns selvfølgeligheder: Forskning er motiveret, og forskere har en interesse i det, de forsker i. Men interesser kan være af mange slags, fx disse:
a) Interesse i at løse et konkret samfundsmæssigt problem.
b) Simpel intellektuel nysgerrighed over for et uløst teoretisk spørgsmål
c) Personlig/politisk interesse i at sætte lys på et emne, som man mener burde fylde mere i offentligheden
d) Interesse i at fremme egen karriere ved at opnå opsigtsvækkende resultater
e) Økonomisk interesse i et bestemt resultat
f) Politisk interesse i at opnå et bestemt resultat

a) Kunne være forskning i malaria-vaccine. Motivet til den forskning vil givet set være politisk i den forstand, at forskeren ønsker at løse et socialt og økonomisk alvorligt problem i Afrika. Men for at finde denne løsning må forskeren forholde sig åben og fordomsfri til både metode og resultat.

b) Kunne være snart sagt hvad som helst, fx at finde et matematisk bevis for Goldbachs formodning: At ethvert helt lige tal større end 2 er summen af to primtal. Det kunne også være en teoretisk interesse for årsagen til, at andengenerationsdanskerne er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne.

c) Kunne være Kaj Munk-forskningen. Dansk Folkeparti ville have et særligt forskningscenter for Kaj Munk-forskning. Det ville de, fordi de kunne se, at sådan en overfokusering på denne nationalkonservative digter ville understøtte deres egen politiske agenda. Den forskning, der foregår på sådan et center, der er oprettet ud fra klare politiske motiver om at fremhæve områdets vigtighed uforholdsmæssigt meget, kan sagtens være lødig og fordomsfri forskning og producere gode resultater, men vil naturligvis have en tendens til at reproducere den tvivlsomme forestilling om, at lige netop Kaj Munk er vigtigere at forske i end fx Pia Juul eller Peter Seeberg. For opretholdelsen af denne forestilling er forudsætningen for fremtidige bevillinger.

d) Kunne være Milena Penkowas hjerneforskning, som postulerede at have uddraget interessante resultater af nogle laboratorieforsøg med rotter, der aldrig havde fundet sted. Det gjorde Penkowa, må vi formode, for hurtigt at kunne præsentere nogle resultater, som gav hendes forskning opmærksomhed og flere penge.

e) Kunne være bestilt, sponsoreret forskning, som indirekte (eller direkte) lægger op til bestemte resultater. Det kunne fx producenter af oliebaseret maling, der gerne vil frikendes for ansvaret for de hjerneskader, malerne har fået af at stå i de giftige dampe, altså 'malersyndromet'. Derfor sponsorerer de en forskning, som lagde op til at finde alternative forklaringer på malernes skader, fx et højt alkoholforbrug. Det var ikke forskning forstået som forsøg på at komme så tæt på sandheden som muligt, men et forsøg på at finde argumenter for at slippe for at betale erstatning. Denne sponsorerede, falske forskning kunne ikke bruges til at løse malernes problem, for den udpegede bevidst en forkert årsag til problemet.

f) Kunne være en socialforskning, som er motiveret af viljen til at finde argumenter for, at der eksisterer en særlig muslimsk kultur, der gør muslimer mere kriminelle, når de befinder sig i et ikke-muslimsk samfund. Eller som er motiveret af den modsatte politiske interesse. Begge motiver giver naturligvis en risiko for, at forskeren kun leder interesseret efter det, vedkommende allerede har besluttet sig for at finde, og derfor ikke får et reelt billede af virkeligheden, men blot et billede at sine egne intentioner.

Historikeren Bent Jensen blev af mange på venstrefløjen beskyldt for denne type politiseret forskning, særligt på grund af sin ensidige forskning i danske venstreintellektuelles tiltrækning til totalitære ideologier, særligt stalinismen. Der er ingen tvivl om, at Jensens forskningsfokus entydigt rettede sig mod det, der kunne kompromittere venstrefløjen i Danmark og internationalt. At den største del af venstrefløjen aldrig var stalinistisk, hørte man ikke Jensen fortælle om. Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at hans forskning gav et falsk billede af virkeligheden, men den gav i hvert fald et meget ensidigt billede. Var det politisk aktivisme forklædt som forskning? Måske var det ifølge Henrik Dahl? Hvor går grænsen?

