Falsifikationisme, kort

Falsifikationisme er en videnskabsteoretisk opfattelse fremlagt af filosoffen Karl R. Popper. Opfattelsen er et svar på induktionsproblemet, altså problemet med at bevise en hypoteses ved at fremvise et stort antal empiriske eksempler på dens gyldighed. Lad os sige, at jeg fremsætter den hypotese, at det er principielt umuligt at lave en vaccine mod HIV. Jeg henviser til det ene laboratorium efter det andet i England, Frankrig, USA, Rusland, Kina, Argentina, Egypten, Iran, Japan og Danmark, som alle uden held har forsøgt sig med sådan en vaccine. Men uanset, hvor mange eksempler jeg kommer med, kan jeg ikke godtgøre hypotesens universelle gyldighed. Man kan ikke slutte fra selv nok så mange enkeltstående observationer til en universel og eviggyldig teori, for hvem ved: Måske dukker der en dag en vaccine op i Vietnam.

I stedet for at forsøge at godtgøre sin teori induktivt mener Popper, at man efter bedste evne skal lede efter eksempler på, at den er fejlagtig. Man skal forsøge at falsificere sin teori. Hvis man selv efter grundige, tænksomme og behjertede falsificeringsforsøg ikke har kunnet finde kontraeksempler, altså eksempler på, at teorien ikke holder, er teorien ikke endegyldigt bevist, men det er dog godtgjort, at vi foreløbig kan fæste lid til den. Denne falsifikationisme stiller særlige krav til, hvordan en teori eller hypotese skal udformes for at kunne betragtes som videnskabelig. Det skal nemlig være muligt at angive betingelser for, hvordan den principielt kan falsificeres. Teorien skal være udformet på en sådan måde, at der kan opstilles forsøg, der potentielt kan falsificere den. Det skal være muligt at afprøve teoriens gyldighed. Den skal være falsificerbar. En lang række teorier og hypoteser lever ikke op til dette krav. De forholder sig til relationer, som vi ikke kan efterprøve, eller de er så upræcist og vagt formuleret, at de på den måde bliver uangribelige. Det gælder fx astrologien. Man kan argumentere ret overbevisende for, at teorien er forvrøvlet, men man kan ikke opstille et forsøg, som ved et bestemt udfald ville vise, at den er fejlagtig. Heller ikke psykoanalysen kan falsificeres. Eller MWI, teorien om at der findes et uendeligt antal af gensidigt uafhængige, parallelt eksisterende universer. Disse teorier, som ikke er falsificerbare, opfattede Popper som uvidenskabelige.