Der findes mange former for erkendeinteresse. Ikke alle er politiske. Og selv når de er, bliver man klogest af at sætte parentes om de interesser, mens man undersøger genstanden. Man kan godt bruge enøjet politisk forskning som argument og kampmiddel i den politiske debat. Altså for at vinde debatten. Men har man i stedet en reel interesse i at løse et samfundsmæssigt problem, er det langt bedre at skaffe sig så solid en viden som muligt om virkelighedens beskaffenhed.
Og det gør man ved så vidt muligt at være sig sine fordomme bevidst og lægge dem til side.

Jeg er derfor grundlæggende uenig i Lundmanns præmis. Forskning bør ikke være en kamp om at få ret, men snarere en bestræbelse på at finde ud af, hvem der har det. Ellers bliver forskningen lige så ubrugelig til at løse et problem som den sponsorerede forskning, som Lundmann helt berettiget kritiserer.
Lundmanns forskningsstrategi lyder vældig venstreorienteret (og skal vel forstås som en marxistisk forskningsstrategi i tråd med Marx' programerklæring om, at "hidtil har filosofferne kun tolket verden forskelligt. Hvad, det kommer an på, er at forandre den"), men jeg synes ikke, det er en tilfredsstillende ambition af have som forsker.

Jeg mener, at forskningen skal stræbe efter at beskrive virkeligheden. Den skal stræbe i åbent artikuleret bevidsthed om, at arbejdet er uendeligt. At man altså aldrig kan blive færdig med at beskrive virkeligheden, at man aldrig får et endeligt svar, den store sandhed, men kun foreløbige resultater. Og man må stræbe i åbent artikuleret bevidsthed om, at al forskning har et perspektiv. Man ser altid verden et bestemt sted fra. Ingen kan se verden med et guddommeligt blik fra intetsteds. Det skal man være bevidst og åben om. Og man bør som forsker undersøge sit eget ståsted, sit eget perspektiv, sine forudsætninger for forskningen og fremlægge dem så redeligt, som man nu kan.

Det betyder jo ikke, at man ikke efterfølgende kan anvende sin forskning politisk. Naturligvis kan man det. Men forskningen er faktisk langt bedre egnet til at løse virkelig problemer, hvis resultaterne giver et reelt billede af virkeligheden.

Man kan naturligvis også vælge sin undersøgelses genstand ud fra et politisk motiv. Det tænker jeg, at mange forskere gør. Og det er der efter min bedste overbevisning intet i vejen med. Men jeg tænker, at der også kan findes masser af fremragende – og ligefrem samfundsomvæltende – forskning, hvor det ikke har været tilfældet, og hvor netop bestræbelsen på at forske fordomsfrit har været afgørende for, at resultaterne blev epokegørende.

Jensens aftenskole på Solkysten

Kreativ skrivning

Målgruppe:

Du elsker at skrive og vil gerne blive endnu bedre til det. Måske har du en blog eller hjemmeside, du skriver på, eller du skriver breve, festtaler, dagbog eller opslag på sociale medier. Det kan være, du skriver reklametekster for en ejendomsmægler. Måske har du mere kunstneriske ambitioner og skriver tekster til litterære internettidsskrifter, eller du har ligefrem en drøm om at skrive en bog. Vi kan ikke garantere, du kommer til at skrive eller udgive en bog, men hvis du deltager åben og engageret i undervisningen, bliver du bedre til at skrive.
– Du er fyldt 18 år, taler og skriver dansk. Eller du er skandinavisk og forstår dansk.
– Du er parat til at tale om dine medkursisters tekster på en ærlig, respektfuld og ikke- personlig måde, men er også selv åben for tilsvarende at modtage tekstkritik fra medkursister og underviseren.
– Du skal også være parat til løbende at skrive tekster hjemme, arbejde med egne og andres tekster i klasserummet og meget gerne sideløbende læse skønlitteratur i hjemmet.

Indhold:
Der vil blive arbejdet med kursisternes egne korte tekster, fx noveller og lyrik. Kursisterne skal på skift have en tekst på 1-5 sider med, som kursisten på dagen selv omdeler og læser højt. Der bruges to lektioner af 45 minutter på teksten, som gennemgås og analyseres ud fra forskellige saglige kriterier. Både de øvrige kursister og underviseren deltager i analysen. Herefter får kursisten lejlighed til at fortælle om sine egne tanker med teksten. I den sidste af dagens tre lektioner vil der være strukturerede skriveøvelser for alle kursister

Underviseren:

Jens Peter Kaj Jensen har taget uddannelsen fra Forfatterskolen (2005-07), og har bl.a. udgivet fire romaner, en novellesamling, en digtsamling og en børnebog samt undervist i kreativ skrivning på Københavns Kunstskole, og har arbejdet som forlagsredaktør i en årrække.

Holdstørrelse:
Der forventes at være 4-7 kursister per hold.

Tid:
Undervisningen foregår hver mandag 18:15-21:00.
Der vil være tre lektioner af 45 minutter og to indlagte pauser af 15 minutter per undervisningsgang.
Undervisningen foregår i moduler af tre måneder. Du tilmelder dig et modul ad gangen. Modulerne ligger sådan her:
1) 13. september til og med 13. december
2) 10. januar til og med 28. marts (med pause i vinterferien uge 8)
3) 4. april til og med 20. juni (med pause i påskeferien uge 15)

Sted:
Al undervisning foregår på Bifrostskolen, den danske skole på Costa del Sol. Bifrostskolen, Calle Azabache s/n, 29631 Benalmádena, Málaga

Pris:
Prisen er 11 euro per lektion i modulet, hvilket bliver: 
– 429 euro for modul 1
– 330 euro for modul 2
– 297 euro for modul 3

Tilmelding
Du tilmelder dig på email her: Jensens.Aftenskole@gmail.com I mailen oplyser du dit navn og hvilket kursus, du ønsker at deltage i. Tilmeldingen er først endelig, når du har betalt for modulet.

Filosofi

Målgruppe:

Du har altid gerne villet vide, hvad Descartes egentlig mente med sætningen "Jeg tænker, altså er jeg." Eller det interesserer dig, om mennesket har en fri vilje, og hvordan man så skal forstå det, hvis vi har.
Kurset er for voksne fra 18 år, og undervisningen foregår på dansk.
Der forudsættes ingen særlige fagkundskaber for at kunne deltage, men det forventes, at du vil læse en udleveret tekst på op til 6 sider forud for hver undervisningsgang.

Indhold:
I løbet af kurset vil kursisterne stifte bekendtskab med forskellige filosofiske grundproblemer og filosoffer.
Der vil især blive arbejdet med filosofiske hovedproblemer som problemet om viljens frihed, omverdensproblemet, solipcismeproblemet, sjæl/legeme-problemet og forståelsen af tid. Hvad er arbejde? Hvad er det gode? Hvad er det skønne? Desuden vil vi beskæftige os med nogle få udvalgte filosoffer, fx Parmenides, Descartes, Hume og Wittgenstein.
I hvert 3-månedersmodul vil vi beskæftige os med to filosoffer og to filosofiske hovedproblemer.

Underviseren:
Jens Peter Kaj Jensen er uddannet cand.phil. i filosofi fra Odense Universitet, har undervist i filosofi på Kolding Højskole og Århus Universitet, har skrevet en filosofibog og nogle kapitler til undervisningsbøger i filosofi.

Holdstørrelse:
Der forventes at være 6-12 kursister per hold.

Tid:
Undervisningen foregår hver onsdag 16:30-18:15.
Der vil være to lektioner af 45 minutter og en indlagt pause af 15 minutter per undervisningsgang.
Undervisningen foregår i moduler af tre måneder. Du tilmelder dig et modul ad gangen. Modulerne ligger sådan her:
1) 15. september – 15. december
2) 12. januar – 30. marts (med pause i vinterferien, uge 8)
3) 6. april – 20. juni (med pause i påskeferien, uge 15)

Sted:
Al undervisning foregår på Bifrostskolen, den danske skole på Costa del Sol. Bifrostskolen, Calle Azabache s/n, 29631 Benalmádena, Málaga

Pris:

Prisen er 10 euro per lektion i modulet, hvilket bliver: 
– 260 euro for modul 1
– 220 euro for modul 2
– 200 euro for modul 3

Tilmelding:

Du tilmelder dig på email her: Jensens.Aftenskole@gmail.com
I mailen oplyser du dit navn og hvilket kursus, du ønsker at deltage i. Tilmeldingen er først endelig, når du har betalt for modulet.

Dansk for voksne

Målgruppe:

Dansk er ikke dit førstesprog, men du vil gerne blive bedre til at tale og skrive dansk. Måske er du af dansk familie. Det kan være, du har danske børnebørn, som du gerne vil kunne tale med. Eller du har en plan om flytte til Danmark eller arbejder i en dansk virksomhed eller måske med danske kunder.
Du er fyldt 16 år og kan i forvejen noget dansk.
Undervisningen vil primært foregå på dansk. Underviseren taler dog også engelsk og spansk.

Indhold:
Der vil blive arbejdet med både lytte-, tale-, læse- og skrivefærdigheder.

Underviseren:
Jens Peter Kaj Jensen har arbejdet som underviser i dansk som andetsprog på en sprogskole i Danmark, har taget sprogbeskrivelsesmodulet af indvandrerlæreruddannelsen, har skrevet en undervisningsbog i dansk grammatik og har arbejdet som forlagsredaktør i en årrække.

Holdstørrelse:
Der forventes at være 5-10 kursister per hold.

Tid:
Undervisningen foregår hver onsdag 19:00-20:45.
Der vil være to lektioner af 45 minutter og en indlagt pause af 15 minutter per undervisningsgang.
Undervisningen foregår i moduler af tre måneder. Du tilmelder dig et modul ad gangen. Modulerne ligger sådan her:
1) 15. september – 15. december
2) 12. januar – 30. marts (med pause i vinterferien, uge 8)
3) 6. april – 20. juni (med pause i påskeferien, uge 15)

Sted:
Al undervisning foregår på Bifrostskolen, den danske skole på Costa del Sol. Bifrostskolen, Calle Azabache s/n, 29631 Benalmádena, Málaga

Pris:

Prisen er 10 euro per lektion i modulet, hvilket bliver: 
– 260 euro for modul 1
– 220 euro for modul 2
– 200 euro for modul 3

Tilmelding:

Du tilmelder dig på email her: Jensens.Aftenskole@gmail.com
I mailen oplyser du dit navn og hvilket kursus, du ønsker at deltage i. Tilmeldingen er først endelig, når du har betalt for modulet.

EM-klar

Til hverdag er vi ikke særligt nationalistiske her i familien. Men når fodboldslutrunderne nærmer sig, tager vi alligevel en rød trøje på og siger, at det danske landshold da sagtens kan gøre det igen. Og hvis ikke, så har vi jo det spanske landshold at falde tilbage på.

Under jacarandatræet

Første gang, jeg så ham, sad han på kanten af et stengærde i skyggen fra et jacarandatræ uden for El Corte Inglés og soignerede sig med de remedier, han havde lagt frem i sirlig orden på en sammenfoldet papkasse. Det var den grå moustache, der skulle bringes i orden. Britisk, tænkte jeg først, fra Sydengland, Cornwall, måske. Jeg kan ikke sige præcis, hvorfor jeg tænkte sådan. Det forfinede ved hans bevægelser og det elegante, men luvslidte jakkesæt i nålestribet, stålblå uld kunne lige så gerne tilhøre en spanier.

Han var åbenlyst malplaceret på et leje af papkasser, men samtidig et sælsomt smukt syn mellem de dalende, blåviolette kronblade fra træet. Jeg var på vej til skole med Serena og kunne ikke opholde mig ved synet af den gamle. Serena skulle fortælle mig en drøm, hun havde haft. Hun var død som insekt, jeg fandt aldrig ud af hvilket, men genfødt som en strålende trompet, der drømte om den vilde jagt på bladlus. Vi var lige flyttet, og det var første gang, vi gik den vej til skole.

På vej hjem passerede jeg det samme stengærde, hvor den noble mand nu var i gang med sideskilningen. Det var ikke vanskeligt at få det fedtede, tynde hår til at sidde, men han blev ved med at frisere som i en melankolsk trance, han ikke kunne slippe ud af. Pludselig stivnede han og rankede sig lyttende, og så vendte han sig mod mig. Vores blikke nåede lige netop at mødes, jeg følte, at han i en brøkdel af et sekund ledte efter noget hos mig, før han igen vendte sig bort og sank sammen. Han skrabede skamfuldt sine sager til sig og lagde dem tilbage i den sorte toilettaske, gjorde ansatser til at rejse sig, men blev alligevel siddende.

Det er en uge siden; nu ved jeg, at manden soignerer sig uden for El Corte Inglés hver morgen lidt i ni. Jeg har endnu ikke set ham andre steder i byen, men jeg ved, han ikke sidder under jacarandatræet senere på dagen.

Vi spiller Kalliope

Ved Jens Peter Kaj Jensen & Per Martin Halskov

Kalliope spilles med 4-6 deltagere.
Fungerer almindeligvis bedst for spillere over 10 år.

Rekvisitter

– Et sæt spillekort med digte fra forlaget Ekbátana.
– En terning.
– Et spillebord.

– Værklisten er en liste over udvalgte udgivne værker af nogle af de forfattere, 

hvis digte er optrykt på kortene. Kan man huske nogle af titlerne, har man chancen for at score ekstra point.

– Listen over Bonuskort er en liste over kort, som giver mulighed for at score ekstra point ved at løse en opgave. Bonuskortene er på listen navngivet efter kortforfatteren og angiver, hvilken opgave der skal løses. Disse to lister får samtlige spildeltagere udleveret ved spillets begyndelse, hvorefter de får ti minutter til at orientere sig i dem. Så afleveres de til Kalliope, og spillerne får herefter kun mulighed for at se dem, når de selv er Kalliope.

– Ordforklaringer er forklaringer af svære ord, som optræder i opgaverne. Denne liste har alle deltagere hos sig gennem hele spillet.

Kalliopes funktioner

• Rollen som Kalliope går på tur blandt spillerne.
• Spillerundens Kalliope fungerer som spilleder og dommer og er derfor selv oversidder i runden.
• Kalliope har særlig adgang til at orientere sig i Værklisten og listen over Bonuskort.
• Hun vælger rundens Ekbátana, som er en særlig supertrumf.
• Rundens Kalliope er desuden kortgiver, fører pointregnskabet og forestår bytningen af kort.
• Kortspillets ejer er spillets første Kalliope og har derfor desuden til opgave at forklare reglerne.

Spillets forberedelse

Alle spillere får udleveret et eksemplar af Værklisten, listen over Bonuskort og Ordforklaringer og får herefter ti minutter til at læse papirerne igennem, hvorefter listen over Bonuskort og Værklisten atter indsamles af Kalliope. Ordforklaringer beholder spillerne.
Spillerne sætter sig omkring bordet og har herefter faste pladser gennem hele spillet. Jokerne skal ikke bruges og lægges fra.
Første rundes Kalliope opridser spillets grundregler.
Så spiller man en prøverunde af spillets Strofe 1. Herefter er det alvor.

Spillerundens Strofe 1

Spillets retning
Spillets retning er med uret. Det gælder rollen som Kalliope, stikmeldinger, kortbytning og selve spilafviklingen.

Kortgivning
Hver spiller får fem kort. De deles rundt, fordækt, et kort ad gangen. Spilleren umiddelbart til venstre for Kalliope får først. De resterende kort lægges i en restbunke på spillebordet med bagsiden opad. Rundens Kalliope skal som oversidder ikke selv have nogen kort.

Ekbátana
Umiddelbart inden kortgivningen skal Kalliope vælge og meddele et særligt kort som Ekbátana, en slags supertrumf som kan stikke alle andre kort og er sikkert stik i udspillet. Ekbátana’en må ikke være et billedkort. Tager man et stik med Ekbátana’en, bliver det ophøjet til et såkaldt Ekbátana-stik, hvis spilleren kan nævne mindst et af kortforfatterens værker fra Værklisten, idet kortet smides på bordet. Kalliope tjekker overensstemmelsen med Værklisten og nævner de korrekte titler. Hvis kortforfatteren ikke er opført på Værklisten, er hun/han opført på listen over Bonuskort, og i så fald skal spilleren løse den opgave, som angives her. Et Ekbátana- stik tæller tredobbelt, når spillerundens point opgøres.

Melderunden
Spilleren, som sidder umiddelbart til venstre for Kalliope, begynder med at melde ud, hvor mange stik hun forventer at få. Det gør alle spillere nu efter tur, og man skal enten melde et højere antal stik end den foregående eller melde pas. Melderunden er overstået, når alle har meldt en gang. Spilleren med den højeste stik-melding har vundet meldingen.

Trumf
Spilleren, som har vundet meldingen, skal nu vælge trumfens kulør.

Bytterunden
Herefter må spillerne efter tur (først spilleren til venstre for Kalliope) bytte kort fra restbunken. Man må bytte så mange, man vil. Man lægger de kort, man vil bytte, med bagsiden opad i en ny bunke ved siden af restbunken og siger antallet højt, og Kalliope udleverer et tilsvarende antal fra toppen af restbunken.

Selve kortspillet
Selve spillet begynder. Spilleren umiddelbart til venstre for Kalliope har udspillet. Alle smider et kort til efter tur. Esset er højeste kort. Man skal altid bekende kulør, hvis man kan. Kan man ikke bekende kulør, kan man kun stikke med trumf eller Ekbátana-kortet.
Den, der hjemtager stikket, har udspillet efterfølgende. Sådan fortsætter man, til alle fem kort er spillet.

Pointoptælling
a) Har man ikke vundet meldingen, får man 1 point pr. hjemtaget stik.

b) Hvis man har vundet meldingen og tager sine meldte stik eller flere, så får man 2 point pr. hjemtaget stik.

c) Hvis man har vundet meldingen, men ikke tager sine stik, så får man stadig 1 point pr. hjemtaget stik, men dertil minus 5 point i straf.

d) Et Ekbátana-stik tredobler stikkets pointværdi, hvis det lykkes at løse opgaven, der hører til.

Spillerundens Strofe 2

Alle spillere, som har taget stik i Strofe 1, får nu mulighed for at forbedre rundens score. Spillerne slår efter tur med en terning og får stillet en opgave i henhold til udfaldet.

Viser terningen 1, 2 eller 3, 

skal spilleren vælge et kort fra sin stikbunke og fortælle Kalliope kortforfatterens navn. Nu oplyser Kalliope, om forfatteren er opført på Værklisten. Hvis det er tilfældet, skal spilleren nævne den korrekte titel på så mange som muligt af forfatterens værker fra Værklisten. Man får point (1, 2 eller 4) for hver korrekt titel. Kalliope tjekker svarets rigtighed og siger de korrekte titler højt.
Hvis kortforfatteren ikke er opført på Værklisten, er der tale om et såkaldt Bonuskort. I så fald skal spilleren løse den opgave, som på listen over Bonuskort er opført under den pågældende kortforfatters navn. Hvis Kalliope beslutter, at opgaven er løst, giver det 10 tillægspoint.

Viser terningen 4 eller 5,
skal spilleren vælge et kort fra sin stikbunke, rejse sig og fremsige kortets digt og herefter give en analyse, hvor der enten skal udsiges noget meningsfuldt om digtets metrik eller form i øvrigt, udpeges en metafor, en metonymi, en alliteration, en anafor, en epifor, en kiasme, et oxymoron eller en trikolon (se Ordforklaringer). 

Eller der skal gives en indholdsmæssig tolkning, en sanselig udlægning eller en musikalsk fremstilling af digtet, som skal godkendes af rundens Kalliope. Dette fordobler spillerens stik-score i runden, men ændrer ikke ved eventuelle strafpoint.

Viser terningen 6,
skal spilleren vælge et kort fra sin stikbunke, rejse sig og fremsige et digt på to vers, der rimer på de to første vers af kortets digt. Kalliope afgør, om opgaven er løst tilfredsstillende. Dette tredobler i givet fald spillerens stik-score i runden, men ændrer ikke ved eventuelle strafpoint.

Spillere, som ikke har taget stik
beholder deres nul eller minuspoint.

Og så videre

Herefter gives der kort påny, og en ny runde begynder. Nu er det den næste spillers tur til at melde først.
Der spilles, til alle har været Kalliope tre gange. Spillerne kan naturligvis aftale at afkorte eller forlænge spillet, blot alle ved spillets afslutning har været Kalliope lige mange gange.

Værklisten

Andreas Morgenrødt
(4 point) Gravsten på Assistens Kirkegård med inskriptionen Andreas Morgenrødt - tidsrejsende 1996 - 2064

Asger Schnack
(1 point) Street
(2 point) Fra gud til måne 
(4 point) Øjeæbler

Camilla Hjørnholm Olsen
(1 point) Mørkekammeret 
(4 point) Sample

Carsten René Nielsen
(1 point) Enogfyrre ting
(2 point) Husundersøgelser
(4 point) Dobbeltgængeren fra Randers

Cindy Lynn Brown
(1 point) Dealbreaker [hver nat smadrer jeg mit ansigt med bølger] 
(2 point) Din lille darling
(4 point) Rigtige børn vokser – ikke op i forbifarten

Hans Karup
(1 point) Nattens Smil
(2 point) Korn – digte
(4 point) En forlygte af kødet

Ida Monrad Graunbøl
(1 point) Menneskedyret 
(2 point) Miraklernes tid 
(4 point) B til piraten

Jens Carl Sanderhoff,
(1 point) Det tøvende århundrede 
(2 point) Djævlens protegé
(4 point) Natkatamaran

Jens Peter Kaj Jensen
(1 point) Afstande over vand 
(2 point) Kig på damen
(4 point) Døgner

Jonas Reppel
(4 point) Daggryet drukner bag strakte tage

Kim Sindberg
(1 point) Det Er Et Fort Her
(2 point) Tegner, Tegner, Tegner 

(4 point) Rembus – en introduktion

Lars Emil Foder
(1 point) Fabelagtigheder 

(4 point) Natatlas

Louise Juhl Dalsgaard
(1 point) I dag skal vi ikke dø
(2 point) Det dér og dét der
(4 point) Mit ønske om at dø er rent hypotetisk

Marie Louise Pedersen
(1 point) Gopler og andre fortællinger 

(2 point) I myggens himmerige
(4 point) Fragmenter af vand på jorden

Maya Salonin
(1 point) Den 8. bog om Satan 
(4 point) Et studie i ondskab

Mette Norrie
(1 point) Statister
(4 point) FERNWEH

Mette Reinhardt Jakobsen
(1 point) Den dag Bitte blev bæredygtig
(2 point) Vil ikke forstyrres
(4 point) Farmerhjerte

Mikael Ostenfeld Krog
(1 point) Picco picco
(4 point) Skyggekaster

Morten Søndergaard,
(1 point) Døden er en del af mit navn 
(2 point) Et skridt i den rigtige retning
(4 point) Vinci, senere

Nicolaj Stochholm
(1 point) Udenfor pesthospitalet
(2 point) Femogtyve digte og en drøm
(4 point) Ødelagt rim

Pia Juul
(1 point) Dengang med hunden 
(2 point) Mordet på Halland 
(4 point) Avuncular

Rikke Oberlin Flarup
(1 point) Telefontesten
(2 point) Selskab af mænd
(4 point) Kan du høre, hvem det er?

Signe Kierkegaard Cain
(1 point) Søkvinden
(2 point) Det handler ikke om lykke
(4 point) Bispebjerg Bakke – historien om Slangen på Bispebjerg

Søren R. Fauth
(1 point) Moloch. En fortælling om mit raseri
(2 point) På Jupiter findes fortiden ikke
(4 point) Digt om døden

Bonuskort

Aya Benedikte Kor
(10 point) Lav en kiasme, hvor ordet morgendug indgår.

Rikke Ruby
(10 point) Stå på et ben og fremsig et selvopfundet digt på fire vers, hvor andet vers ender på Ruby, og fjerde vers ender på et rim på andet vers.

Piet B
(10 point) Lav et gruk.

Lisa Smith
(10 point) Brug en frase fra kortets digt til at konstruere en metonymi.

Julie Kastberg Rasmussen
(10 point) Fremsig et digt, der enderimer på bananfluerne.

Jeppe Mørch
(10 point) Lav et digt på to vers, hvor kortforfatterens efternavn indgår i en trikolon.

Connie Utsen
(10 point) Konstruer en kiasme med et udsagnsord og et navneord fra kortets digt.

Idaemilia Nørgaard
(10 point) Konstruer en oxymoron med et tillægsord fra kortets digt

Anders Schmidt Thorsen
(10 point) Rejs dig og læs digtet højt, og føj herefter en effektfuld alliteration til digtets sidste vers.

Anne Kierkegaard
(10 point) Lav en meningsfuld epifor med kortforfatterens efternavn som gennemgående element.

Ordforklaringer

Metafor
En metafor er overføringen af et udtryk fra et betydningsfelt til et andet, altså et billedligt udtryk, fx hans tunge var en tonstung lufthammer.

Metonymi
Metonymien minder om metaforen, men udskifter et udtryk med et andet fra samme betydningsområde som del for helhed, hvor man fx skriver det lille overskæg i stedet for Adolf Hitler.

Allitteration
Allitteration er bogstavrim, fx Vestlyngens vejrbidte vissenhånd.

Anafor
En anafor er en gentagelse af ord eller udtryk i begyndelsen af en sætningsrække, fx måske du vil komme igennem mørket en dag. Måske din mor vil hjælpe dig med det meste. Måske alle vil hylde dig, når det lykkes.

Epifor
Epiforen er en gentagelsesfigur ligesom anaforen, men i slutningen af sætningen, fx ingen fatter, at du vil. Alle håber, du gør det. Ingen forstår, hvordan du gør det. Kun Ole forstår, hvorfor du gør det.

Kiasme
Kiasmen er en spejlvending af en frase i den efterfølgende, fx selskabet tømte glassene, og glassene tømte selskabet.

Oxymoron
Et oxymoron er en selvmodsigelse, der kan betragtes som en antitese i kort form, fx et funklende mørke.

Trikolon
Trikolonen er en effektfuld trehed, fx charme, selvtillid og lækkert hår.

Gruk
Et gruk er et lille rim med en pointe, som skal fortælle sandhed om menneskelivet. Begrebet er opfundet af Piet Hein, som blandt andet skrev:

Pessimisterne

er dog

de reneste tåber – 

de tror

på det modsatte af, 

hvad de håber.